Hvem er det der virkelig styrer verden?

DU HAR sikkert aldrig selv mødt nogen af den organiserede kriminalitets ledere. Betyder det at de ikke findes? Underverdenens bagmænd er dygtige til at skjule deres identitet. Selv skjult bag fængselsmure kan de fortsætte deres aktiviteter. Men avisernes overskrifter fortæller om narkoopgør, organiseret prostitution, menneskehandel og meget mere — hvilket alt sammen viser at der findes nogle kriminelle ledere som har en nedbrydende indflydelse og driver deres spil, med alvorlige konsekvenser til følge. Disse ledere sætter et aftryk på samfundet som fjerner enhver tvivl om at de eksisterer.

Bibelen afslører at Djævelen, også kaldet Satan, er en konkret, usynlig person der ligesom en magtfuld, kriminel topfigur gennemfører det han vil, ved hjælp af „løgnagtige tegn“ og „uretfærdigt bedrag“. Bibelen siger at han ligefrem „giver sig ud for at være en lysets engel“. (2 Thessaloniker 2:9, 10; 2 Korinther 11:14) De aftryk han efterlader, viser tydeligt at han er til. Alligevel har de fleste svært ved at tro på at der findes en sådan ond, usynlig skikkelse. Før vi ser nærmere på hvad Bibelen siger om Djævelen, vil vi se på nogle almindelige spørgsmål eller fejlagtige opfattelser som forhindrer mange i at acceptere den tanke at Djævelen virkelig eksisterer.

▪ Hvordan kunne en kærlig Gud skabe Djævelen? I betragtning af at Gud ifølge Bibelen er god og kærlig, virker det selvmodsigende at han skulle have skabt en ondskabsfuld og hadefuld person. Det siger Bibelen heller ikke at han har gjort. Den siger derimod om Gud: „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 Mosebog 32:4; Salme 5:4.

Det man må overveje, er om en fuldkommen person som Gud har frembragt, kan gøre noget som helst andet end det rigtige. Gud har givet sine fornuftbegavede skabninger en fri vilje, evnen til at træffe deres egne valg; han har på ingen måde skabt dem som robotter. Fuldkomne skabninger kan altså selv vælge om de vil handle godt eller ondt. Faktisk siger en fornuftbegavet skabnings handlinger ingenting om personens moral medmindre de udføres af fri vilje — uanset om der er tale om et menneske eller en åndeskabning.

Det er logisk at Gud ikke ville give sine skabninger en fri vilje og samtidig forhindre dem i at gøre noget ondt hvis det var det de ville. At den frie vilje kan bruges til noget dårligt, fremgår af det Jesus sagde om Djævelen: „Han stod ikke fast i sandheden.“ (Johannes 8:44) Denne udtalelse viser klart at den åndeskabning der blev til Djævelen, oprindelig var fuldkommen og ’stod fast i sandheden’. * Jehova Gud gav sine skabninger en fri vilje fordi han elsker dem og har tillid til dem. — Se rammen på side 6:  „Kan en fuldkommen  skabning miste sin fuldkommenhed?“

▪ Er Djævelen en af Guds tjenere? Nogle mener at Bibelen antyder dette i Jobs Bog. Ifølge en bibelkommentar hentyder oplysningen om at Djævelen havde „strejfet om på jorden“, til spioner i det gamle Persien der rejste rundt i kongens tjeneste og underrettede ham om hvad de så. (Job 1:7) Men hvis Djævelen virkelig var spion for Gud, havde han så behøvet at fortælle Gud at han lige havde „strejfet om på jorden“? Beretningen i Jobs Bog beskriver ham afgjort ikke som en der stod i Guds tjeneste; den omtaler ham som Satan, et navn der betyder „modstander“, som udtryk for at han var Guds fjende, ja, i virkeligheden hans største fjende. (Job 1:6) Hvorfra kommer da den tanke at Djævelen skulle være en af Guds tjenere?

Allerede i det første århundrede blev Djævelen i apokryfe bøger som „Jubilæerbogen“ samt Qumranmenighedens „Sekthåndbog“ skildret som en person der købslog med Gud og dog var underlagt hans vilje. I sin bog Mephistopheles siger historikeren J.B. Russell at den protestantiske reformator Martin Luther betragtede Djævelen som Guds redskab, „som en beskærekniv eller et lugejern han bruger i sin have“. Tanken var, tilføjer Russell, at „lugejernet finder behag i at fjerne  ukrudt“, men at dette „lugejern“ stadig er i Guds hænder og gør hans vilje. Luthers lære, som senere blev antaget af den franske teolog Johannes Calvin, stødte mange troendes retfærdighedssans. Hvordan kunne en kærlig Gud ikke alene tillade, men også forårsage, ondskaben? (Jakob 1:13) Denne lære har, sammen med det 20. århundredes rædsler, afholdt mange fra at tro på Gud såvel som på Djævelen.

▪ Er Djævelen blot det onde som begreb? Hvis man siger at Djævelen kun er det onde som abstrakt begreb, bliver visse passager i Bibelen nærmest umulige at forstå. Når man for eksempel læser Job 2:3-6, må man spørge hvem det var Gud talte med. Talte han med det onde som abstrakt begreb i Job, eller talte han måske med sig selv? Og ville Gud det ene øjeblik rose Job for hans retskaffenhed og det næste øjeblik tillade at Job blev sat på prøve af noget ondt der var inden i ham? At tillægge Gud noget sådant giver et helt forvrænget billede af ham og strider imod det at der ’ikke er nogen uret hos ham’. (Salme 92:15) Nej, Gud afviste at ’række sin hånd ud’ mod Job for at skade ham. Det er tydeligt at Djævelen ikke er det onde som begreb inden i Gud eller en mørk side af Guds personlighed. Han er en usynlig person som gjorde sig selv til Guds modstander.

Hvem er det der virkelig styrer verden?

I dag mener mange at troen på Djævelen hører fortiden til. Men der kan ikke gives nogen tilfredsstillende forklaring på ondskabens barske realitet hvis man ikke vil anerkende Djævelens eksistens. Det at man har forsøgt at bortforklare at han findes, har fået mange til at forkaste troen på Gud og kaste alle moralske bånd af sig.

„Djævelens snedigste list er at overbevise os om at han slet ikke er til,“ skrev den franske digter Charles Baudelaire i det 19. århundrede. Ved at skjule sin identitet har Djævelen faktisk rejst tvivl om Guds eksistens. Hvis Djævelen ikke findes, vil mange tænke at det er Gud der er skyld i ondskaben, og derfor miste troen på ham. Er det ikke netop det Djævelen ønsker?

Ligesom en gangsterleder holder Djævelen sin identitet skjult for at kunne opnå det han vil. Hvad er det han vil? Bibelen svarer: „Denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikketroendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem.“ — 2 Korinther 4:4.

Der er et vigtigt spørgsmål tilbage: Hvad vil Gud gøre ved denne usynlige bagmand der er skyld i ondskaben og lidelserne? Det vil vi behandle i den næste artikel.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

Er Djævelen Guds tjener eller Guds modstander?

[[Ramme/illustration på side 6]

 Kan en fuldkommen skabning miste sin fuldkommenhed?

Gud skabte sine fornuftbegavede skabninger fuldkomne, men de havde ikke ubegrænset frihed. Adam var fuldkommen, men måtte alligevel respektere de fysiske begrænsninger Skaberen havde sat for ham. For eksempel kunne Adam ikke spise jord, grus eller træ uden at tage skade. Og hvis han prøvede at ignorere tyngdekraften og sprang ud fra et højt sted, ville han dø eller komme alvorligt til skade.

Ligeledes kan ingen fuldkommen skabning — hverken et menneske eller en engel   overskride de moralske grænser Gud har sat, uden at blive ramt af nogle konsekvenser. Når en fornuftbegavet skabning misbruger sin frie vilje, bliver han derfor let et offer for vildfarelse og synd. — 1 Mosebog 1:29; Mattæus 4:4.