Hvad Jesus sagde om Gud

„Den eneste der virkelig kender Faderen, er Sønnen. Men Sønnen vil gerne fortælle andre om Faderen så de også kan komme til at kende ham.“ — LUKAS 10:22, CONTEMPORARY ENGLISH VERSION.

I SIN førmenneskelige tilværelse nød Guds førstefødte søn i umindelige tider gavn af et nært samvær med sin Fader. (Kolossenserne 1:15) Derved lærte Sønnen sin Faders tanker, følelser og handlemåde at kende. Da han senere kom til jorden som mennesket Jesus, var han ivrig efter at fortælle andre sandheden om sin Fader. Vi kan lære meget om Gud ved at lytte til det Sønnen sagde.

Guds navn Guds navn, Jehova, havde stor betydning for Jesus. Denne elskede søn ønskede at andre skulle kende og bruge hans Faders navn. Jesu eget navn betyder „Jehova er frelse“. Aftenen før sin død kunne han sige i en bøn til Jehova: „Jeg har bekendtgjort dit navn.“ (Johannes 17:26) Det er ikke overraskende at Jesus brugte Guds navn og bekendtgjorde det for andre. Hvordan skulle Jesu tilhørere kunne forstå sandheden om Jehova hvis de ikke engang vidste hvad han hed, og hvad hans navn stod for? *

Guds store kærlighed Jesus sagde engang i en bøn til Gud: „Fader, . . . du elskede mig før verdens grundlæggelse.“ (Johannes 17:24) Jesus havde personligt erfaret Guds kærlighed mens han var i himmelen. Da han kom til jorden, søgte han derfor at åbenbare den i alle dens mange smukke facetter.

Jesus viste at Jehovas kærlighed er vidtfavnende. Han sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Det græske ord der er gengivet med „verden“, betyder ikke „jorden“. Som det bruges her, henviser det til mennesker — ja, til hele menneskeheden. Guds kærlighed til menneskeslægten er så stor at han ofrede sin dyrebare søn for at troende og trofaste mennesker kunne blive befriet fra syndens og dødens greb og opnå evigt liv. Vi vil aldrig kunne måle bredden eller lodde dybden af så stor en kærlighed. — Romerne 8:38, 39.

Jesus gav os en meget trøstende og beroligende forsikring: Jehova nærer dyb kærlighed til sine tjenere som enkeltpersoner. Jesus sagde at Jehova er som en hyrde der betragter sine får som særskilte, dyrebare individer. (Mattæus 18:12-14) Han sagde også at ikke en eneste spurv falder til jorden uden at Jehova ved det, og han tilføjede: „På jer er endog alle hovedhår talt.“ (Mattæus 10:29-31) Hvis Jehova bemærker det når en enkelt spurv mangler i en rede, hvor meget mere vil han så ikke være opmærksom på hvert eneste menneske der tilbeder ham, og tage sig af det? Og hvis Jehova kan tælle og lægge mærke til alle vores hovedhår, er der så noget som helst i vores liv — vores behov, vores vanskeligheder eller vores bekymringer — som han ikke kender til?

En himmelsk Fader Som vi var inde på i den forrige artikel, er Jesus Guds enestefødte søn. Når denne elskede søn bad til Jehova og talte om ham, er det ikke overraskende at det udtryk han oftest brugte om ham, var „Fader“. Allerede første gang Jesus citeres for at sige noget — da han var i templet som tolvårig  — omtalte han Jehova som ’min Fader’. (Lukas 2:49) Udtrykket „Fader“ forekommer omkring 190 gange i evangelierne. Jesus omtalte både Jehova som „jeres Fader“, „vor Fader“ og „min Fader“. (Mattæus 5:16; 6:9; 10:33) Ved at bruge denne betegnelse så ofte viste Jesus at det er muligt for syndige og ufuldkomne mennesker at få et varmt og tillidsfuldt forhold til Jehova.

Barmhjertig og villig til at tilgive Jesus vidste at ufuldkomne mennesker har brug for at Jehova viser dem stor barmhjertighed. I sin lignelse om den fortabte søn sammenlignede Jesus Jehova med en medfølende og tilgivende far der med åbne arme tager imod sin angrende søn. (Lukas 15:11-32) Jesu ord forsikrer os således om at Jehova er opmærksom på enhver forandring i et syndigt menneskes hjerte der kan give ham grundlag for at vise barmhjertighed. Jehova har et stærkt ønske om at tilgive en angrende synder. Derfor sagde Jesus: „Jeg siger jer at [der vil] være mere glæde i himmelen over én synder der ændrer sind, end over nioghalvfems retfærdige som ikke har brug for at ændre sind.“ (Lukas 15:7) Hvem ville ikke føle sig draget mod så barmhjertig en Gud?

Den der hører bønner Da Jesus var i himmelen, inden han kom til jorden, så han at Jehova er den „som hører bøn“, og at Han glæder sig over de bønner som hans trofaste tjenere beder. (Salme 65:2) Under sin tjeneste lærte Jesus derfor sine tilhørere hvordan de skulle bede, og hvad de kunne bede om. „Sig ikke det samme igen og igen,“ sagde han. Han opfordrede sine tilhørere til at bede om at Guds vilje måtte ske, „som i himmelen, således også på jorden“. Vi kan også bede om at få mad hver dag, om at få vores synder tilgivet og om at kunne modstå fristelser. (Mattæus 6:5-13) Jesus sagde at Jehova som den kærlige Fader han er, besvarer de oprigtige bønner hans tjenere beder til ham i tro. — Mattæus 7:7-11.

Det er tydeligt at Jesus ønskede at fortælle andre sandheden om Jehova og om hvilken slags Gud han er. Men der var også noget andet Jesus brændte for at dele med andre. Han ville gerne fortælle dem hvordan Jehova vil udvirke verdensomspændende forandringer for at opfylde sin hensigt med jorden og menneskene. I virkeligheden var det dette aspekt af Jesu budskab der var temaet i hans forkyndelse.

[Fodnote]