Læsere spørger

Godkender Gud polygami?

Nej. Den norm Gud fastsatte da han indstiftede det første ægteskab i Edens Have, var monogami. Senere i historien gjorde Jesus Kristus det klart at denne norm også gjaldt hans disciple. — 1 Mosebog 2:18-24; Mattæus 19:4-6.

Men havde mænd som Abraham, Jakob, David og Salomon ikke mere end én hustru? Jo, men hvilket billede giver Bibelen af disse eksempler på polygami? Den afslører de uoverensstemmelser og stridigheder denne praksis gav anledning til i både Abrahams og Jakobs familie. (1 Mosebog 16:1-4; 29:18–30:24) Senere kom Guds lov til at indeholde følgende påbud til kongen: „Han må . . . ikke tage sig mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal vende sig bort.“ (5 Mosebog 17:15, 17) Salomon ignorerede dette direktiv ved at tage sig mere end 700 hustruer! Og sørgeligt nok gik det netop sådan at den dårlige indflydelse fra hans mange hustruer vendte hans hjerte bort fra Jehova. (1 Kongebog 11:1-4) Det er tydeligt at Bibelen giver et negativt billede af polygami.

Af den grund vil nogle måske undre sig over hvorfor Gud valgte at tillade polygami blandt dem der tilhørte hans folk. Men er det aldrig sket at du midlertidigt har affundet dig med et stykke inventar i dit hjem selvom det i virkeligheden burde udskiftes, måske fordi det var upraktisk eller ufordelagtigt for dig at fjerne det på daværende tidspunkt? Ganske vist er Jehovas veje og tanker højere end vores. (Esajas 55:8, 9) Men vi kan godt få øje på nogle praktiske grunde til at Gud accepterede polygami for en tid.

Vi må huske at Jehova i Edens Have havde givet løfte om et „afkom“ som til sidst ville tilintetgøre Satan. Senere fik Abraham at vide at han ville blive stamfader til et stort folk og at det forudsagte afkom ville komme i hans slægtslinje. (1 Mosebog 3:15; 22:18) Satan var besluttet på at forhindre at dette afkom skulle komme. Han var opsat på at udslette fortidens Israel. Han ønskede at israelitterne skulle miste Guds godkendelse og beskyttelse og forledte dem derfor gang på gang til at synde.

For at modvirke sådanne angreb sendte Jehova igen og igen sine profeter for at advare sit folk hver gang det holdt op med at følge hans retfærdige normer. Jehova vidste imidlertid på forhånd at folket ofte ville overtræde selv de mest grundlæggende love han havde givet dem, deriblandt forbuddet mod afgudsdyrkelse. (2 Mosebog 32:9) Hvis de havde problemer med at adlyde en så fundamental lov, hvordan skulle de så kunne overholde et forbud mod polygami? Med sit fuldkomne kendskab til den menneskelige natur så Jehova at det ikke på daværende tidspunkt ville være fornuftigt at forbyde denne praksis, som allerede dengang var gammel og veletableret. Hvis Jehova havde udstedt et sådant forbud, kunne Satan let have udnyttet det til at forføre Israel til synd.

At Gud midlertidigt tolererede polygami, havde andre fordele. Israelitternes antal voksede hurtigt, og det var med til at sikre nationens overlevelse indtil Messias kom. Ordningen med polygami kan også have ydet nogle kvinder en vis beskyttelse i farefulde tider, idet den betød at de havde et hjem og en familie.

Men polygami var ikke en norm Jehova stod bag. Han tolererede denne praksis i en begrænset periode, men sørgede samtidig for at forebygge misbrug. (2 Mosebog 21:10, 11; 5 Mosebog 21:15-17) Da Jehova valgte at sætte en stopper for polygami blandt sine tjenere, benyttede han sin egen søn til at genindføre den norm for ægteskabet som blev fastlagt i Edens Have. Jesus forbød polygami blandt sine disciple. (Markus 10:8) Dermed stod følgende sandhed endnu mere klar: Moseloven var god i den tidsperiode hvor den var i kraft, men „Messias’ lov“ er bedre. — Galaterne 6:2.