Bibelen forandrer folks liv

HVORFOR opgav en populær sangerinde sin karriere for at blive heltidsforkynder? Og hvad gjorde det muligt for en kriminel der af en dommer havde fået at vide at han var uden for pædagogisk rækkevidde, at blive en nyttig samfundsborger? Læs disse beretninger, og få svaret.

„Ingen kan trælle for to herrer.“ — ANTOLINA ORDEN CASTILLO

FØDT: 1962

FØDESTED: SPANIEN

FORTID: SKUESPILLER OG ZARZUELA-SANGER

MIN BAGGRUND: Jeg blev født i den lille landsby Tresjuncos i det område der kaldes La Mancha. Min familie levede af agerbrug. Min mor var katolik, og min far var protestant. Det var min far der lærte mig at have respekt for Bibelen; han læste altid i den. Min mor opdrog mig som katolik og tog mig med til messe hver søndag.

Da jeg blev 15, forlod jeg landsbyen og tog til Madrid, hvor jeg flyttede ind hos min storesøster. Jeg savnede mine forældre rigtig meget, men vænnede mig med tiden til bylivet. Som 17-årig fik jeg chancen for i nogle få måneder at arbejde med zarzuela, en traditionel form for spansk syngespil. Det var en livsstil der passede mig godt, og derfor besluttede jeg mig for at blive skuespiller. Jeg forlod det sekretærkursus jeg var i gang med, og fik arbejde i forskellige zarzuela-kompagnier. På omtrent samme tid begyndte jeg at komme sammen med en bror til en af mine veninder. Jeg følte mig meget heldig over at have et godt job, penge og kærlighed.

Jeg rejste rundt med forskellige zarzuela-kompagnier i hele Spanien, men også i andre lande, som for eksempel Colombia, Costa Rica, Ecuador og Venezuela. Jeg sang også med forskellige grupper der fulgte en populær musikalsk bølge i Madrid der var kendt som „La movida madrileña“. En af grupperne, hvor jeg var forsanger, fik stor succes.

Jeg kunne godt lide mit arbejde, men ikke den meget frie moral der var i disse kredse. Desuden begyndte jeg at gå ekstremt meget op i mit udseende og mit image. Derfor holdt jeg en meget streng diæt og kom med tiden til at lide af anoreksi og bulimi.

Det vigtigste mål for mig var stadig at blive skuespiller. Og langt om længe blev jeg optaget på dramaskolen i Madrid. Vi lærte at skuespillerfaget krævede at vi satte os ind i den persons følelser vi skulle spille, og samtidig søgte langt ind i vores egne følelser. Da jeg fulgte dette råd, gik det op for mig at jeg nærmest var tom  indeni. Jeg var blevet en overfladisk, selvisk kvinde.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Hvis jeg skulle udvikle nogle gode egenskaber, måtte jeg arbejde for det, det vidste jeg. Men jeg anede ikke hvor jeg skulle begynde. Så bestemte jeg mig for at besøge en evangelisk kirke i Madrid som jeg engang havde været i sammen med mine forældre. Jeg bad også til Gud og brugte hans navn, Jehova.

Kort tid derefter fik jeg besøg af to Jehovas Vidner. Jeg drøftede ivrigt Bibelen med dem, men jeg havde mange indvendinger mod det de sagde. Esther, det Jehovas vidne der regelmæssigt studerede Bibelen med mig, var meget tålmodig. Hun og hendes familie viste mig stor omsorg og kærlighed. Jeg begyndte at komme til de møder som Vidnerne holdt, og snart forstod jeg at jeg havde fundet det jeg søgte efter.

Jeg havde netop afsluttet min uddannelse på dramaskolen, og det åbnede døren til en mængde karrieremuligheder. Jeg fik en rolle i et stykke der skulle sættes op på et af de berømte teatre i Madrid. Men det gik samtidig op for mig at hvis jeg ville have succes som skuespiller, måtte jeg hellige mig skuespillet helt og fuldt. Til sidst besluttede jeg at lede efter en anden type arbejde, noget som ville gøre det muligt for mig at koncentrere mig om at tjene Gud. Sandheden i Jesu ord stod klart for mig: „Ingen kan trælle for to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“ (Mattæus 6:24) Min kæreste gennem otte år delte ikke min overbevisning, så jeg besluttede at gøre vores forhold forbi. Det var ikke let at foretage nogen af disse forandringer.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: I dag har jeg et deltidsarbejde hvor jeg underholder og aktiverer ældre mennesker. Det giver mig mulighed for at bruge det meste af min tid på at give bibelundervisning til arabisktalende mennesker der bor i samme område som mig. Det er et stort arbejde for mig at lære dette nye sprog, men jeg nyder virkelig at dele ud af de gode ting jeg selv har lært, til disse gæstfrie mennesker der gerne vil lære om Gud.

Den tomhed jeg følte da jeg læste til skuespiller, er nu blevet erstattet af en mening med livet. Jeg føler at Jehova har hjulpet mig til at blive et bedre og lykkeligere menneske.

’Jeg har bevist at dommeren tog fejl.’ — PAUL KEVIN RUBERY

FØDT: 1954

FØDESTED: ENGLAND

FORTID: VOLDELIG OG KRIMINEL

MIN BAGGRUND: Jeg er født i Dudley, en stor industriby i West Midlands i England. Fra barnsben lærte jeg af min far at være glad for at læse. Han fik mig også til at beundre naturen, men han troede selv at det hele var et resultat af evolution. Han lærte mig at der ikke var nogen Gud. Alligevel sendte mine forældre mig hen i den lokale metodistiske søndagsskole.

Da jeg var otte år, var jeg vidne til at nogle af de lokale  drenge satte ild til en båd på kanalen. Politiet kom, men jeg var bange for at sige sandheden til dem, for drengene havde truet mig — så jeg fik skylden for det. Det gjorde mig meget vred og fik mig til at begå hærværk mod nogle af de lokale skoler, kirker og fabrikker. Ødelæggelserne løb op i mange tusinde pund. Som ti-årig begyndte jeg at bryde ind i huse og butikker for at stjæle. Jeg blev meget betaget af ild og fik mange ildspåsættelser på samvittigheden. I skolen beskrev lærerne mig som helt umulig at styre.

Senere, da jeg var 12 år, faldt jeg over en bog der handlede om det okkulte, og jeg lavede mit eget ouija-bræt. Mine forældre, som ikke troede på Gud, mente at min interesse for det okkulte var harmløs og måske ville holde mig væk fra problemer. Men da jeg gik ud af skolen, havde jeg flere gange været for en ungdomsdomstol. Jeg havde sluttet mig til en gruppe voldelige skinheads og var som regel bevæbnet med barberblade og en cykelkæde. Det lykkedes mig at få et job, men det mistede jeg hurtigt igen da jeg fik en kortere fængselsstraf. Efter min løsladelse begyndte jeg igen at begå hærværk og blev derfor arresteret og straffet med to års fængsel. Ifølge dommeren var jeg uden for pædagogisk rækkevidde og en trussel mod samfundet.

Tidligere havde jeg haft en kæreste der hed Anita. Hende begyndte jeg igen at komme sammen med efter at jeg havde afsonet min fængselsdom. Vi blev gift, og for en tid opførte jeg mig ordentligt og begik ikke indbrud. Men efter et par år var jeg tilbage på min kriminelle løbebane. Jeg brød ind i forretninger og tømte deres pengeskab. Jeg begyndte at tage stoffer og drikke for meget, og jeg gik også med pistol. Igen blev jeg arresteret og sendt i fængsel.

Min måde at leve på var en stor belastning for Anita. Hendes læge gav hende en recept på noget beroligende, men sagde at det hun egentlig havde brug for, var en skilsmisse. Heldigvis tog hun ikke imod hans råd.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Tidligt i vores ægteskab havde Anita kortvarigt studeret Bibelen med Jehovas Vidner. Mens jeg afsonede det der skulle blive min sidste fængselsstraf, blev hun igen kontaktet af Vidnerne. Faktisk havde jeg den selv samme dag bedt til Gud og sagt: „Hvis du virkelig er til, så bevis det for mig.“

Da jeg nogle måneder senere blev løsladt, opsøgte jeg den lokale præst og spurgte om han ville studere Bibelen med Anita og mig. Han sagde at det eneste han ville lære os, var kirkens trosbekendelse og en bøn.

Til sidst begyndte jeg selv at læse i Bibelen. Jeg var meget overrasket over at se at Bibelen fordømmer okkultisme. (5 Mosebog 18:10-12) Senere fandt jeg et nummer af bladet Vagttårnet som Vidnerne havde givet Anita den dag jeg havde bedt Gud om hjælp. Det jeg læste, fik mig til at opsøge dem.

Vores familie og venner samt mine kriminelle kammerater var ikke glade for at høre at vi studerede Bibelen med Jehovas Vidner. Nogle sagde at jeg var ved at blive hjernevasket. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så havde min hjerne brug for at blive renset. Jeg havde mange fejl og mangler, min samvittighed virkede ikke, og foruden en lang række andre laster røg jeg op mod 60 cigaretter om dagen. De Jehovas Vidner der hjalp os til at lære Bibelen at kende, og dem vi kom sammen med i den lokale menighed, var meget tålmodige og venlige. Og efterhånden slap jeg af med mine dårlige vaner. — 2 Korinther 7:1.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Anita og jeg har nu været gift i 35 år. Et af vores børn og to af vores børnebørn tjener Jehova sammen med os. I de senere år har Anita og jeg kunnet bruge meget af vores tid på at hjælpe andre til at lære Bibelen at kende.

Det at tjene Jehova Gud har virkelig givet vores liv mening. Tilbage i 1970 sagde en dommer at jeg ikke stod til at redde. Men med hjælp fra Gud og ved at følge Bibelens vejledning har jeg bevist at dommeren tog fejl.