Når ’et hjerte er sønderbrudt og knust’
Kom nær til Gud
Når ’et hjerte er sønderbrudt og knust’
VI SYNDER alle mange gange. Uanset hvor meget vi fortryder det vi har gjort, tænker vi måske: ’Hører Gud mine inderlige og angerfulde bønner? Vil han tilgive mig?’ Bibelen fremholder følgende trøstende lære: Til trods for at Jehova aldrig godkender synd, er han villig til at tilgive en synder der angrer. I Anden Samuelsbog kapitel 12 kommer denne sandhed tydeligt til udtryk i forbindelse med det gamle Israels kong David.
Prøv at se situationen for dig. David har begået nogle alvorlige synder. Han har begået ægteskabsbrud med Batseba, og da hans forsøg på at dække over denne synd mislykkes, arrangerer han det sådan at Batsebas mand bliver dræbt. Derefter forholder han sig tavs angående sine synder og bevarer udadtil en uskyldig facade i flere måneder. Men Jehova har været vidne til det hele. Han har set Davids synder. Men han har også set at Davids hjerte ikke var så forhærdet at han ikke kunne ændre sind. (Ordsprogene 17:3) Hvordan ville Jehova gribe situationen an?
Jehova sender profeten Natan hen til David. (Vers 1) Ledet af hellig ånd henvender Natan sig taktfuldt til kongen, vel vidende at han må vælge sine ord med omhu. Hvordan kan han fjerne det slør af selvbedrag som hindrer David i at se tingene klart, og få ham til at erkende alvoren af sine synder?
Ved at fortælle kongen en historie som uden tvivl vil nå ind til hjertet hos en tidligere fårehyrde, undgår Natan behændigt at David går i forsvarsposition. Beretningen handler om to mænd, en rig og en fattig. Den rige mand havde „meget småkvæg og hornkvæg“, men den fattige havde „ikke andet end ét lille hunlam“. Den rige mand fik nu en gæst og ønskede at tilberede et måltid til den besøgende. Men i stedet for at tage et af sine egne får tilberedte han den fattige mands eneste lam. David som åbenbart tror der er tale om en sand historie, bliver rasende og udbryder: „Den mand som gjorde dette, fortjener at dø!“ Hvorfor? „Fordi han ikke viste medfølelse,“ forklarer David. * — Vers 2-6.
Natans billedtale har gjort sin virkning. David har dømt sig selv. Nu siger Natan ligeud til ham: „Du er manden!“ (Vers 7) Natan taler på Guds vegne, og det fremgår klart at Jehova tager det David har gjort, meget personligt. Ved at overtræde Guds love har David vist manglende respekt for den der har givet disse love. „Du ringeagtede mig,“ siger Gud. (Vers 10) Dybt berørt af den skarpe irettesættelse tilstår David: „Jeg har syndet mod Jehova.“ Natan forsikrer derefter David om at Jehova tilgiver ham, men at han må leve med konsekvenserne af sine handlinger. — Vers 13, 14.
Efter at Davids synd var blevet afsløret, skrev han den salme som i nutidens bibler kaldes Salme 51. I denne salme udøser han sin hjerte og viser i hvor høj grad han har ændret sind. Med de synder David havde begået, havde han vist ringeagt for Jehova. Men så snart den angrende konge havde erfaret hvor storslået Guds tilgivelse var, kunne han sige følgende til Jehova: „Et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:17) Det er let at forestille sig hvor beroligende disse ord må virke på en angrende synder der ønsker at opnå Jehovas barmhjertighed.
[Fodnote]
^ par. 4 At tilberede et lam til en besøgende var et udtryk for gæstfrihed. Men at stjæle et lam var en forbrydelse, og straffen bestod i firdobbelt kompensation. (2 Mosebog 22:1) Set med Davids øjne handlede den rige mand ubarmhjertigt ved at tage dette lam. Han fratog på denne måde den fattige mand et dyr som ikke alene kunne have forsynet hans familie med mælk og uld, men som også kunne have været begyndelsen til en fåreflok.
