Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er du forberedt til årets vigtigste dag?

Er du forberedt til årets vigtigste dag?

Er du forberedt til årets vigtigste dag?

FÅ TIMER før Jesus døde, indførte han en særlig højtid til minde om sin død. Denne højtid er kendt som „Herrens aftensmåltid“, eller „Herrens nadver“. (1 Korinther 11:20; da. aut. 1948) Jesus understregede hvor vigtig denne begivenhed var ved at give følgende befaling: „Gør dette til ihukommelse af mig.“ (Lukas 22:19; da. aut.) Ønsker du at adlyde Jesus? Hvis du gør, vil du betragte dagen for Jesu død som årets vigtigste dag.

Men nøjagtig hvornår skal du mindes denne vigtige begivenhed? Og hvordan kan du forberede dig så du forstår betydningen af den? Det er spørgsmål som den enkelte kristne omhyggeligt må overveje.

Hvor ofte?

Det er meget almindeligt at man mindes en særlig begivenhed på selve årsdagen for hvornår den fandt sted. De der for eksempel mistede deres kære da World Trade Center i New York blev angrebet den 11. september 2001, har ofte denne tragiske begivenhed i tanke, men de tænker særlig meget på den på selve årsdagen.

Også på Bibelens tid mindedes man vigtige begivenheder på selve årsdagen for hvornår de fandt sted. (Ester 9:21, 27) Jehova befalede israelitterne at de hvert år skulle fejre at de mirakuløst var blevet udfriet fra trældommen i Egypten. Bibelen kalder denne begivenhed for påske, og israelitterne fejrede den en gang om året på datoen for udfrielsen. — 2 Mosebog 12:24-27; 13:10.

Jesus havde netop afsluttet fejringen af påsken sammen med sine apostle da han indstiftede det særlige måltid som skulle være et mønster for hvordan hans død skulle mindes. (Lukas 22:7-20) Påsken blev fejret hvert år. Vi kan derfor konkludere at den nye højtid som erstattede påsken, også skal holdes en gang om året. Men på hvilken dato?

Hvornår?

For at få svar på det spørgsmål må vi forstå to ting. For det første: På Bibelens tid begyndte en ny dag for jøderne ved solnedgang og sluttede ved solnedgang den næste dag. En dag strakte sig altså fra aften til aften. — 3 Mosebog 23:32.

For det andet: Bibelen benytter ikke samme kalender som vi benytter i dag. Månederne som de nævnes i Bibelen, svarer ikke præcis til den tidsinddeling som vores månedsnavne dækker over. (Ester 3:7) Jøderne regnede deres måneder fra nymåne til nymåne. De fejrede påsken den 14. dag i nisan måned, som var den første måned ifølge deres kalender. (3 Mosebog 23:5; 4 Mosebog 28:16) Den 14. nisan var også den dato romerne henrettede vor Herre Jesus Kristus. Han døde 1545 år efter at det første påskemåltid blev holdt. Ja, den 14. nisan er en særlig dato!

Men hvilken dato svarer den 14. nisan til ifølge vores kalender? En enkel udregning kan hjælpe os til at finde frem til den rigtige dato. Den 1. nisan begynder når nymånen nærmest forårsjævndøgn (begyndelsen af foråret på den nordlige halvkugle) bliver synlig ved solnedgang i Jerusalem. Hvis man tæller 14 dage frem, kommer man til den 14. nisan. På den dato er det som regel fuldmåne. Ifølge denne udregning begynder den 14. nisan i år ved solnedgang søndag den 17. april 2011. *

Jehovas Vidner forbereder sig derfor nu på at samles med alle dem der gerne vil mindes Jesu død. Du skal også være hjertelig velkommen til at overvære denne højtid. Hos de lokale Jehovas Vidner kan du få oplyst hvor og hvornår højtiden til minde om Jesu død finder sted i det område hvor du bor. De vil mindes denne begivenhed, ikke om formiddagen eller om eftermiddagen, men om aftenen efter solnedgang. Hvorfor? Fordi der ifølge Bibelen er tale om et ’aftensmåltid’. (1 Korinther 11:25) Søndag aften den 17. april 2011 svarer til den aften hvor Jesus indstiftede denne særlige højtid for 1978 år siden. Den er også begyndelsen på den 14. nisan, den dag som Jesus døde på. Hvilken bedre dag kunne der være til at mindes hans død!

Hvordan du kan forberede dig

Hvad kan du gøre nu for at forberede dig til denne årlige begivenhed? En måde at gøre det på er at grunde over hvad Jesus har gjort for os. Bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? * har hjulpet millioner til at få større værdsættelse af det som Jesu død betyder. — Mattæus 20:28.

Du kan også forberede dig til denne særlige højtid ved at læse om de begivenheder der ledte op til den sidste dag af Jesu liv her på jorden. Det kan oversigten på de følgende sider hjælpe dig til. Kolonnen til højre indeholder en liste over parallelle bibelske beretninger der beskriver de begivenheder der gik forud for Jesu død. I denne kolonne henvises der også til kapitler fra bogen Det største menneske der har levet * som forklarer begivenhederne.

Kolonnen til venstre indeholder datoerne for disse begivenheder og de datoer de svarer til i år. Måske kunne du tage dig tid til at læse i det mindste nogle af de bibelvers der hver dag henvises til, og som beskriver de begivenheder der ledte op til Herrens aftensmåltid. Det vil hjælpe dig til at forberede dig til årets vigtigste dag.

[Fodnoter]

^ par. 11 Denne dato falder ikke nødvendigvis sammen med den dag nutidens jøder fejrer deres påske på. Hvorfor ikke? De fleste jøder i dag holder påske den 15. nisan fordi de mener at befalingen i Anden Mosebog 12:6 peger på denne dato. (Se Vagttårnet for 15. februar 1990, side 14). Men i overensstemmelse med det der stod i Moseloven, fejrede Jesus påsken den 14. nisan. Flere oplysninger om hvordan man regner sig frem til denne dato, findes i Vagttårnet for 15. august 1977, side 384.

^ par. 14 Udgivet af Jehovas Vidner. Se side 47-56, 206-208. Du kan få adgang til denne publikation ved at gå ind på hjemmesiden www.watchtower.org.

^ par. 15 Udgivet af Jehovas Vidner.

[Tekstcitat på side 22]

Vær med til at mindes Jesu død søndag den 17. april 2011

[Oversigt/illustrationer på side 23, 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

DEN SIDSTE UGE

2011: tirs. 12. april

Sabbat

Johannes 11:55–12:1

gt 101, par. 2-4 *

9. NISAN (begynder ved solnedgang)

For jøderne begyndte den nye dag om aftenen efter solnedgang og endte næste dag ved solnedgang

Spiser hos Simon den Spedalske

Maria salver Jesus med nardusolie

Jøder kommer for at besøge Jesus og Lazarus

Mattæus 26:6-13

Markus 14:3-9

Johannes 12:2-11

gt 101, par. 5-9

2011: ons. 13. april

▪ Kommer til Jerusalem i triumf

Underviser i templet

Mattæus 21:1-11, 14-17

Markus 11:1-11

Lukas 19:29-44

Johannes 12:12-19

gt 102

10. NISAN (begynder ved solnedgang)

Tilbringer natten i Betania

2011: tors. 14. april

▪ Tager tidligt til Jerusalem

▪ Renser templet

▪ Jehova taler fra himmelen

Mattæus 21:12, 13, 18, 19

Markus 11:12-19

Lukas 19:45-48

Johannes 12:20-50

gt 103, 104

11. NISAN (begynder ved solnedgang)

2011: fre. 15. april

▪ Underviser i templet ved hjælp af illustrationer

▪ Fordømmer farisæerne

▪ Bemærker enkens bidrag

▪ Forudsiger Jerusalems fald

▪ Fortæller om tegnet på sin fremtidige nærværelse

Mattæus 21:19–25:46

Markus 11:20–13:37

Lukas 20:1–21:38

gt 105 til 112, par. 1

12. NISAN (begynder ved solnedgang)

2011: lør. 16. april

▪ Rolig dag i Betania med disciplene

▪ Judas planlægger at forråde Jesus

Mattæus 26:1-5, 14-16

Markus 14:1, 2, 10, 11

Lukas 22:1-6

gt 112, par. 2-4

13. NISAN (begynder ved solnedgang)

2011: søn. 17. april

▪ Peter og Johannes forbereder påsken

▪ Jesus og de ti andre apostle kommer om eftermiddagen

Mattæus 26:17-19

Markus 14:12-16

Lukas 22:7-13

gt 112, par. 5, til 113, par. 1

14. NISAN (begynder ved solnedgang)

▪ Fejrer påsken

▪ Vasker apostlenes fødder

▪ Sender Judas bort

▪ Indstifter højtiden til minde om sin død

Mattæus 26:20-35

Markus 14:17-31

Lukas 22:14-38

Johannes 13:1–17:26

gt 113, par. 2, til og med 116

midnat

2011: man. 18. april

▪ Forrådes og arresteres i Getsemane Have

▪ Apostlene flygter

▪ Forhøres af Sanhedrinet

▪ Peter fornægter Jesus

Mattæus 26:36-75

Markus 14:32-72

Lukas 22:39-62

Johannes 18:1-27

gt 117 til og med 120

▪ Stilles for Sanhedrinet igen

▪ Føres til Pilatus, så til Herodes og igen til Pilatus

▪ Dømmes til døden og pælfæstes

▪ Jesus dør ved tretiden om eftermiddagen

▪ Jesu lig tages ned og begraves

Mattæus 27:1-61

Markus 15:1-47

Lukas 22:63–23:56

Johannes 18:28-40

gt 121 til 127, par. 7

15. NISAN (begynder ved solnedgang)

▪ Sabbat

2011: tirs. 19. april

▪ Pilatus tillader at der sættes vagter ved Jesu grav

Mattæus 27:62-66

gt 127, par. 8-9

16. NISAN (begynder ved solnedgang)

Markus 16:1

2011: ons. 20. april

▪ Oprejses

▪ Viser sig for disciplene

Mattæus 28:1-15

Markus 16:1-8

Lukas 24:1-49

Johannes 20:1-25

gt 127, par. 10, til 129, par. 10

[Fodnote]

^ par. 29 De angivne tal henviser til kapitler i bogen Det største menneske der har levet (gt). En detaljeret oversigt med skriftstedshenvisninger vedrørende den sidste del af Jesu virksomhed findes i bogen „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, side 290, udgivet af Jehovas Vidner.