Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

1 Gud er et mysterium — Er det sandt?

1 Gud er et mysterium — Er det sandt?

1 Gud er et mysterium — Er det sandt?

Hvad du måske har hørt: „Vi kan ikke fatte Gud. Han er et mysterium.“

Måske har du lært at Guds veje er uransagelige, og at han er så højt hævet over os at vi ikke kan forholde os til ham. Nogle har måske også omtalt Gud som en treenighed og kaldt treenigheden for et mysterium.

Hvad Bibelen siger: Jesus sagde at de der ’lærer den eneste sande Gud at kende’, vil blive velsignet. (Johannes 17:3) Hvordan kan man lære Gud at kende hvis han er et mysterium? Gud skjuler sig ikke, men ønsker at alle skal lære ham at kende. — Jeremias 31:34.

Det er rigtigt at vi aldrig vil komme til at vide alt om Gud. Sådan må det nødvendigvis være, for hans tanker og veje er højere end vores. — Prædikeren 3:11; Esajas 55:8, 9.

Hvad det kan betyde for dig at kende sandheden: Hvis Gud er et mysterium der overstiger vores fatteevne, hvorfor så overhovedet prøve at få noget at vide om ham? Gud gør det ikke bare muligt at lære ham at kende, men giver os endda mulighed for at knytte et nært venskab med ham. Han kaldte den trofaste mand Abraham for sin „ven“, og kong David af Israel skrev: „De der frygter Jehova har hans fortrolighed.“ — Esajas 41:8; Salme 25:14.

Virker tanken om at opnå Guds fortrolighed urealistisk? Måske, men i Apostelgerninger 17:27 står der at Gud „ikke er langt borte fra en eneste af os“. Hvordan? I den forstand at Gud gennem Bibelen giver os de oplysninger vi skal bruge for at lære ham godt at kende. *

Han har meddelt os at hans navn er Jehova. (Esajas 42:8) Han har sørget for at hans handlinger i forbindelse med menneskene er blevet beskrevet sådan at vi kan lære personen bag dette navn at kende. Gud giver os endda indblik i sine følelser. Han er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. (2 Mosebog 34:6) Det vi gør, kan berøre hans følelser. Israels folk i fortiden „sårede ham“ ved at gøre oprør mod ham, men de der adlyder ham, får ham til at „fryde sig“. — Salme 78:40; Ordsprogene 27:11.

[Fodnote]

^ par. 7 Flere oplysninger om hvad Bibelen siger om Gud, findes i kapitel 1 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Udgivet af Jehovas Vidner.

[Tekstcitat på side 4]

Hvis Gud er et mysterium, for eksempel en treenighed, hvordan kan vi da lære ham at kende?

[Kildeangivelse på side 4]

Treenigheden, ca. 1500, flamske skole (16. århundrede) / H. Shickman Gallery, New York, USA / The Bridgeman Art Library International