Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Elsker Jehova os selvom vi er indianere?“

„Elsker Jehova os selvom vi er indianere?“

Et brev fra Mexico

„Elsker Jehova os selvom vi er indianere?“

MELESIO, en o’dam-talende mand, kom af og til ned fra bjergene for at finde arbejde. Han overværede de kristne møder og tog bibelsk litteratur med hjem for at dele budskabet med sine naboer. Han bad os inderligt om at sende nogle som ville besøge dem, så de kunne lære mere om Bibelen.

O’dam-folket er en meget isoleret etnisk gruppe som lever højt oppe i bjergkæden Sierra Madre i det nordlige og centrale Mexico, 240 kilometer fra den nærmeste menighed af Jehovas Vidner. Vi var nogle stykker som besluttede at besøge dem.

Vi tog fra byen Durango i en pickup og medbragte telte og soveposer samt mad og benzin til tre dage. Klokken fire om morgenen påbegyndte vi turen og kørte i otte timer op ad en støvet bjergvej indtil den endte. Her begyndte o’dam-området. Foran os lå en dyb kløft og endnu et bjerg.

Vi efterlod pickuppen ved en ranchito, en isoleret landsby, og fortsatte til fods med vores udstyr de næste tre timer til vi nåede bunden af bjergkløften. Der slog vi lejr og samlede brænde til et bål så vi kunne holde vilde dyr på afstand. For at holde liv i bålet skiftedes vi til at sove i tre timer.

Tidligt næste morgen begyndte vi at gå op ad bjerget. Der var mange stier, og vi for vild flere gange. En i gruppen kunne tale en smule o’dam, så vi fortalte folk der boede langs stierne, om Bibelens budskab. Til vores forbavselse sagde folk til os at der i Los Arenales, vores bestemmelsessted, var nogle der kaldte sig Jehovas Vidner, og som holdt bibelske møder. Det var overraskende og opmuntrende nyheder.

Med vabler på fødderne nåede vi Los Arenales. Byen bestod blot af spredtliggende lerstenshytter — der var ingen skole, ingen elektricitet. Folk var helt afskåret fra omverdenen og levede i ekstrem fattigdom. Deres kost bestod af majstortillaer og ikke meget andet. Vi fandt Melesio, en spinkel ung mand som var jublende glad for at se os. Han inviterede os hjem til sin primitive hytte og fortalte at han hver dag havde bedt Jehova om at sende sine vidner så de kunne hjælpe hans familie og naboer til at lære Bibelen at kende. Han kunne nemlig ikke selv besvare alle deres spørgsmål.

O’dam-folket udøver shamanisme. De bærer amuletter som består af ørnefjer og knogler, tilbeder naturkræfterne og lever i frygt for shamanerne, som udnytter dem. Melesio fortalte at da han på sine ture til byen havde lært at Jehova er den sande Gud, ødelagde han alle sine afguder. Hans naboer forventede at deres guder ville straffe ham med døden. Da det ikke skete, forstod de at Jehova har større magt end deres guder. Derfor begyndte de at overvære det bibelstudium som Melesio havde med sin familie, og de benyttede vores litteratur.

„Jeg fortalte dem at de først måtte brænde alle deres amuletter og afguder,“ sagde Melesio. Mange overvandt deres overtroiske frygt, og efterhånden var der flere end 80 som overværede studiet. Forbløffede over at høre om dette besluttede vi at afholde et møde samme eftermiddag. Vi sendte bud via kurerer på hesteryg til dem der plejede at overvære møderne i Melesios hjem. Til trods for at det var midt i ugen og med kort varsel, ankom 25 til fods eller på æselryg.

Med Melesio som tolk besvarede vi de spørgsmål folk havde. De spurgte for eksempel: „Elsker Jehova os selvom vi er indianere?“ „Lytter han til bønner der bedes på vores sprog?“ „Vil Jehova huske os når Harmagedon kommer, til trods for at vi bor så langt væk fra byerne?“ Vi var glade for ud fra Bibelen at kunne forsikre disse beskedne mennesker om at Jehova har omsorg for de ydmyge, uanset hvilket sprog de taler, og hvor isoleret de bor. De bønfaldt os om at sende nogle der kunne lære dem noget mere.

Efter mødet delte vi vores mad med disse nyfundne venner. Natten var faldet på, og i denne højde er det meget koldt, så vi var glade for at få et værelse der var under opførelse, til at overnatte i. Næste dag førte de os ad en genvej ned til vores pickup, og vi kørte trætte men tilfredse tilbage til Durango.

Det var en stor glæde at møde disse oprigtige mennesker, som for de flestes vedkommende ikke kan læse, skrive eller tale spansk, men som ønsker at lære den sande Gud bedre at kende og at tilbede ham. Siden vi var der, har seks Jehovas Vidner besøgt området i tre uger. De sørgede for åndelig hjælp til 45 mennesker som oprigtigt ønsker at tjene Jehova. Alle 45 overværer nu møderne fast.

En sidste bemærkning. Den eneste lille butik der er i Los Arenales, sælger ikke længere cigaretter. Det skyldes at mange studerer Bibelen, og de er alle holdt op med at ryge. De har også legaliseret deres ægteskab.

[Illustration på side 24]

Melesio med sin kone, sine fire døtre og sin svigermor

[Illustrationer på side 25]

Et bibelkursus og et kristent møde i Los Arenales

[Kildeangivelse på side 25]

Servicio Postal Mexicano, Correos de Mexico