Synagogen — Et sted hvor Jesus og hans disciple forkyndte

„Derefter gik han rundt i hele Galilæa, underviste i deres synagoger og forkyndte den gode nyhed om riget.“ — MATTÆUS 4:23.

I EVANGELIERNE læser vi den ene gang efter den anden at Jesus befinder sig i en synagoge. Både i Nazaret, hvor han var vokset op, i Kapernaum, der blev hans hjemby, og i andre byer han besøgte i løbet af de tre og et halvt år han var travlt optaget af sin tjeneste, forkyndte og underviste han ofte om Guds rige i synagogerne. Da Jesus så tilbage på sin tjeneste, sagde han: „Det har altid været i en synagoge eller i templet jeg har undervist, dér hvor alle jøderne kommer sammen.“ — Johannes 18:20.

Også Jesu apostle og andre af de første kristne underviste ofte i de jødiske synagoger. Men hvordan var jøderne begyndt at dyrke Gud i synagoger? Og hvordan så disse tilbedelsessteder ud på Jesu tid? Det vil vi nu se nærmere på.

Noget centralt i jødernes liv Tre gange om året rejste de jødiske mænd til Jerusalem for at overvære højtiderne i det hellige tempel. Men til daglig var den lokale synagoge det sted deres tilbedelse foregik, uanset om de boede i Palæstina eller i  en af de mange jødiske kolonier uden for landets grænser.

Hvornår opstod synagogerne? Nogle antager at det var i løbet af den periode hvor jøderne var i landflygtighed i Babylon (607-537 f.v.t.), en tid hvor Jehovas tempel lå i ruiner. Det kan også have været kort tid efter at jøderne var vendt hjem fra landflygtigheden og præsten Ezra havde opfordret folket til at få større kundskab om og forståelse af Guds lov. — Ezra 7:10; 8:1-8; 10:3.

Oprindelig betød ordet for „synagoge“ ganske enkelt „forsamling“ eller „menighed“. Sådan blev det brugt i Septuaginta, en græsk oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Efterhånden kom ordet dog til at betegne den bygning hvor menigheden forsamledes. I det første århundrede havde stort set alle de byer Jesus besøgte, deres egen synagoge; de større byer havde flere, og Jerusalem havde mange. Hvordan så disse bygninger ud?

Et enkelt og beskedent tilbedelsessted Når jøderne skulle til at bygge en synagoge, søgte de som regel efter et højtliggende sted og prøvede at placere bygningen så indgangen (1) vendte mod Jerusalem. Men hvis det ikke var muligt, var det tilsyneladende i orden at fravige normerne.

Når en synagoge var blevet opført, fremstod den ofte enkel og beskeden, og inventaret var sparsomt. Et meget vigtigt element i synagogen var imidlertid en ark (2), eller et opbevaringssted, hvor man gemte menighedens mest værdifulde ejendom — bogrullerne med De Hellige Skrifter. Når der blev holdt møder, hentede man den transportable ark frem fra et sikret rum, og bagefter satte man den tilbage igen (3).

Tæt ved arken og med front mod menigheden havde man de forreste siddepladser (4) til synagogens forstandere og fornemme gæster. (Mattæus 23:5, 6) Cirka midt i salen var der en forhøjning hvor der var en pult og en siddeplads til taleren (5). På de tre sider var der bænke til menigheden (6).

Som regel var det den lokale menighed der tog sig af synagogens drift. Frivillige bidrag fra såvel rig som fattig blev brugt til at vedligeholde bygningen og holde den i god stand. Men hvordan foregik møderne i synagogen egentlig?

Gudstjeneste i synagogen Gudstjenesten omfattede lovsange, bøn, oplæsning af Skrifterne foruden undervisning og forkyndelse. Først reciterede menigheden Sjema, der kan betegnes som den jødiske trosbekendelse. Denne bøn fik sit navn efter det første ord i det første af de skriftsteder der blev reciteret: „Hør [Sjema], Israel: Jehova vor Gud er én Jehova.“ — 5 Mosebog 6:4.

Dernæst fulgte oplæsning og udlægning af Toraen, de første fem bøger i Bibelen, som var nedskrevet af Moses. (Apostelgerninger 15:21) Så blev der læst uddrag af Profeterne (Haftaroth), og der blev knyttet en passende forklaring til. Af og til var det besøgende talere der tog sig af denne del af programmet, som det fortælles om Jesus i Lukas 4:16-21.

 I den skriftrulle der blev overrakt Jesus ved dette møde, var der naturligvis ikke kapitel- og versinddelinger som i vores bibler i dag. Man kan derfor forestille sig hvordan Jesus rullede skriftrullen ud med den venstre hånd og sammen med den højre, indtil han havde fundet den passage han ledte efter. Efter oplæsningen blev skriftrullen rullet tilbage til udgangspunktet.

Oftest foregik disse oplæsninger på originalsproget hebraisk og blev oversat til aramaisk. I græsktalende menigheder brugte man Septuaginta-oversættelsen.

Omdrejningspunkt i dagligdagen Synagogen var så central en del af jødernes tilværelse at den og andre bygninger der var knyttet til den eller var en del af samme bygningskompleks, blev brugt til adskillige formål. Nogle gange blev der holdt retsmøder her, og det var også stedet hvor man drøftede ting af interesse for lokalsamfundet og endda holdt sammenkomster hvor der blev serveret mad i tilstødende spiserum. Rejsende blev nogle gange tilbudt at overnatte i værelser i synagogekomplekset.

I så godt som alle byer var der også en skole i synagogen. Man kan forestille sig et rum fyldt med skolebørn der lærer at læse de store bogstaver som deres lærer skriver på en vokstavle. Disse skoler var en vigtig årsag til at jøderne i oldtiden kunne læse og skrive, og til at selv almindelige mennesker var kendt med Skrifterne.

Hovedformålet med synagogen var imidlertid at have et sted hvor man regelmæssigt kunne samles for at tilbede Gud. Det er derfor ikke overraskende at de første kristnes møder havde meget tilfælles med de møder jøderne holdt i synagogerne. Formålet med de kristne møder var også at tilbede Jehova gennem bønner og lovsange og ved at læse og drøfte Guds ord. Men der var flere lighedspunkter. Begge steder blev udgifter af forskellig art dækket af frivillige bidrag, og møderne blev organiseret og ledet af ansvarshavende ældste; ingen af stederne var det at læse og forklare Guds ord begrænset til en præsteklasse.

Jehovas Vidner i dag bestræber sig for at følge det mønster der blev fastlagt af Jesus og hans disciple i det første århundrede. Derfor har deres møder i rigssalen visse lighedspunkter med møderne i synagogerne dengang. Og vigtigst af alt: Formålet med at Jehovas Vidner mødes, er det samme som det altid har været for sandhedselskende mennesker — at ’komme nær til Gud’. — Jakob 4:8.

[Illustration på side 16, 17]

Denne rekonstruktion er baseret på en plan over en synagoge fra det første århundrede i byen Gamla

[Illustration på side 18]

Synagogeskolerne underviste drenge i alderen 6 til 13 år