Kom nær til Gud

En dommer som står fast på det der er ret

4 Mosebog 20:2-13

JORDISKE dommere kan afsige domme som er uretfærdige eller urimeligt hårde, men det er ikke tilfældet med Jehova Gud, der „elsker ret“. (Salme 37:28) Skønt han er tålmodig, tillader han ikke hvad som helst. Han står fast på det der er ret. Læg mærke til hvordan han håndterede en situation, som er beskrevet i Fjerde Mosebog, kapitel 20, hvor israelitterne havde en klagende og oprørsk holdning.

I slutningen af ørkenvandringen manglede israelitterne vand. * Folket gav sig til at strides med Moses og Aron og sagde: „Hvorfor har I ført Jehovas menighed ind i denne ørken for at vi og vore lastdyr skal dø her?“ (Vers 4) Folket beklagede sig over at ørkenen var et ’elendigt sted’ der ikke havde nogen „figner og vinstokke og granatæbler“ — de selv samme frugter som israelitiske spioner mange år tidligere havde bragt med tilbage fra det forjættede land — og at der „intet vand [var] at drikke“. (Vers 5; 4 Mosebog 13:23) Man bebrejdede egentlig Moses og Aron at ørkenen ikke var ligesom det frugtbare land en utilfreds generation tidligere havde nægtet at gå ind i!

Jehova forkastede ikke dem der knurrede. Han pålagde i stedet Moses at gøre tre ting. Han skulle tage sin stav, samle folket og „tale til klippen for øjnene af dem; så [ville den give] vand“. (Vers 8) Moses adlød de to første påbud, men ikke det tredje. Frem for at tale i tro til klippen talte han med bitterhed til folket, idet han sagde: „Hør nu, I opsætsige! Mon vi kan få vand til at strømme frem til jer fra denne klippe?“ (Vers 10; Salme 106:32, 33) Derefter slog Moses to gange på klippen, „og så strømmede der en mængde vand ud“. — Vers 11.

Derved begik Moses, og også Aron, en alvorlig synd. „I gik imod min befaling,“ sagde Gud til dem. (4 Mosebog 20:24) Ved at gå imod Guds befaling i denne situation blev Moses og Aron i realiteten netop det de havde anklaget folket for at være — opsætsige. Guds dom var utvetydig: Moses og Aron skulle ikke lede Israel ind i det forjættede land. Var straffen for streng? Nej, og det er der flere grunde til.

For det første havde Gud ikke givet Moses besked på at tale til israelitterne, og slet ikke at kalde dem opsætsige. For det andet undlod Moses og Aron at give Gud æren. ’I helligede mig ikke,’ sagde Gud. (Vers 12) Med ordene „vi kan få vand til at strømme frem“, sagde Moses i virkeligheden at det var ham og Aron — ikke Gud — der mirakuløst skaffede vand. For det tredje var dommen i overensstemmelse med tidligere domme. Gud havde førhen nægtet at lade en oprørsk generation komme ind i Kana’an, og han gav derfor Moses og Aron den samme straf. (4 Mosebog 14:22, 23) For det fjerde var Moses og Aron Israels ledere. De som har fået et stort ansvar betroet, skal i særlig grad stå Gud til regnskab. — Lukas 12:48.

Jehova står fast på det der er ret. Fordi han elsker ret og retfærdighed, er det umuligt for ham at afsige domme som er urimelige eller uretfærdige. Sådan en dommer fortjener naturligvis vores tillid og respekt.

[Fodnote]