Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

6. Global forkyndelse

6. Global forkyndelse

6. Global forkyndelse

„Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord.“ — MATTÆUS 24:14.

● Vaiatea bor på en af de 80 atoller der udgør Tuamotuøerne, som ligger langt ude i Stillehavet. Øerne er spredt ud over et område på mere end 800.000 kvadratkilometer, men indbyggertallet er kun på 16.000. Det har dog ikke hindret Jehovas Vidner i at besøge Vaiatea og hendes naboer. Hvorfor har de gjort det? Fordi Jehovas Vidner ønsker at give alle mennesker del i den gode nyhed om Guds rige — uanset hvor folk bor.

HVAD VISER KENDSGERNINGERNE? Budskabet om Guds rige bliver forkyndt overalt på jorden. Alene i 2010 brugte Vidnerne over 1,6 milliard timer i arbejdet med at forkynde det kristne budskab, og det foregik i 236 lande. Det vil sige at hvert Jehovas vidne i gennemsnit forkyndte en halv time hver eneste dag. I løbet af det sidste årti har Jehovas Vidner fremstillet og uddelt mere end 20 milliarder stykker bibelsk litteratur.

EN ALMINDELIG INDVENDING: Bibelens budskab er blevet forkyndt i flere tusind år.

ER DET EN GYLDIG INDVENDING? Det er sandt at mange op gennem tiden har fremholdt tanker fra Bibelen. Men de fleste har kun gjort det i en kortere periode eller i begrænset omfang. Jehovas Vidner, derimod, gennemfører et globalt forkyndelsesarbejde og når ud til flere hundrede millioner mennesker. Til trods for stærk modstand fra nogle af historiens mest magtfulde og grusomme organisationer har Vidnerne fortsat deres forkyndelse. * (Markus 13:13) Desuden modtager Jehovas Vidner ikke løn for at udbrede det kristne budskab. Nej, de bruger deres tid frivilligt og uddeler deres publikationer gratis. Deres arbejde finansieres udelukkende af frivillige bidrag.

HVAD MENER DU? Bliver ’den gode nyhed om riget’ forkyndt ud over hele jorden? Og kunne opfyldelsen af denne profeti pege på at vi snart vil se noget meget bedre?

[Fodnote]

^ par. 6 Du kan finde flere oplysninger i de tre dokumentarfilm „Jehovas Vidner — stærke i troen trods modstand“, „De lilla trekanter“ og „Jehovas Vidner står fast trods nazismens terror“, udgivet af Jehovas Vidner.

[Tekstcitat på side 9]

„Lige så længe Jehova tillader det, vil vi blive ved med at forkynde den gode nyhed om Guds rige med største iver og udnytte alle muligheder for at nå ud til beboerne i vores distrikt.“ — JEHOVAS VIDNERS ÅRBOG 2010.