Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er dit liv styret af stjernerne?

Er dit liv styret af stjernerne?

Er dit liv styret af stjernerne?

PÅ EN klar nat, langt fra byens lys, ligner himmelen sort fløjl overstrøet med tusinder af funklende diamanter. Først i løbet af de sidste 350 år er menneskene begyndt at fatte stjernernes enorme størrelse og begribe hvor langt væk de befinder sig. Vi er kun lige begyndt at forstå hvilke kolossale kræfter der virker i hele det betagende univers.

Lige fra de tidligste tider har mennesker observeret himmellegemernes præcise bevægelser hen over nattehimmelen og deres forskellige positioner alt efter årstiden. (1 Mosebog 1:14) Mange har givet udtryk for de samme følelser som kong David i fortidens Israel. For omkring 3000 år siden skrev han: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham?“ — Salme 8:3, 4.

Uanset om vi erkender det eller ej, påvirker himmellegemerne og deres bevægelser også vores liv på langt mere håndgribelige måder. Menneskenes mest grundlæggende tidsenheder — døgnet og året — er fastlagt på grundlag af Solen, som jordkloden kredser om. Månen er frembragt „til afmærkning af tider“, eller „til at fortælle os årstiderne“. (Salme 104:19; Contemporary English Version) Og stjernerne kan trygt bruges til at navigere efter, selv af astronauter i rumskibe. Det får nogle til at spekulere på om stjernerne kan gøre mere for os end blot at afmærke tider og årstider og give os større værdsættelse af Guds skaberværk. Kan de også forudsige vores fremtid eller advare os mod ulykker?

Astrologiens oprindelse og formål

Den praksis at se på himmelen efter varsler der kunne lede menneskers liv, stammer fra oldtidens Mesopotamien og daterer sig måske til det tredje årtusind før vor tidsregning. De første astrologer foretog omhyggelige observationer af himmelen. Deres bestræbelser for at kortlægge himmellegemernes bevægelser, katalogisere stjernernes positioner, udvikle kalendersystemer og forudsige sol- og måneformørkelser førte til at astronomien blev grundlagt som videnskab. Men astrologien går videre end til at observere hvordan Solen og Månen helt naturligt influerer på vores livsbetingelser. Den hævder at Solens, Månens, planeternes, stjernernes og stjernebilledernes positioner og indbyrdes placering ikke kun har indflydelse på store begivenheder på Jorden, men også er noget der styrer det enkelte menneskes liv. På hvilke måder?

Nogle af dem der praktiserer astrologi, gør det med henblik på at finde tegn eller varsler i himmellegemerne som de der forstår at tyde dem, så kan blive hjulpet af på forskellige måder. Andre mener at astrologien rent faktisk viser dem hvad vi er forudbestemt til at gøre, eller at den kan hjælpe os til at afgøre hvornår tiden vil være gunstig til at udføre forskellige opgaver eller gå i gang med særlige projekter. Sådanne oplysninger får man efter sigende ved at observere vigtige himmellegemers position og „beregne“ den påvirkning de har på hinanden og på Jorden. Himmellegemernes indflydelse på et menneske siges at afhænge af deres position i det øjeblik vedkommende bliver født.

De første astrologer forestillede sig at Jorden var centrum i universet, og at planeterne og stjernerne var fastlåste i en serie af gradvis større sfærer der roterede rundt om Jorden. De mente også at Solen i løbet af et år bevægede sig gennem himmelrummet sammen med stjernerne og stjernebillederne ad en særlig bane. De kaldte Solens tilsyneladende bane for ekliptika og inddelte den i 12 afsnit, som hver især fik navn efter det stjernebillede der var i det. Sådan opstod dyrekredsens 12 tegn. Disse afsnit, eller „huse“, blev betragtet som boliger for forskellige guder. Med tiden fandt videnskabsfolk selvfølgelig ud af at det ikke er Solen der kredser om Jorden, men Jorden der kredser om Solen. Denne opdagelse gav astrologien dødsstødet som videnskab.

Fra sit udspring i Mesopotamien spredtes astrologien til næsten alle dele af verden og blev i forskellige former indlemmet i praktisk taget alle de store civilisationer. Efter persernes erobring af Babylon bredte astrologien sig til Ægypten, Grækenland og Indien. Fra Indien bragte buddhistiske missionærer den med sig til Centralasien, Kina, Tibet, Japan og Sydøstasien. Det vides ikke præcis ad hvilken vej astrologien nåede mayaerne, men denne civilisation gjorde udstrakt brug af astrologiske observationer på en måde der svarede til babyloniernes. Den „moderne“ form for astrologi udvikledes tilsyneladende i det hellenistiske Ægypten, og den har haft en betydelig indflydelse på tænkningen bag visse elementer af jødedommen, islam og kristenheden.

Allerede inden landflygtigheden i Babylon i det syvende århundrede før vor tidsregning lod Israels folk sig påvirke af astrologien. Bibelen fortæller os om den trofaste kong Josias’ bestræbelser for at få folket til at holde op med at bringe ofre „til solen og til månen og til dyrekredsens stjernebilleder og til hele himmelens hær“. — 2 Kongebog 23:5.

Astrologiens ophav

Astrologien bygger på nogle fejlagtige opfattelser af hvordan universet er opbygget og fungerer. Derfor kan den helt klart ikke stamme fra Gud. Eftersom astrologiens grundlæggende forudsætninger er baseret på usandheder, kan den ikke være en nøjagtig kilde til oplysninger om fremtiden. At den har spillet fallit, kan tydeligt illustreres med to interessante historiske beretninger.

På den babyloniske konge Nebukadnezars tid var præsterne og astrologerne ikke i stand til at fortælle kongen tydningen af en drøm han havde haft. Daniel, der var profet for den sande Gud, Jehova, pegede på hvad der var galt: „Den hemmelighed som kongen spørger om, kan vismænd, besværgere, magere og astrologer ikke klarlægge for kongen. Der er imidlertid en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har ladet kong Nebukadnezar vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ (Daniel 2:27, 28) Ja, Daniel satte sin lid til Jehova Gud „som åbenbarer hemmeligheder“ — ikke til Solen, Månen eller stjernerne — og han fortalte kongen hvordan drømmen skulle tydes. — Daniel 2:36-45.

Mayaernes ekstremt nøjagtige astrologiske beregninger reddede ikke deres civilisation fra at bryde sammen i det niende århundrede efter vor tidsregning. Disse eksempler på at astrologien har spillet fallit, viser ikke kun at den er et bedrag, at den ikke præcist kan forudsige noget som helst, men de afslører også astrologiens virkelige hensigt: at afholde folk fra at se hen til Gud efter nøjagtige oplysninger om fremtiden.

Den kendsgerning at astrologien er baseret på usandheder, hjælper os desuden til at identificere dens ophav. Jesus sagde om Djævelen: „Han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ (Johannes 8:44) Satan giver sig ud for at være „en lysets engel“, og dæmonerne foregiver at være „retfærdigheds tjenere“. I virkeligheden er de bedragere der er ude på at spinde mennesker ind i et net af løgne. (2 Korinther 11:14, 15) Guds ord viser tydeligt at ’kraftige gerninger og løgnagtige tegn og undere’ er „Satans virke“. — 2 Thessaloniker 2:9.

Hvorfor man bør holde sig fra astrologi

Astrologi bygger på usandheder og løgne og er derfor noget afskyeligt for sandhedens Gud, Jehova. (Salme 31:5) Af den grund er det noget Bibelen klart fordømmer, og den opfordrer folk til ikke at beskæftige sig med det. I Femte Mosebog 18:10-12 siger Gud uden omsvøb: „Der må ingen findes hos dig som . . . tager varsler eller er troldmand, . . . som spørger et åndemedium eller en spåkyndig til råds eller som henvender sig til de døde. For enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova.“

Eftersom det er Satan og dæmonerne der står bag astrologi, udsætter man sig for deres påvirkning hvis man eksperimenterer med det. Ligesom en person der eksperimenterer med stoffer, kan komme i narkohandleres vold, sådan kan det at beskæftige sig med astrologi føre til at man kommer i mesterbedragerens, Satans, vold. De der elsker Gud og det der er sandt, må derfor afholde sig fuldstændig fra astrologi og i stedet følge Bibelens råd: „Had det onde og elsk det gode.“ — Amos 5:15.

Astrologien er blevet populær fordi folk gerne vil vide noget om fremtiden. Er det muligt at få en sådan viden? Og i så fald hvordan? Bibelen siger at vi ikke kan vide hvad der vil ske med os personligt i morgen, i næste måned eller til næste år. (Jakob 4:14) Men ikke desto mindre tegner Bibelen et generelt billede af hvad der vil ske for menneskeheden i den nærmeste fremtid. Den oplyser os om at det rige vi beder om i Fadervor, snart vil komme. (Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10) Den fortæller os også at menneskers lidelser snart, og for altid, vil høre op. (Esajas 65:17; Åbenbaringen 21:4) Frem for at forudbestemme menneskers liv indbyder Gud alle til at lære ham at kende og finde ud af hvad han vil gøre til gavn for dem. Hvordan ved vi det? Bibelen gør det klart at det er Guds vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Timoteus 2:4.

Det prægtige himmelrum og alt hvad der er i det, er ikke frembragt for at styre vores liv. Derimod vidner det om Jehovas kraft og guddommelighed. (Romerne 1:20) Det kan bevæge os til at afvise løgne og få os til at søge pålidelig vejledning og ledelse i livet ved at vende os til Gud og hans ord. „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:5, 6.

[Tekstcitat på side 19]

Mayaerne gjorde udstrakt brug af astrologiske observationer

[Tekstcitat på side 20]

Mayaernes nøjagtige astrologiske beregninger reddede ikke deres civilisation fra at bryde sammen

[Tekstcitat på side 20]

’Der er en Gud i himmelen som åbenbarer hvad der skal ske i de sidste dage’

[Illustration på side 19]

Observatoriet El Caracol, Chichén Itzá, Yucatán, Mexico, 750-900

[Kildeangivelser på side 19]

Side 18 og 19, fra venstre til højre: Stjerner: NASA, ESA og A. Nota (STScI); mayakalender: © Lynx/​Iconotec com/​age fotostock; mayaastronom: © Albert J. Copley/​age fotostock; mayaobservatorium: El Caracol (den store konkylie) (foto), Mayan/​Chichen Itza, Yucatan, Mexico/​Giraudon/​The Bridgeman Art Library