Vidste du det?
Vidste du det?
Hvorfor brugte Jesus udtrykket „Abba, Fader“ når han bad til Jehova?
Det aramaiske ord ’abba’ʹ betyder enten „faderen“ eller „o Fader“. Alle tre steder hvor udtrykket forekommer i Bibelen, er det som en del af en bøn og henviser til vores himmelske Fader, Jehova. Hvilken betydning ligger der i ordet?
The International Standard Bible Encyclopaedia oplyser: „På Jesu tid blev ordet ’abbā’ i daglig tale hovedsagelig brugt af børn for at udtrykke det nære og respektfulde forhold de havde til deres far.“ Det var en tiltaleform der udtrykte ømhed og hengivenhed, og det var et af de første ord et barn lærte. Jesus brugte dette udtryk i en meget inderlig bøn til sin Fader. I Getsemane Have, blot nogle få timer før sin død, henvendte Jesus sig til Jehova med ordene „Abba, Fader“. — Markus 14:36.
Det ovenstående opslagsværk fortsætter: „At tiltale Gud med ’abbā’ er meget usædvanligt i jødisk litteratur fra den græsk-romerske periode fordi det uden tvivl ville have virket respektløst at tiltale Gud i en så familiær tone.“ Men „ved . . . at bruge dette ord i bøn understregede Jesus indirekte at han havde et meget fortroligt forhold til Gud“. De to andre gange „Abba“ forekommer i Bibelen — begge gange i Paulus’ breve — viser at de første kristne også brugte udtrykket i deres bønner. — Romerne 8:15; Galaterne 4:6.
Hvorfor blev en del af Bibelen skrevet på græsk?
„Guds hellige udsagn“ var blevet betroet jøderne, sagde apostelen Paulus. (Romerne 3:1, 2) Af den grund blev den første del af Bibelen hovedsagelig skrevet på hebraisk, jødernes sprog. Men hvordan kan det da være at De Kristne Skrifter blev skrevet på græsk? *
I det fjerde århundrede før vor tidsregning kunne de soldater der tjente under Alexander den Store, tale flere forskellige dialekter af klassisk græsk. Og koinégræsk, eller fællesgræsk, var et resultat af at dialekterne blev blandet. Alexanders erobringer bidrog til at koinégræsk blev datidens internationale sprog. Da disse erobringer fandt sted, var jøderne spredt over et stort område. De var blevet ført i landflygtighed til Babylon i 607 f.v.t., men da de blev udfriet, vendte mange af dem ikke tilbage til Palæstina. Med tiden forstod mange af dem derfor ikke længere så godt hebraisk og talte i stedet græsk. (Apostelgerninger 6:1) Til gavn for dem blev Septuaginta, en oversættelse af De Hebraiske Skrifter til koinégræsk, eller fællesgræsk, udarbejdet.
Dictionnaire de la Bible forklarer at ingen andre sprog end græsk havde et ordforråd der var så rigt og fleksibelt, og kunne appellere til folk fra flere lande. Med sit rige og præcise ordforråd, en detaljeret grammatik og med verber der rammende kunne udtrykke fine betydningsnuancer, var det „et sprog der egnede sig til kommunikation og udbredelse af et budskab — netop det sprog kristendommen havde brug for“. Man må sige at det var velvalgt at det kristne budskab blev skrevet på græsk.
[Fodnote]
^ par. 7 Nogle få afsnit i De Hebraiske Skrifter blev skrevet på aramaisk. Mattæus skrev åbenbart sit evangelium på hebraisk og kan derefter have oversat det til græsk.
[Illustration på side 13]
Fragment af et græsk Septuaginta-manuskript
[Kildeangivelse]
Med tilladelse fra Israel Antiquities Authority