Skifter Gud mening?

BIBELEN siger om Gud: „Hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ Og Gud giver selv denne forsikring: „Jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig.“ (Jakob 1:17; Malakias 3:6) Man må sige at Jehova Gud er helt forskellig fra dem der er svære at stille tilfreds, og som man ikke kan stole på fordi de hele tiden skifter mening.

Alligevel er der nogle bibellæsere der spekulerer på om Gud ikke har skiftet mening. For eksempel gav Jehova Gud engang de kristne kraft til at udføre mirakler, men det gør han ikke mere. I fortiden tillod Gud polygami, men det gør han ikke mere. Under Moseloven krævede Jehova at man overholdt sabbatten, men det gør han heller ikke mere. Viser disse eksempler ikke at Gud har skiftet mening?

Vi kan først og fremmest være sikre på at Gud aldrig ændrer sine normer for kærlighed og retfærdighed. Hans „evige forsæt“, at velsigne menneskeheden ved hjælp af sit rige, har heller aldrig ændret sig. (Efeserne 3:11) Men ligesom vi kan skifte mening om en person hvis opførsel konstant skuffer os, sådan kan Jehova også skifte kurs når omstændighederne ændrer sig.

Gud ændrer også sin vejledning til sit folk alt efter deres situation og behov. Dette skulle ikke overraske os. Overvej engang hvad en  dygtig turguide ville gøre hvis han så at der var fare forude. Han ville fortælle sin gruppe at det ville være bedst at tage en anden vej, væk fra faren. Men det betyder jo ikke at han har skiftet mening om hvor de skal hen, vel? Lad os nu undersøge de tre førnævnte eksempler, som nogle har svært ved at forstå.

Hvorfor ophørte miraklerne?

Hvorfor gav Jehova mirakuløse evner til nogle af de kristne i det første århundrede? Du er måske klar over at Gud ofte gjorde brug af mirakler da Israel var hans udvalgte nation, for at vise at han var med dem. Gud udøvede sin ærefrygtindgydende magt gennem Moses for at udfri israelitterne fra Ægypten og føre dem gennem ørkenen og ind i det forjættede land. Men gang på gang viste de mangel på tro. Da Jehova til sidst forkastede Israel og oprettede den kristne menighed, gav han mirakuløse evner til apostlene og andre. For eksempel kurerede apostlene Peter og Johannes en mand der havde været lam fra fødselen, og Paulus vakte en død til live igen. (Apostelgerninger 3:2-8; 20:9-11) Miraklerne var med til at grundfæste kristendommen i mange lande. Men hvorfor ophørte de?

Dette forklarede apostelen Paulus ved hjælp af en illustration: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig; men nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ (1 Korinther 13:11) Ligesom forældre behandler et lille barn anderledes end de behandler en voksen søn, sådan tog Jehova sig af den kristne menighed på en anden måde da den ikke længere var „mindreårig“. Apostelen Paulus forklarede at de mirakuløse gaver, som evnen til at tale i tunger eller profetere, ville „blive afskaffet“. — 1 Korinther 13:8.

Hvorfor var polygami tilladt?

Jesus gjorde det klart at Gud fastsatte normen for ægteskabet da han sagde til de to første mennesker: „En mand [vil] forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød.“ (Mattæus 19:5) Ægteskabet skulle være et varigt forhold mellem to mennesker. Men da Gud organiserede israelitterne som en nation og gav dem Loven, var polygami blevet almindeligt udbredt. Selvom det ikke var Gud der havde indført eller opfordret til polygami, så fastsatte han regler for det. Da den kristne menighed blev oprettet, forbød Guds ord klart og tydeligt polygami. — 1 Timoteus 3:2.

Jehova Gud tillader visse ting indtil hans tid er inde til at rette det. (Romerne 9:22-24) Jesus forklarede at Jehova for en tid havde fundet sig i uretmæssige ægteskabelige skikke, en „indrømmelse“ der var blevet givet israelitterne af hensyn til deres hårdhjertethed. — Mattæus 19:8; Ordsprogene 4:18.

 Hvorfor var sabbatsordningen midlertidig?

Gud indførte en ugentlig sabbatsdag efter at han havde udfriet israelitterne fra Ægypten. Senere gjorde han sabbatten til en del af lovsamlingen. (2 Mosebog 16:22-30; 20:8-10) Apostelen Paulus forklarede at Jesus gav sig selv som et offer og „ophævede . . . loven med dens bud i form af bestemmelser“ og „udslettede det . . . håndskrevne dokument“. (Efeserne 2:15; Kolossenserne 2:14) Det der blev ’ophævet’ og ’udslettet’, indbefattede også loven om sabbatten, for Bibelen siger videre: „Lad derfor ingen dømme jer angående spisen og drikken eller med hensyn til højtid eller nymånefest eller sabbat.“ (Kolossenserne 2:16) Men hvorfor gav Gud i det hele taget israelitterne Loven, inklusive sabbatsbuddet?

Apostelen Paulus skrev: „Loven [er] blevet en opdrager der leder os til Kristus.“ Og så tilføjede han: „Nu da troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager.“ (Galaterne 3:24, 25) Gud brugte sabbatten som en midlertidig ordning til at lære folk at de regelmæssigt skulle tage sig tid til at meditere over åndelige anliggender. Det var altså ikke et udtryk for at Gud havde skiftet mening da han ophævede sabbatsbuddet. Skønt sabbatsloven var midlertidig, pegede den frem til en tid hvor menneskeheden ville finde hvile, befriet for alle fysiske og åndelige lidelser. — Hebræerne 4:10; Åbenbaringen 21:1-4.

En troværdig og kærlig Gud

De bibelske eksempler vi har behandlet her, viser at Jehova Gud har givet forskellig vejledning til forskellige tider. Men det betyder ikke at han skiftede mening. Nej, han reagerede på de behov hans folk havde i forskellige situationer, til gavn for dem. Det samme gælder i dag.

Eftersom Jehova ikke ændrer sine normer, ved vi altid hvad vi må gøre for at behage ham. Og vi kan være sikre på at alt det Gud har lovet, vil gå i opfyldelse. Jehova siger: „Alt hvad jeg har lyst til gør jeg . . . Jeg har udformet det; jeg vil også gennemføre det.“ — Esajas 46:10, 11.

[Tekstcitat på side 21]

Gud ændrer aldrig sine normer for kærlighed og retfærdighed

[Tekstcitat på side 22]

Paulus forklarede at de mirakuløse gaver med tiden ville „blive afskaffet“

[Tekstcitat på side 23]

Ægteskabet skulle være et varigt forhold mellem to mennesker