Vidste du det?

Hvad foregik der i byporten på Bibelens tid?

▪ På Bibelens tid var de fleste byer omkranset af beskyttende mure. Lige inden for byportene var der som regel en åben plads hvor folk kom for at møde andre, handle og udveksle nyheder. Her blev der bragt offentlige bekendtgørelser, og her kunne profeterne forkynde deres budskaber. (Jeremias 17:19, 20) Bogen The Land and the Book siger at „næsten alle offentlige transaktioner fandt sted i eller i nærheden af byportene“.

Abraham købte for eksempel et stykke jord til familiegravsted af Efron „for øjnene af Hets sønner, blandt alle dem der gik ind gennem hans bys port“. (1 Mosebog 23:7-18) Og Boaz bad ti ældste fra Betlehem om at sidde i byporten mens han i deres påhør tog sig af sagen om Rut og hendes afdøde mands arvelod, i overensstemmelse med loven om svogerægteskab. (Rut 4:1, 2) Når de ældste i en by virkede som dommere, sad de i byporten for at høre på sager, træffe afgørelser og afsige domme. — 5 Mosebog 21:19.

Hvor lå Ofir, hvor man ifølge Bibelen udvandt det fineste guld?

▪ „Guld fra Ofir“ omtales første gang i Jobs Bog og nævnes parallelt med „purt guld“. (Job 28:15, 16) Omkring 600 år efter Jobs tid skaffede kong David „ofirguld“ til bygningen af Jehovas tempel i Jerusalem. Også hans søn Salomon indførte guld fra Ofir. — 1 Krønikebog 29:3, 4; 1 Kongebog 9:28.

Ifølge Bibelen fik Salomon bygget en flåde i Ezjon-Geber, ved Det Røde Hav, til at transportere guld fra Ofir. (1 Kongebog 9:26) Forskere stedfæster Ezjon-Geber til Aqababugtens nordende, i området omkring vore dages Elat og Aqaba. Derfra kunne skibe nå frem til en hvilken som helst del af Det Røde Hav eller til mere fjerntliggende handelsstationer på den afrikanske eller indiske kyst, hvor Ofir kan have ligget. Andre mener imidlertid at Ofir lå i Arabien, hvor der er blevet fundet guldminer fra oldtiden, og hvor der selv i nyere tid er blevet udvundet guld.

Med hensyn til om Salomons guldminer blot var sagn og opspind, som nogle mener, skriver ægyptologen Kenneth A. Kitchen: „Selve Ofir er ikke en myte. Et hebraisk ostrakon [eller potteskår] måske fra det ottende århundrede [f.v.t.] har en tydelig inskription med en kortfattet regning, hvor der står: ’Guld fra Ofir til Bet-Horon — 30 sekel.’ Ofir står altså for et bogstaveligt sted hvor der fandtes guld, ligesom ’guld fra ‛Amau’ eller ’guld fra Punt’ eller ’guld fra Kusj’ i ægyptiske tekster — i hvert af tilfældene guld udvundet i det land der nævnes, eller guld af en bestemt type eller kvalitet fra det land.“

[Illustration på side 15]

Abraham i byporten, i færd med at købe et stykke jord

[Illustration på side 15]

Hebraisk ostrakon med en inskription der nævner Ofir

[Kildeangivelse]

Tilhører Israel Antiquities Authority; foto: © The Israel Museum, Jerusalem