Bibelen forandrer folks liv

HVAD fik en ung pige som havde forladt den tro hun var opdraget i, til at vende tilbage til den? Læs hendes beretning.

„Nu føler jeg at mit liv har mening.“ — LISA ANDRÉ

FØDT: 1986

FØDESTED: LUXEMBOURG

FORTID: VAR SOM ’DEN FORTABTE SØN’

MIN BAGGRUND: Jeg er vokset op i Bertrange, som er en lille, fredelig og velstående by i nærheden af byen Luxembourg, og jeg var den yngste i en søskendeflok på fem. Mine forældre er Jehovas Vidner; de gjorde en stor indsats for at indprente kristne normer i mine søskende og mig.

Da jeg blev teenager, begyndte jeg at tvivle på at det Jehovas Vidner lærer, er rigtigt. I begyndelsen ignorerede jeg tvivlen, men efterhånden blev min tro mere og mere svag. Mine forældre gjorde alt hvad de kunne for at lede mig i den rigtige retning, men jeg afviste deres hjælp. Uden at de vidste det, kom jeg sammen med nogle unge som ikke havde respekt for myndighed. Deres frie livsstil appellerede stærkt til mig. Vi holdt mange fester, havde umoralske forhold, tog stoffer og drak meget. Til at begynde med nød jeg at være sammen med mennesker der så ud til virkelig at leve livet.

Men i virkeligheden var jeg ikke lykkelig. Det liv jeg levede sammen med mine kammerater, var overfladisk. Ingen tænkte særlig meget over noget som helst. Jeg selv, derimod, var bekymret over mange ting, for eksempel den uretfærdighed der er så udbredt i verden. Efterhånden som tiden gik, blev jeg mere og mere deprimeret.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Da jeg var 17, følte jeg mig en dag særlig nedtrykt. Min mor kunne mærke hvor ulykkelig jeg var, og hun foreslog at jeg gav Bibelen en chance til. Hun opfordrede mig til at undersøge hvad Bibelen lærer, og så selv beslutte om jeg ville leve efter det eller ej. Denne fortrolige samtale blev et vendepunkt for mig. Jeg gik med til at studere Bibelen sammen med min storesøster Caroline og hendes mand, Akif. Han havde ikke altid været et af Jehovas Vidner, men var først blevet det som voksen. Så på grund af hans fortid følte jeg at jeg kunne tale helt åbent med ham, og det betød meget for mig.

 Jeg vidste godt at den måde jeg levede på, ikke passede med det Bibelen lærer, men til at begynde med mente jeg at det måtte være min egen sag. Studiet af Bibelen fik mig imidlertid til at indse at det jeg gør, berører Jehova. (Salme 78:40, 41; Ordsprogene 27:11) Desuden blev jeg klar over at det også berører andre.

Mens jeg undersøgte Bibelen nærmere, fandt jeg ud af at der er nogle meget logiske og overbevisende grunde til at tro at den er Guds ord. Jeg fik for eksempel kendskab til mange bibelprofetier som er gået i opfyldelse med en nøjagtighed der er helt forbløffende. Den slags kundskab hjalp mig til at overvinde mine tvivlstanker.

Et års tid efter at jeg var begyndt at studere Bibelen, besøgte mine forældre og jeg min storebror, der arbejdede som frivillig på Jehovas Vidners afdelingskontor i Tyskland. Det gjorde dybt indtryk på mig at se hvor lykkelig han var. Det var præcis den lykke jeg selv havde prøvet at finde! Det gjorde også indtryk på mig at se de andre Jehovas Vidner der arbejdede som frivillige der. De var helt anderledes end de upålidelige, forlystelsessyge mennesker jeg ellers havde været sammen med. Kort efter bad jeg en inderlig bøn til Jehova hvor jeg lovede at tjene ham resten af mit liv. Da jeg var 19, symboliserede jeg min indvielse til Jehova ved at lade mig døbe.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Nu føler jeg at mit liv har mening. Det gør mig glad at undervise andre i Bibelen og hjælpe dem til at lære om Jehova og hans løfter. Det har også været godt for min familie — nu er de ikke længere bekymrede for mig.

Jeg ved at jeg har begået fejl, men jeg prøver at lade være med at tænke for meget på det. I stedet tænker jeg på at Jehova tilgiver og har kærlig omsorg for mig. Jeg kan fuldt og helt sige ja til det der står i Ordsprogene 10:22: „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“

[Tekstcitat på side 12]

„Vi holdt mange fester, havde umoralske forhold, tog stoffer og drak meget“

[Tekstcitat på side 13]

„Jeg ved at jeg har begået fejl, men jeg prøver at lade være med at tænke for meget på det“