Vidste du det?

Hvilke forbrydelser havde Barabbas begået?

▪ Alle fire evangelier nævner Barabbas, den mand som den romerske landshøvding Pontius Pilatus løslod i stedet for Jesus. Barabbas bliver omtalt som „en berygtet fange“ og „en røver“. (Mattæus 27:16; Johannes 18:40) Romerne havde sat ham i fængsel i Jerusalem „sammen med oprørerne, som under deres oprør havde begået mord“. — Markus 15:7.

Der findes ingen ikkebibelske vidnesbyrd om hvilke forbrydelser Barabbas havde begået. Men det at han nævnes blandt oprørerne, har fået nogle forskere til at forbinde ham med samfundsnedbrydende grupper i Israel i det første århundrede. Historikeren Flavius Josefus skriver at bander af lovløse spillede en stor rolle i den tids sociale stridigheder. Disse forbrydere påstod at de søgte retfærdighed for de undertrykte jødiske bønder. I midten af det første århundrede havde oprøret mod det der blev opfattet som uretfærdigheder fra romernes og den jødiske overklasses side, spredt sig vidt og bredt. Bander af forbrydere udgjorde en stor del af de jødiske oprørsstyrker som i år 66 e.v.t. jog romerne ud af Judæa.

Opslagsværket The Anchor Bible Dictionary siger: „Barabbas kan have tilhørt en gruppe af røvere fra landdistrikterne. Disse røvere var populære blandt den jævne befolkning fordi de stjal fra de velhavende i Israel og skabte kaos for de romerske myndigheder.“

Hvilke overtrædelser medførte i romertiden den straf som man gav Jesus?

▪ Samfundsnedbrydende elementer, lovløse og andre som truede Romerrigets interesser, blev straffet af romerne ved at blive hængt op på et torturredskab og efterladt indtil de døde. Det blev betragtet som den værste måde at dø på.

Bogen Palestine in the Time of Jesus (Palæstina på Jesu tid) siger: „Det foregik offentligt, var ydmygende og smertefuldt og havde til formål at skræmme enhver der vovede at true status quo.“ En romersk forfatter fra oldtiden skriver at når en dødsdømt skal henrettes, „udvælges de mest befærdede veje hvor flest kan se det og blive slået af frygt“.

Ifølge Josefus blev en jøde som var taget til fange af Titus’ tropper under belejringen af Jerusalem i 70 e.v.t., henrettet på denne måde foran bymuren i et forsøg på at skræmme dem der forsvarede byen, til at overgive sig. Da byen endelig faldt, blev mange andre henrettet på samme måde.

Den største massehenrettelse af denne type i historien fandt sted i slutningen af et oprør ledet af Spartacus (73-71 f.v.t.), da 6000 slaver og gladiatorer blev henrettet langs vejen fra Capua til Rom.

[Illustration på side 10]

„Giv os Barabbas fri“ af Charles Muller, 1878