Det gode lands syv afgrøder

BIBELEN beskriver Israel som et land med bjerge og dale, kystsletter, højsletter, kilder og floder. Fordi der var så stor variation i jordbund og klimaforhold — lige fra det tørre ørkenland mod syd til de sneklædte bjerge mod nord — var landet i stand til at frembringe mange forskellige afgrøder. Da Moses beskrev dette ’gode land’ for israelitterne for at øge deres forventning, nævnte han specifikt syv afgrøder. Han kaldte det for „et land med hvede og byg og vinstokke og figentræer og granatæbler, et land med olieoliven og honning“. — 5 Mosebog 8:7, 8.

Disse syv afgrøder står stadig som symbol på landets frugtbarhed, og de er i tidens løb blevet afbildet på mønter og frimærker. Hvordan blev de dyrket på Bibelens tid? Hvilken betydning havde de for befolkningens hverdag? Lad os se lidt nærmere på det.

„Hvede og byg“ Både hvede og byg blev sået om efteråret, men byggen blev moden en måned før hveden. Under de usyrede brøds højtid i marts eller april blev der ved templet frembåret et neg af førstegrøden af byghøsten som et offer til Jehova. Ved ugefesten, eller pinsen, i maj måned blev der ofret brød bagt af hvede. — 3 Mosebog 23:10, 11, 15-17.

Langt op mod vores tid har landmænd i Israel håndsået kornet. De havde sædekornene i en fold i deres klædning og spredte dem ud med hånden. Bygkornene fik lov til at ligge oven på jorden. Hveden skulle derimod dækkes til. Det skete enten ved at trækdyr trådte den ned i jorden, eller ved at marken blev pløjet igen.

Bibelen omtaler ofte at korn blev sået, høstet, tærsket, renset i vinden og malet. Hvert af disse led krævede store fysiske anstrengelser. I hjemmet blev der hver eneste dag malet korn og bagt brød til familien. Derfor giver det god mening at Jesus lærte os at bede om „vort daglige brød“. (Mattæus 6:11, da. aut.) Brød som var bagt af fuldkornshvedemel eller bygmel, var hovednæringsmidlet på Bibelens tid. — Esajas 55:10.

 „Vinstokke og figentræer og granatæbler“ Efter at Moses havde ført israelitterne gennem ørkenen i 40 år, udmalede han den spændende mulighed for dem at de kunne komme til at spise af det forjættede lands frugter. Hvad var det spionerne havde bragt med sig fra det forjættede land 40 år tidligere som vidnesbyrd om landets frugtbarhed? „En ranke med én vindrueklase“ som var så tung at den måtte bæres „på en stang mellem to af mændene“. De medbragte også figner og granatæbler. Det må have fået ørkenvandrernes tænder til at løbe i vand! Og det var kun en forsmag på det der ventede dem. — 4 Mosebog 13:20, 23.

Vinstokke krævede stadig pasning hvis de skulle blive ved med at bære frugt. Der skulle beskæres, vandes og høstes. En velholdt vingård på en bjergskråning havde en beskyttende mur, omhyggeligt anlagte terrasser og en hytte til en vægter. Israelitterne blev godt kendt med alt det arbejde der skulle gøres i en vingård, og de vidste hvordan det ville gå hvis arbejdet blev forsømt. — Esajas 5:1-7.

Vinfremstillingen begyndte når druerne blev høstet. Klaserne blev trådt i et persekar eller presset i en vinpresse. Saften blev enten kogt så man kunne udvinde det naturlige sukkerstof, eller man lod den gære så den blev til vin. Israel var velsignet med et klima som var ideelt til vinavl. *

De der bor langt fra lande hvor der er figentræer, har måske kun set tørrede og pressede figner. Når en figen er frisk og nyplukket, virker den som en helt anden frugt — sød og saftig. Hvis man skal have figner ud over den korte periode hvor der høstes, må de tørres i solen og indpakkes. „Figenkager“, som var pressede figner, nævnes ofte i Bibelen. — 1 Samuel 25:18.

Når man fjerner det modne granatæbles seje skind, kommer der masser af tætpakkede „minifrugter“ til syne.  De er lækre, sunde, nærende og forfriskende — lige til at spise eller til at presse saft af. Hvor højt man værdsatte granatæblerne, fremgår af at der blev sat dekorationer i form af granatæbler på sømmen af en af ypperstepræstens klædninger og på søjlerne i Salomons tempel. — 2 Mosebog 39:24; 1 Kongebog 7:20.

„Olieoliven og honning“ Oliventræet og dets frugt omtales næsten 60 gange i Bibelen. Oliven var vigtig både som næringsmiddel og som olie. Den dag i dag findes der olivenlunde i det meste af Israel. (5 Mosebog 28:40) Høsten i oktober er også i dag et familieanliggende i mange lokalsamfund. Høstfolkene slår eller ryster oliventræets grene så frugterne falder ned, og samler dem så sammen. Olivenfrugterne bliver konserveret og brugt i familiens mad året rundt, eller de bringes hen til en fælles olieperse. Ved arkæologiske udgravninger har man fundet i hundredvis af olieperser af forskellige typer. I dag er det stadig fascinerende at se den grønlige olie flyde ned i beholdere, enten til brug for familierne eller til salg på markedet. Olivenolien blev ikke bare brugt i madlavning, men blev også anvendt til skønhedspleje og som brændstof til lamper.

Den honning som Moses nævnte, kan have været enten bihonning eller sød sirup udvundet af dadler eller druer. Det er stadig almindeligt at bruge sirup fra disse frugter som sødemiddel. Men den honning der nævnes i Bibelens beretninger om Samson og om Jonatan, var tydeligvis vild honning fra bikager. (Dommerne 14:8, 9; 1 Samuel 14:27) For nylig har man fundet en bigård med mere end 30 bistader ved Tel Rehov i det nordlige Israel. Ud fra det konkluderer arkæologer at man helt tilbage på Salomons tid holdt bier i Israel.

Enhver som går en tur gennem et af de farverige markeder i Israel — hvor der både er bagerier og velforsynede boder med frugt og grønt — vil finde at de syv afgrøder vi har nævnt ovenfor, er rigt repræsenteret i en eller anden form. Og disse syv er kun nogle få af de tilsyneladende utallige produkter der dyrkes i landet. De landbrugsmetoder man bruger i dag, har gjort det muligt at dyrke planter som egentlig hører til i andre lande. Hele denne rigdom viser at den lille stribe land virkelig fortjener at blive betegnet som ’et godt land’. — 4 Mosebog 14:7.

[Fodnote]

[Illustration på side 11]

Hvede

[Illustration på side 11]

Byg

[Illustration på side 12]

Vindruer

[Illustration på side 12, 13]

Figner

[Illustration på side 12]

Granatæbler

[Illustration på side 13]

Oliven

[Illustration på side 13]

Honning