Er det virkelig uærligt?

„Lidt fusk med skadesanmeldelsen er helt okay.“

„Skattevæsenet behøver ikke at vide alt.“

„Det handler bare om ikke at blive opdaget.“

„Hvorfor betale når man kan få det gratis?“

MÅSKE har du hørt udtalelser som de ovenstående når du har bedt om råd i forskellige anliggender. Nogle mennesker ser ud til at have smarte „løsninger“ på alt. Men spørgsmålet er om man er ærlig hvis man benytter sig af den slags.

Uærlighed er så udbredt i dag at folk ofte synes at det er helt i orden at lyve, snyde og stjæle for at undgå straf, få flere penge eller komme frem i verden. Folk i fremtrædende stillinger er ofte meget dårlige eksempler når det gælder ærlighed. I ét europæisk land steg antallet af sager om bedrageri og underslæb med over 85 procent fra 2005 til 2006. Og i det tal er ikke medregnet mange mindre tilfælde af uærlighed, som nogle blot betragter som bagateller. Det overrasker måske ikke at førende forretningsfolk og politikere i samme land var indblandet i en skandale hvor det afsløredes at de havde brugt forfalskede eksamensbeviser for at fremme deres karriere.

Til trods for den omsiggribende uærlighed i verden er der mange mennesker der gerne vil gøre det rigtige. Dem hører du sikkert til. Måske vil du af kærlighed til Gud gerne gøre det der er ret i hans øjne. (1 Johannes 5:3) Det kan være at du har det som apostelen Paulus, der skrev: „Vi har tillid til at vi har en god samvittighed, idet vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.“ (Hebræerne 13:18) Lad os derfor nu se på nogle situationer der kan sætte et menneskes ønske om at bære sig „ærligt ad i alle ting“ på prøve. Vi vil også se på nogle bibelske principper der kan være en hjælp i den forbindelse.

Hvem skal betale for en skade?

En dag kommer en ung kvinde ved navn Lisa * til at køre ind i en anden bil. Der sker ingen personskade, men begge biler bliver beskadiget. I det land hvor Lisa bor, betaler unge bilister en høj præmie for deres bilforsikring, og denne præmie stiger for hvert uheld. Lisas ældre fætter Gregor er sammen med hende i bilen, og derfor foreslår en ven at de i skadesanmeldelsen skriver at det var Gregor der kørte. Derved kan Lisa undgå at hendes forsikring bliver dyrere. Det lyder som en smart løsning. Hvad skal hun gøre?

Forsikringsselskaber bruger de præmier forsikringstagerne har betalt, til at dække erstatningskrav. Hvis Lisa fulgte sin vens forslag, ville hun derfor i virkeligheden tvinge  andre forsikringstagere til at betale for hendes uheld gennem højere forsikringspræmier. Hun ville ikke blot indgive en falsk anmeldelse, men også stjæle fra andre. Det samme gælder hvis man giver urigtige oplysninger for at få en større forsikringssum udbetalt.

Straffen for sådanne uærlige handlinger kan i sig selv virke afskrækkende. Men en endnu vigtigere grund til ikke at være uærlig findes i Guds ord. „Du må ikke stjæle,“ lyder et af De Ti Bud. (2 Mosebog 20:15) Apostelen Paulus gentog dette bud over for de kristne ved at sige: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere.“ (Efeserne 4:28) Ved at adlyde Guds ord i forsikringssager undgår du at gøre noget som Gud fordømmer. Og desuden viser du at du elsker og respekterer Guds love og dine medmennesker. — Salme 119:97.

Giv „kejseren det der er kejserens“

Peter er forretningsmand. Hans revisor foreslår at han opfører et fiktivt køb af noget dyrt computerudstyr som en fradragsberettiget driftsudgift. Det er helt normalt i en virksomhed som Peters at købe den slags udstyr. Selvom Peter aldrig foretog indkøbet, ville staten sandsynligvis ikke undersøge om han havde haft en sådan udgift. Fradraget ville nedsætte Peters skat betragteligt. Hvad skal han gøre? Hvad kan hjælpe ham til at træffe en beslutning?

Apostelen Paulus sagde følgende til de kristne på hans tid: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder . . . Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat; ham der kræver afgift, afgift.“ (Romerne 13:1, 7) De der ønsker at opnå Guds godkendelse, betaler alle de skatter og afgifter  myndighederne forlanger af dem. Men hvis landets lov på den anden side giver bestemte personer eller virksomheder visse skattefradrag, er der intet i vejen for at benytte sig af dem hvis man er berettiget til det.

Her er en anden situation der har at gøre med betaling af skat. David er ansat som tømrer i et lokalt firma. Men hans venner og naboer vil gerne have ham til at lave skabe og andet inventar til deres hjem uden for arbejdstiden. De tilbyder ham en højere betaling end den han får på sit job, men de forventer at han arbejder uden at skrive regning. Således vil der ikke være nogen der registrerer det arbejde der udføres, og ingen der betaler skat. Mange synes det er helt i orden at gøre sådan, da begge parter jo får gavn af det. Men David vil gerne gøre det der behager Gud, så hvordan skal han se på sort arbejde?

Det er ikke sikkert at en der arbejder sort, bliver opdaget, men han betaler ikke den skat som staten har ret til at opkræve. Jesus befalede: „Tilbagebetal . . . kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Mattæus 22:17-21) Dette sagde han for at korrigere sine tilhøreres tankegang hvad angik betaling af skat. Myndighederne, som Jesus kaldte „kejseren“, betragter skatter som noget de med rette har krav på. Derfor ser kristne det som deres bibelske pligt at betale skatter og afgifter.

Eksamenssnyd

En highschool-elev ved navn Marta er ved at være klar til sin afsluttende eksamen. Da hendes muligheder for at få et godt job afhænger af om hun får høje karakterer, har hun brugt mange timer på at læse. Nogle af hendes klassekammerater har også forberedt sig — men på en anden måde. For at opnå høje karakterer vil de snyde ved hjælp af personsøgere, forprogrammerede lommeregnere og mobiltelefoner. Skal Marta gøre det som „alle“ gør, for at få gode karakterer?

Fordi det er blevet så almindeligt at snyde, føler mange at der ikke er noget galt ved det. „Det handler bare om ikke at blive opdaget,“ tænker de. Men en sådan tankegang er uacceptabel for sande kristne. Selvom en lærer måske ikke opdager det når nogen snyder, er der en anden der ser det. Jehova Gud ved hvad vi foretager os, og vil kræve os til regnskab for vores handlinger. Paulus skrev: „Der er ingen skabning som er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ (Hebræerne 4:13) At vide at Gud betragter os fordi han er interesseret i at vi gør det rigtige, er en stærk motivation til at være ærlig når man er til eksamen, synes du ikke?

Hvad vil du gøre?

Lisa, Gregor, Peter, David og Marta så hvor alvorlige valg de stod over for. De besluttede  at handle ærligt og bevarede derved en ren samvittighed og en høj moral. Hvad ville du gøre hvis du kom i lignende situationer?

Vores kolleger, klassekammerater og naboer har måske ingen skrupler over at lyve, snyde eller stjæle. Måske gør de endda grin med dig for at få dig til at gøre ligesom dem. Hvad kan hjælpe dig til at træffe den rigtige beslutning trods presset til at være uærlig?

Husk at det at handle i harmoni med Guds vilje fører til at vi kan have en ren samvittighed og opnå Guds godkendelse og særlige opmærksomhed. Kong David skrev: „Jehova, hvem kan gæste dit telt? Hvem kan bo på dit hellige bjerg? Den som vandrer uangribeligt og øver retfærdighed og taler sandhed i sit hjerte. . . . Den der handler således, skal aldrig bringes til at vakle.“ (Salme 15:1-5) En ren samvittighed og venskab med himmelens Gud er mere værd end en hvilken som helst økonomisk fordel man vil kunne opnå ved at være uærlig.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 12]

„Lad den der stjæler, ikke stjæle mere.“

Respekt for Guds love og kærlighed til vores medmennesker vil få os til at være ærlige i forsikringssager

[Tekstcitat på side 12]

„Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat.“

For at opnå Guds godkendelse må vi betale alle de skatter som loven kræver

[Tekstcitat på side 13]

„Alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“

Selvom lærerne måske ikke opdager at man snyder, er det vigtigt at være ærlig over for Gud

[Ramme/​illustrationer på side 14]

„Usynligt“ tyveri

Din ven har købt den seneste version af et computerprogram, og den kunne du også godt tænke dig at få. Han tilbyder at spare dig for nogle penge ved at lave en kopi til dig af softwaren. Er det uærligt?

Når man som bruger køber computersoftware, går man ind på at overholde betingelserne i den licensaftale der følger med programmet. Licensen giver måske kun køberen lov til at installere og bruge programmet på én computer. Hvis det er tilfældet og man kopierer softwaren til en anden, vil man bryde licensaftalen og handle ulovligt. (Romerne 13:4) En sådan kopiering er også tyveri, for den berøver copyright-indehaveren en indtægt han har krav på. — Efeserne 4:28.

Nogle tænker måske: ’Ingen finder nogen sinde ud af det.’ Det er muligt, men vi må huske Jesu ord: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Vi sætter alle pris på at få en ærlig og redelig betaling for vores arbejde og vil gerne have at folk respekterer vores ejendomsret. Derfor må vi vise andre det samme hensyn. Vi undgår „usynligt“ tyveri, såsom at tiltage os en intellektuel ejendomsret * der ikke tilhører os. — 2 Mosebog 22:7-9.

[Fodnote]