Cyklonen på Myanmar — Hvordan ofrene fik hjælp

DEN 2. maj 2008 ramte cyklonen Nargis Myanmar med ødelæggende kraft og skabte hurtigt store overskrifter i hele verden. * Næsten 140.000 mennesker blev rapporteret døde eller savnede efter at en voldsom stormflod havde ramt området ved Irrawaddy-deltaet.

Forbløffende nok kom ikke et eneste af de mange Jehovas Vidner der bor i området, til skade. Det skyldtes for en stor del at de søgte tilflugt i deres velkonstruerede rigssale. Et sted sad 20 Jehovas Vidner og 80 andre fra landsbyen på taget af en rigssal i ni timer fordi vandstanden var steget med næsten fem meter! De overlevede alle sammen, men der omkom desværre 300 andre fra landsbyen. I mange landsbyer var rigssalen den eneste bygning der stod tilbage efter katastrofen.

To dage efter cyklonen blev der fra Jehovas Vidners afdelingskontor i Yangon (Rangoon) sendt et nødhjælpshold til menigheden i Bothingone, der ligger yderst i deltaet. For at komme frem til Bothingone med forsyninger af ris, tørrede nudler, vand og stearinlys måtte nødhjælpsholdet rejse gennem ødelagte områder med fare for at blive overfaldet af røvere, og de måtte passere lig der lå og flød i vandet. Det var det første nødhjælpshold der nåede frem til området. Efter at have delt forsyningerne ud til de lokale Jehovas Vidner opmuntrede nødhjælpsholdet dem ud fra Bibelen og gav dem bibler og bibelsk litteratur, eftersom de havde mistet alle deres ejendele under cyklonen.

 De Jehovas Vidner der var blevet ramt af cyklonen, havde en bemærkelsesværdig indstilling. En fra en menighed i den ødelagte Irrawaddy-region sagde: „Vi har mistet alt hvad vi ejede. Alle vores huse er ødelagt. Afgrøderne er gået tabt. På grund af oversvømmelserne er drikkevandet ubrugeligt. Men brødrene og søstrene er ikke lige så bekymrede som andre er. De stoler på Jehova og på hans organisation. Vi vil følge enhver anvisning vi måtte få, uanset om det betyder at vi skal blive i byen eller tage et andet sted hen.“

En gruppe på 30 Jehovas Vidner, som også havde mistet alt hvad de ejede, sang med glæde Rigets sange på deres ti timer lange tur hen til et sted hvor nødhjælpsholdene havde mad, tøj og husly til dem. Inden de var nået frem, fik de imidlertid at vide at Jehovas Vidner afholdt et kredsstævne i en nærliggende by. Så de besluttede at overvære stævnet først for at modtage åndelige føde ud fra Bibelen og nyde samværet med andre kristne.

I hele det område cyklonen ramte, var der 35 huse tilhørende Jehovas Vidner der blev ødelagt; 125 af deres huse blev delvist beskadiget, og der var mindre skader på otte rigssale. Til alt held skete der ikke noget alvorligt med afdelingskontorets bygninger.

Cyklonen havde dog afskåret afdelingskontoret fra omverdenen fordi store træer var væltet og havde blokeret vejene i nærheden. Men nogle få timer efter at stormen var stilnet af, var mere end 30 medarbejdere fra afdelingskontoret ude at fjerne træer ved håndkraft. Folk så forbavset til. En gruppe kvindelige Jehovas Vidner kom med frugt og noget koldt at drikke både til dem der arbejdede, og til naboerne, der ikke kunne tro deres egne øjne. Da en journalist så hvad de var i gang med, spurgte han: „Hvem er det der arbejder så effektivt?“ Efter at have fået en forklaring sagde han: „Jeg ville ønske at der var flere der ligesom Jehovas Vidner viste ægte samfundssind.“

Jehovas Vidner fik hurtigt oprettet to nødhjælpskomitéer i hver sin del af landet for bedre at kunne koordinere nødhjælpsarbejdet. Hundreder af frivillige hjalp til. I løbet af nogle få dage var der blevet bygget nye huse til forkyndere der havde mistet deres hjem. Naboerne så til med stor undren da et af nødhjælpsholdene ankom for at bygge et nyt hus til et af Jehovas Vidner. En sagde: „Det er nogen fra hendes kirke der er ved at genopbygge hendes hus. Der er ikke kommet nogen af mine buddhistvenner for at hjælpe mig. Jeg skulle være blevet et af Jehovas Vidner dengang hun forkyndte for mig!“

Byggearbejderne og nødhjælpskomitéen der besigtigede et næsten helt ødelagt hus i byen Thanlyn, blev dybt berørt da den kristne familie der havde boet i huset, sagde: „Der er ikke sket os noget. Og huset er her jo endnu. Vi kan sagtens bo her. Andre Jehovas Vidner har ikke engang tag over hovedet. De har nok mere brug for hjælp!“

I Yangon havde nogle prøvet at søge beskyttelse i en af de lokale kirker. Men ingen kunne komme ind da kirkedøren var låst. Folk var blevet meget oprørte over det og ville slå kirkedøren ind. Jehovas Vidner, derimod, lod mange komme ind i rigssalene under cyklonen. Et ægtepar i byen Dala lukkede for eksempel 20 desperate naboer indenfor i rigssalen. Næste morgen havde disse familier ikke noget hjem at vende tilbage til, og de var sultne. Så ægtemanden fandt nogle der solgte ris, og købte nok til dem alle.

I Yangon er der en familie hvoraf nogle er Jehovas Vidner, og de øvrige kommer i forskellige andre kirker. Men efter cyklonen kom hele familien til møde i rigssalen. Hvad var der sket? En i familien forklarer: „Vi fik at vide at vi ville få besøg af nogle fra vores kirke efter stormen, men de kom aldrig. Det var kun jer,  Jehovas Vidner, der besøgte os. I gav os ris og vand. I er ikke ligesom de andre kirker!“ Selv de i familien der ikke var Jehovas Vidner, glædede sig over drøftelsen af en artikel fra Vagttårnet med titlen „Jehova hører vores råb om hjælp“. De var endda med til at svare flere gange.

En kvinde som studerede Bibelen sammen med Jehovas Vidner, kom til menighedens møde ugen efter cyklonen. Under mødet blev der oplæst et brev fra afdelingskontoret hvori det blev fortalt hvad der var gjort for at hjælpe. Brevet indeholdt også erfaringer fra nogle af dem der havde overlevet cyklonen. Mens brevet blev læst op, begyndte kvinden at græde. Hun var dybt rørt over at man vidste hvor alle Vidnerne var, og at de havde det godt. Efter mødet fik hun nogle nødhjælpsforsyninger, og der blev rejst et telt til hende ved siden af hendes hus. Hun gav udtryk for at Jehovas Vidner havde taget sig rigtig godt af hende.

Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Og disciplen Jakob understregede at sand tro er ledsaget af gode gerninger. (Jakob 2:14-17) Jehovas Vidner tager disse ord til hjerte og gør alt hvad de kan, for at vise denne kærlighed ved at hjælpe og støtte dem der er i nød.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 11]

Bibelen siger at sand tro er ledsaget af gode gerninger