Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En mand efter Jehovas hjerte

En mand efter Jehovas hjerte

En mand efter Jehovas hjerte

HVAD kommer du til at tænke på når du hører om den bibelske person David? At han vandt over filisterkæmpen Goliat? At han skjulte sig i ørkenen fordi kong Saul ville dræbe ham? At han syndede med Batseba og derfor kom ud i mange vanskeligheder? Eller at Gud inspirerede ham til at skrive de smukke salmer som nu findes i Salmernes Bog?

Davids liv var fyldt med sejre og forrettigheder, men også med nederlag og tragedier. Det der først og fremmest tiltaler os ved ham, er imidlertid at han var ’en mand efter Jehovas hjerte’, som profeten Samuel sagde at han ville blive. — 1 Samuel 13:14.

Samuels profeti blev opfyldt mens David stadig var ganske ung. Hvis du også kunne tænke dig at blive beskrevet som et menneske der er ’efter Jehovas hjerte’, kunne du overveje hvilke træk ved Davids liv, især i hans yngre dage, der kan hjælpe dig til at blive et sådant menneske. Lad os se på dette.

Davids familie og beskæftigelse

Davids far, Isaj, var barnebarn af Rut og Boaz. Han var uden tvivl en gudfrygtig mand. Endnu mens David og hans syv brødre og to søstre var børn og unge, underviste Isaj dem i Moseloven. I en af sine salmer omtaler David imidlertid sig selv som Jehovas „trælkvindes søn“. (Salme 86:16) Det kan tyde på at Davids mor, som Bibelen ikke nævner ved navn, også havde en positiv indflydelse på ham i åndelig henseende. En bibelforsker siger: „Det var sikkert fra hendes mund han første gang hørte den underfulde beretning om hvad Gud i tidens løb havde gjort for sit folk,“ og dermed også beretningen om Rut og Boaz.

Da vi første gang hører om David, er han hyrdedreng og har fået til opgave at passe sin fars får. Det indebar at han måtte tilbringe mange ensomme dage og nætter på åben mark. Prøv at se det for dig.

Davids familie boede i den lille by Betlehem, som lå på toppen og skråningerne af en højderyg i Judas bjerge. Markerne rundt om Betlehem var stenede, men gav godt udbytte af korn. I dalen og på skråninger der ikke var for stejle, var der frugthaver, olivenlunde og vingårde. De uopdyrkede områder udenom blev sikkert brugt til græsning på Davids tid. Længere borte lå Judas Ørken.

Davids beskæftigelse var ikke fri for farer. Det var i denne bjergegn han mødte både en løve og en bjørn som prøvede at slæbe får væk fra flokken. * Den modige dreng forfulgte rovdyrene, slog dem ihjel og reddede sine får fra deres gab. (1 Samuel 17:34-36) Måske var det i denne periode af sit liv at David blev dygtig til at kaste med slynge. Ikke så langt fra hans hjemby lå Benjamins område, hvor mændene med deres stenslynger kunne ramme „på et hår, uden at ramme ved siden af“. Det kunne David også! — Dommerne 20:14-16; 1 Samuel 17:49.

God brug af tiden

Oftest var det at være hyrde en ensom beskæftigelse. Dagen forløb for det meste fredeligt, men David har sikkert ikke kedet sig. Stilheden gav ham rig lejlighed til eftertanke. Det er sandsynligt at nogle af de reflektioner David giver udtryk for i sine salmer, stammer fra hans ungdomstid. Var det måske i sådanne ensomme stunder han grublede over menneskets plads i det store univers og beundrede det vidtstrakte himmelrum med solen, månen og stjernerne, Jehovas „fingres værk“? Var det på engene omkring Betlehem han funderede over det frugtbare land, småkvæget og okserne, fuglene og „det åbne lands dyr“? — Salme 8:3-9; 19:1-6.

De erfaringer David gjorde som hyrde, hjalp ham sikkert til endnu bedre at forstå hvor nænsomt Jehova tager sig af dem der er trofaste mod ham. David sang: „Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle. På grønne græsgange lader han mig ligge; ved vandrige hvilesteder leder han mig. Selv om jeg går i dalen med dystert mørke, frygter jeg intet ondt, for du er med mig; din kæp og din stav er min trøst.“ — Salme 23:1, 2, 4.

Du spørger måske dig selv: ’Hvad har alt dette med mig at gøre?’ Jo, en af grundene til at David havde så nært et forhold til Jehova og kunne kaldes ’en mand efter hans hjerte’, var at han havde tænkt dybt og alvorligt over Jehovas værker og over sit eget forhold til ham. Kan det samme siges om dig?

Har du nogen sinde fået lyst til spontant at takke og prise Skaberen efter at du har undersøgt et bestemt aspekt af hans skaberværk? Har du mærket dit hjerte fyldes af kærlighed til Jehova når du har studeret hans egenskaber som de kommer til udtryk i det han har gjort for os mennesker? For at kunne fyldes af en sådan taknemmelighed mod Jehova må du afse tid til roligt, uforstyrret og under bøn at tænke på Gud, hans ord og hans skaberværk. Det vil hjælpe dig til at få et fortroligt forhold til Jehova og til at elske ham. Både unge og ældre kan opnå denne forret. Alt tyder på at David havde et nært forhold til Jehova allerede da han var helt ung. Hvordan ved vi det?

David bliver salvet

Da det viste sig at kong Saul var uegnet til at lede Guds folk, sagde Jehova til profeten Samuel: „Hvor længe vil du sørge over Saul, når jeg har forkastet ham som konge over Israel? Fyld dit horn med olie og tag af sted; jeg sender dig til betlehemitten Isaj, for jeg har udset mig en konge blandt hans sønner.“ — 1 Samuel 16:1.

Guds profet rejste så til Betlehem, hvor han fik Isaj til at tilkalde sine sønner. Hvem af dem skulle Samuel nu salve til konge? Eliab, den ældste af sønnerne, så godt ud, og Samuel tænkte: ’Det er ham!’ Men Jehova sagde til Samuel: „Se ikke på hans udseende og hans høje vækst, for jeg har forkastet ham. For Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ På samme måde forkastede Jehova Abinadab, Sjamma og fire andre af brødrene. Til sidst sagde Samuel til Isaj: „Er det alle drengene?“ Hertil sagde Isaj: „Der er stadig den yngste tilbage, men se, han vogter småkvæget.“ — 1 Samuel 16:7, 11.

Det var som om Isaj sagde: ’Det kan umuligt være David du søger efter.’ David var den yngste og den mindst betydningsfulde i familien; det var derfor man havde sat ham til at passe fårene. Men det var ham Gud havde udvalgt. Jehova ser hvad der bor i hjertet, og åbenbart så han noget meget værdifuldt i denne dreng. Så da Isaj havde hentet David, sagde Jehova til Samuel: „’Rejs dig, salv ham, for det er ham.’ Samuel tog så oliehornet og salvede ham blandt hans brødre, og Jehovas ånd virkede på David fra og med den dag.“ — 1 Samuel 16:12, 13.

Det oplyses ikke hvor gammel David var da dette skete. Men nogen tid senere var de tre ældste brødre, Eliab, Abinadab og Sjamma, med i Sauls hær. Måske var de fem andre brødre for unge til dette. Det er muligt at ingen af dem var 20 år gamle endnu, for mænd kunne udtages til hæren fra de var 20 år. (4 Mosebog 1:3; 1 Samuel 17:13) Under alle omstændigheder var David meget ung da Jehova udvalgte ham, men det ser ud til at han allerede var et meget åndeligsindet menneske. Han havde et nært forhold til Jehova, og det må han have fået ved at grunde over det han vidste om ham.

Børn og unge må opfordres til at gøre det samme i dag. Forældre, opmuntrer I jeres børn til at tænke på åndelige anliggender, til at værdsætte det Jehova har skabt, og til at studere hvad Bibelen siger om ham? (5 Mosebog 6:4-9) Og I som er børn og unge, gør I dette, også på egen hånd? Bibelsk læsestof som bladene Vagttårnet og Vågn op! * er skrevet for at hjælpe jer til at gøre det.

Dygtig til at spille på harpe

Ligesom teksten i mange af Davids salmer fortæller os noget om hans liv som hyrde, sådan fortæller musikken sikkert også noget om ham. Vi kender selvfølgelig ikke den musik der oprindelig blev spillet til hans salmer. Men vi ved at melodierne må være skrevet af en fremragende musiker. Årsagen til at han blev kaldt væk fra sin fars marker for at tjene hos kong Saul, var netop at han var dygtig til at spille på harpe. — 1 Samuel 16:18-23. *

Hvor og hvornår var David blevet så dygtig til at spille? Sikkert i den tid han tilbragte med at passe fårene ude i det fri. Vi kan levende forestille os at han allerede i så ung en alder sang oprigtige lovsange til sin Gud. Jehova udvalgte ham jo fordi han var gudhengiven og åndeligsindet.

Hvordan det senere gik David, er en anden historie. Men den ånd der prægede ham hele livet igennem, kommer til udtryk i nogle ord som sikkert er inspireret af de oplevelser han havde som ung på engene rundt om Betlehem. David sang til Jehova: „Jeg mindes fortids dage; jeg grunder over alt hvad du har gjort; jeg grubler over dine hænders værk.“ (Salme 143:5) Den varme som stråler ud af denne og mange andre af hans salmer, er en inspiration for alle som ønsker at være mennesker ’efter Jehovas hjerte’.

[Fodnoter]

^ par. 9 Den syriske brune bjørn, som tidligere levede i Palæstina, havde en gennemsnitsvægt på 140 kilo og kunne dræbe med et enkelt slag af sin kæmpestore lab. Løverne var engang talrige i området. I Esajas 31:4 står der at selv „en mængde hyrder“ ikke kunne skræmme „den unge løve med manke“ bort fra dens bytte.

^ par. 20 Udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 22 Sauls rådgiver, som anbefalede David over for kongen, sagde også at David var „veltalende og en mand med et stateligt ydre“, og at „Jehova [var] med ham“. — 1 Samuel 16:18.