Et liv i ekstrem fattigdom

EKSTREM fattigdom er en livstruende tilstand. Den indebærer at man mangler både mad, vand, brændsel og husly. Man har heller ikke adgang til ordentlig lægehjælp og skoleundervisning. Over en milliard mennesker er ramt af denne fattigdom — omtrent lige så mange som der bor i Nord- og Sydamerika tilsammen. Men her i Vesteuropa har de fleste aldrig selv mødt en person der er så fattig. Det vil vi gøre nu.

Mbarushimana og hans kone og fem børn bor i Rwanda. De havde et sjette barn, som døde af malaria. Han siger: „Min far var nødt til at dele sin jord i seks dele. Den andel jeg fik, var så lille at jeg måtte flytte min familie ind til byen. Det arbejde min kone og jeg har, består i at bære sække med sten og sand. Der er ikke nogen vinduer i vores hus, og vi henter vand fra en pumpe ved politistationen. Som regel får vi ét måltid om dagen, men når der ikke er noget arbejde, får vi ingen mad hele dagen. Når det sker, går jeg udenfor — jeg kan ikke klare at høre mine børn græde fordi de er sultne.“

Victor og Carmen lever af at reparere sko. Sammen med deres fem børn bor de i en afsidesliggende by i Bolivia. De bor til leje i et enkelt værelse i et forfaldent hus af lersten. Bliktaget er utæt, og der er ingen elektricitet. Der er en skole, men den er så overfyldt at Victor selv måtte lave et lille bord til sin datter — ellers ville hun ikke få lov til at komme der. Ægteparret skal gå 10 kilometer for at skaffe brænde til madlavning og til kogning af drikkevand. „Vi har ikke noget toilet, så vi bliver nødt til at gå ned til floden, som også bliver brugt til affald,“ siger Carmen. „Men det er også floden man vasker sig i, så vores børn bliver tit syge.“

Francisco og Ilídia bor i et landområde i Mocambique. De har fire børn, men har mistet en søn. Han døde af malaria efter at et hospital havde afvist at behandle ham. Parret dyrker ris og søde kartofler på deres lille stykke jord, og de kan leve af høsten i tre måneder. Francisco siger: „Somme tider udebliver regnen, eller vores afgrøder bliver stjålet. Så prøver jeg at tjene  lidt på at skære bambuslister som bruges i byggeri. Desuden henter vi brænde to timers vandring ude i bushen. Min kone og jeg henter et læs hver; det ene er til ugens madlavning, det andet er til at sælge.“

Mange er enige om at noget må være helt galt når hvert syvende menneske i verden lever som Mbarushimana, Victor og Francisco, samtidig med at mange andre nyder en velstand som aldrig før. Der er da også nogle som prøver at gøre noget ved det. I den næste artikel ser vi på nogle af bestræbelserne.

 [Illustration på side 2, 3]

Carmen og to af hendes børn henter vand fra en flod