Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Syner af åndeverdenen

Syner af åndeverdenen

Syner af åndeverdenen

UANSET hvor længe du kigger op mod himmelen, vil du ikke kunne se nogen åndevæsener. Og uanset hvor meget du prøver at lytte, vil du ikke kunne høre dem. Alligevel kan du være sikker på at de findes. Det er superintelligente og magtfulde væsener som har særskilte navne og individuelle personligheder. Nogle af dem gør godt mod os, andre ønsker at skade os. Men alle er de interesseret i os.

Den sande Gud er selv en ånd. (Johannes 4:24) Han har et personligt navn som adskiller ham fra de mange falske guder — det er Jehova. (Salme 83:18) Salmisten skrev: „Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål. Han er mere frygtindgydende end alle andre guder. For alle folkeslagenes guder er afguder; men Jehova har frembragt himmelen. Der er værdighed og pragt foran ham, styrke og skønhed i hans helligdom.“ — Salme 96:4-6.

Syner af den sande Gud

„Ingen har nogen sinde set Gud,“ siger Bibelen. (Johannes 1:18) Ligesom en blindfødt ikke kan fatte farver, kan vi ikke fatte Guds udseende og pragt. Men som en lærer der er god til at forklare indviklede emner for sine elever ved at bruge udtryk som de kan forholde sig til, sådan beskriver Gud gennem sit ord, Bibelen, det som vi ikke kan se, ved hjælp af ting vi kan se. Nogle af de syner Jehova gav trofaste tjenere i fortiden, kan hjælpe os til at forestille os de himmelske haller og at forstå vores forhold til dem der befinder sig der.

For eksempel fik profeten Ezekiel et syn der forbinder Jehovas herlighed med ild, et klart lysskær, safirsten og en regnbue. I et andet syn ser apostelen Johannes Jehova sidde på sin trone, og han siger at Gud „var at se på ligesom en jaspissten og en kostbar rød sten“ og tilføjer at der „rundt om tronen var . . . en regnbue, ligesom en smaragd at se på“. Sådanne beskrivelser viser os at Jehovas tilstedeværelse er forbundet med noget tiltalende, med en unik og blændende skønhed og med ophøjet ro. — Ezekiel 1:26-28; Åbenbaringen 4:2, 3.

Profeten Daniel fik også et syn af Jehova, hvori han så at „ti tusind gange ti tusind [engle] stod foran ham“. (Daniel 7:10) Hvor må det have været en fantastisk oplevelse! At se én engel i et syn ville være ærefrygtindgydende. Hvor langt mere ville myriader af fuldkomne engle da ikke være det!

Engle omtales cirka 300 gange i Bibelen, og blandt dem er serafer og keruber. Både det græske og det hebraiske ord der i Bibelen oversættes med „engel“, betyder „sendebud“. Engle kan altså kommunikere med hinanden, og i fortiden kommunikerede de med mennesker. Englene har ikke tidligere eksisteret som mennesker på jorden. Jehova skabte disse åndevæsener længe inden han skabte mennesket. — Job 38:4-7.

I Daniels syn var skarerne af engle samlet for at overvære en betydningsfuld begivenhed. Daniel så da „en der var som en menneskesøn“, træde frem for Jehovas trone, „og der blev givet ham herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham“. (Daniel 7:13, 14) Menneskesønnen, en central figur i åndeverdenen, er den oprejste Jesus Kristus, som har fået herredømmet over hele jorden. Hans styre vil snart erstatte alle menneskeskabte regeringer og fjerne sygdom, sorg, undertrykkelse, fattigdom og endog døden. — Daniel 2:44.

Jesu indsættelse som konge var uden tvivl til stor glæde for skaren af trofaste engle, som ønsker det bedste for menneskeheden. Sørgeligt nok var det dog ikke alle åndeskabninger der var glade for denne begivenhed.

Fjender af Gud og mennesker

I begyndelsen af menneskenes historie opelskede en af englene et begær efter at blive tilbedt. Han vendte sig imod Jehova og gjorde sig selv til Satan, et navn der på hebraisk betyder „modstander“. Som selve personificeringen af ondskab står Satan i bitter opposition til Jehova, som er den personificerede kærlighed. Andre engle sluttede sig til Satan i hans oprør. Bibelen kalder dem dæmoner. Ligesom Satan er dæmonerne blevet grusomme fjender af menneskene. Uretfærdighed, sygdom, fattigdom, krig og mange andre elendigheder på jorden skyldes for en stor del deres påvirkning.

I mange kirkesamfund taler man ikke længere så meget om Satan, men Jobs Bog i Bibelen giver os indblik i denne oprørske engels personlighed og motiver. Den fortæller: „Så indtraf den dag da gudssønnerne kom og stillede sig foran Jehova, og blandt dem kom også Satan.“ I den ordveksling der fulgte, påstod Satan frækt at Job kun tjente Gud fordi han fik noget til gengæld. I et forsøg på at bevise sin påstand bragte Satan stor ulykke over Job, idet han sørgede for at han mistede sit kvæg og sine ti børn. Derefter slog han Job med ondartede bylder der dækkede hele hans krop. Men ingen af Satans angreb førte til det han ønskede. — Job 1:6-19; 2:7.

Der er gode grunde til at Jehova har tolereret Satan i så lang tid. Det vil han dog ikke blive ved med at gøre. Inden længe vil Satan blive fjernet. Der er allerede taget indledende skridt til at dette vil ske. Disse skridt er beskrevet i Åbenbaringens Bog, der løfter sløret for endnu en vigtig begivenhed i åndeverdenen som vi ellers ikke ville have fået indblik i. Vi læser: „Der udbrød krig i himmelen: Mikael [den opstandne Jesus Kristus] og hans engle kæmpede mod dragen [Satan], og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ — Åbenbaringen 12:7-9.

Læg mærke til at der siges at Satan „vildleder hele den beboede jord“. Han vildleder mennesker ved at fremme religiøse løgne for at få dem til at vende sig bort fra Jehova og hans ord. En af disse løgne er at alle mennesker efter døden lever videre i åndeverdenen. Der er utallige variationer af denne opfattelse. For eksempel er der mange i Afrika og Asien som tror at folk efter døden bliver forenet med deres forfædre i en åndeverden. Læren om skærsilden og helvede bygger ligeledes på den tanke at man lever videre efter døden.

Kommer man i himmelen når man dør?

Men hvad med den opfattelse, som deles af millioner verden over, at alle gode mennesker kommer i himmelen? Det er sandt at nogle gode mennesker kommer i himmelen, men det er få i sammenligning med de milliarder der allerede er døde. Bibelen viser at 144.000 mennesker vil blive „købt fra jorden“ og tjene som „præster“ og „konger over jorden“. (Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1, 3) Sammen med Menneskesønnen, Jesus Kristus, vil de udgøre en himmelsk regering, Guds rige. Denne regering vil fjerne Satan og hans dæmoner og gøre jorden til et paradis. Størstedelen af de døde vil få livet igen og få mulighed for at leve evigt i dette paradis. — Lukas 23:43.

Lad os opsummere det vi har gennemgået. Der findes talrige væsener i åndeverdenen. Det Højeste Væsen er Jehova Gud, Skaberen af alt liv. Han tjenes af myriader af trofaste engle. Andre engle, anført af Satan, vendte sig mod Jehova og prøver at vildlede menneskene. Desuden er et begrænset antal mennesker blevet „købt“, eller udvalgt, fra jorden for at varetage særlige ansvarsopgaver i himmelen. Lad os nu med dette i tanke undersøge hvem i åndeverdenen man kan komme i kontakt med, og hvordan man skal forholde sig til det.