DET var en frygtelig tid i Jerusalem, byen hvor Guds tempel lå. Kong Ahazja var lige blevet slået ihjel. Man kan næsten ikke forestille sig det Ahazjas mor, Atalja, nu gjorde. Hun fik Ahazjas sønner — hendes egne børnebørn — myrdet! Ved du hvorfor? — * Det var for at hun kunne komme til at herske i stedet for en af dem.

Men et af Ataljas børnebørn, den spæde Joasj, blev reddet, og det helt uden at hans farmor vidste noget om det. Kunne du tænke dig at vide hvordan han blev reddet? — Jo, ser du, han havde en faster der hed Josjeba, og hun gemte ham i Guds hus. Det kunne hun gøre fordi hendes mand, Jojada, var ypperstepræst. I fællesskab sørgede de for at Joasj var i sikkerhed.

I seks år blev Joasj holdt skjult i templet. Der lærte han alt om Jehova Gud og om hans love. Da Joasj var syv år gammel, skred Jojada til handling og gjorde Joasj til konge. Kunne du tænke dig at vide hvordan Jojada gjorde det, og hvad der skete med Joasj’ farmor, den onde dronning Atalja? —

Jo, nu skal du høre. Jojada sammenkaldte i al hemmelighed de livvagter som kongerne i Jerusalem havde på det tidspunkt. Han fortalte dem hvordan han og hans kone havde reddet kong Ahazjas lille søn. Derefter tog han Joasj med hen til livvagterne, som blev klar over at han var den der havde retten til at herske. Og så lagde de en plan.

Jojada førte Joasj ud og kronede ham. Derefter „klappede [folket] i hænderne og sagde: ’Kongen leve!’“ Livvagterne beskyttede Joasj ved at slå ring om ham. Da Atalja hørte denne jublen, løb hun ud og skreg at det var en sammensværgelse. Men på Jojadas befaling slog livvagterne Atalja ihjel. — 2 Kongebog 11:1-16.

 Tror du at Joasj blev ved med at lytte til Jojada og at gøre det der var rigtigt? — Ja, så længe Jojada levede. Joasj sørgede endda for at folket gav penge så templet kunne blive repareret, for det havde hans far Ahazja og hans farfar Joram forsømt. Men lad os se hvad der skete da ypperstepræsten Jojada døde. — 2 Kongebog 12:1-16.

Joasj var nu omkring 40 år gammel. I stedet for at komme sammen med dem der tjente Jehova, blev Joasj venner med nogle der dyrkede falske guder. Zekarja, Jojadas søn, var på det tidspunkt præst for Jehova. Hvordan tror du Zekarja reagerede da han hørte om de onde ting Joasj nu gjorde? —

Zekarja sagde til Joasj: ’Fordi du har forladt Jehova, så vil han forlade dig.’ De ord gjorde Joasj så vred at han befalede at Zekarja skulle stenes til døde. Tænk engang — Joasj var blevet reddet fra at blive slået ihjel, men fik nu selv Zekarja myrdet! — 2 Krønikebog 24:1-3, 15-22.

Kan du se hvad vi kan lære af denne historie? — Vi vil i hvert fald aldrig blive som Atalja, der var ond og fuld af had. Nej, vi skal elske vores trosfæller og endda vores fjender, sådan som Jesus lærte os at vi skulle. (Mattæus 5:44; Johannes 13:34, 35) Og husk, hvis vi er begyndt at gøre det gode, må vi, modsat Joasj, fortsætte med det og blive ved med at finde venner blandt dem der elsker Jehova, og som hjælper os til at tjene ham.