5. Jorden ødelægges
5. Jorden ødelægges
„[Gud vil] ødelægge dem der ødelægger jorden.“ — ÅBENBARINGEN 11:18.
● Pirri arbejder med at aftappe palmevin i Kpor i Nigeria. Et massivt olieudslip i Nigerdeltaet har berøvet ham hans arbejde. „Olien dræber vores fisk, ødelægger vores hud og forurener vores vandløb,“ siger han. „Jeg har ikke længere noget at leve af.“
HVAD VISER KENDSGERNINGERNE? Ifølge visse forskere bliver der hvert år smidt 6,5 millioner tons affald i verdenshavene. Det anslås at 50 procent af affaldet er plastic, som vil flyde rundt i flere hundrede år før det er nedbrudt. Menneskene er ikke blot ved at forurene jorden, men også i fuld gang med at udtømme dens ressourcer. Undersøgelser har vist at jorden skal bruge et år og fem måneder til at regenerere det som mennesker forbruger på et år. „Hvis befolkningstallet og forbruget vokser som hidtil, vil vi i år 2035 få brug for det der svarer til to jordkloder,“ oplyser den australske avis Sydney Morning Herald.
EN ALMINDELIG INDVENDING: Menneskene er opfindsomme. De skal nok løse problemerne så jorden bliver reddet.
ER DET EN GYLDIG INDVENDING? Mange enkeltpersoner og grupper har arbejdet hårdt for at bekæmpe forureningen og har gjort opmærksom på miljøproblemerne. Alligevel fortsætter man med at forurene jorden i stort omfang.
HVAD MENER DU? Er der behov for at Gud griber ind og redder vores jord fra ødelæggelse — som han har lovet at han vil gøre?
Ud over de fem profetier vi lige har gennemgået, har Bibelen også forudsagt at der vil ske noget positivt i de sidste dage. En af tingene behandles i den næste artikel.
[Tekstcitat på side 8]
„Jeg føler det som om jeg er gået fra at eje et stykke af paradiset til at eje en losseplads med giftigt affald.“ — ERIN TAMBER, USA, OM VIRKNINGEN AF OLIEUDSLIPPET I DEN MEXICANSKE GOLF I 2010.
[Ramme på side 8]
Er det Gud der har ansvaret?
Eftersom de sørgelige forhold vi ser i dag, er forudsagt i Bibelen, er det da Gud der er ansvarlig for forholdene? Er det ham der er skyld i alle lidelserne? Disse spørgsmål er besvaret i kapitel 11 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.
[Kildeangivelse på side 8]
Foto: U.S. Coast Guard