Læsere spørger

Er vores liv forudbestemt?

Nogle mener at vores dødsdag er bestemt af skæbnen. Andre hævder at Gud personligt afgør hvornår vi skal dø. De der har disse synspunkter, mener også at de store ting i livet er uundgåelige. Ser du også sådan på det?

Du kunne stille dig selv følgende spørgsmål: ’Hvis vi slet ikke kan ændre vores skæbne, altså hvis Gud eller skæbnen allerede har bestemt sagens udfald, hvad er så formålet med at bede til Gud? Og hvis vores skæbne allerede er afgjort, hvorfor skulle vi så gøre noget for at sikre os mod ulykker? Hvorfor skulle vi bruge sikkerhedssele når vi kører i bil? Eller hvorfor skulle vi for den sags skyld afholde os fra at køre bil i spirituspåvirket tilstand?’

En sådan dumdristig adfærd finder på ingen måde støtte i Bibelen. Den lærer ikke at man skal lade skæbnen råde. Tværtimod gav Bibelen israelitterne påbud om at være sikkerhedsbevidste. For eksempel skulle de opføre en lav mur omkring det flade tag på deres hus for at afværge at nogen faldt ned. Hvorfor skulle Gud dog give et sådant påbud hvis en person var bestemt til at falde ned fra et tag og omkomme? — 5 Mosebog 22:8.

Hvordan forholder det sig med dem der er omkommet på grund af naturkatastrofer eller andre tragiske begivenheder som de ikke var herre over? Stod det så at sige skrevet i stjernerne at de skulle dø? Nej, bibelskribenten kong Salomon siger derimod at „tid og tilfælde berører [os] alle“. (Prædikeren 9:11) Uanset hvor mærkelige eller usandsynlige omstændighederne kan forekomme, er tragiske begivenheder ikke forudbestemt.

Nogle mener imidlertid at førnævnte udtalelse af Salomon strider imod en iagttagelse han tidligere havde gjort: „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen: en tid til at fødes og en tid til at dø.“ (Prædikeren 3:1, 2) Men støttede Salomon virkelig et fatalistisk synspunkt? Lad os se lidt nærmere på disse ord.

Salomon sagde ikke at vores fødsel og død er forudbestemt. Han mente derimod at fødsler og dødsfald hører med til livets gang, som så meget andet i tilværelsen. Man vil ganske givet opleve både medgang og modgang i livet, for „der er . . . en tid til at græde og en tid til at le“, siger Salomon. Han peger på at sådanne gentagne hændelser og uforudsete ulykker hører med til livet, til „hvert et forehavende under himmelen“. (Prædikeren 3:1-8; 9:11, 12) Derfor når han frem til den konklusion at vi bør undgå at være så travlt optaget af daglige gøremål at vi slet ikke tænker på Skaberen. — Prædikeren 12:1, 13.

Selvom Skaberen har myndighed over liv og død, påtvinger han os ikke en skæbne. Bibelen lærer at Gud tilbyder os alle muligheden for at leve evigt. Men han tvinger os ikke til at tage imod denne gave. Derimod læser vi i hans ord: „Lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ — Åbenbaringen 22:17.

Ja, vi må ønske at „tage af livets vand“. Vores fremtid er derfor ikke bestemt af skæbnen. De holdninger vi har, de beslutninger vi træffer, og det vi foretager os, har virkelig indvirkning på vores fremtid.