DEN opfattelse at Gud straffer onde mennesker ved hjælp af naturkatastrofer, er ikke ny. I 1755, da cirka 60.000 mennesker omkom ved et jordskælv, en storbrand og en tsunami der ramte Lissabon, stillede den kendte filosof Voltaire spørgsmålet: „Var der flere laster i det ramte Lissabon end der var i Paris med alle dets tøjlesløse forlystelser?“ Ja, millioner har spekuleret på om Gud benytter sig af naturkatastrofer for at straffe menneskene. I mange lande bruger man faktisk udtrykket „Guds værk“ om naturkatastrofer.

I betragtning af alt dette må vi spørge: Straffer Gud virkelig menneskene ved hjælp af naturkatastrofer? Er de mange katastrofer der i den senere tid har ramt jorden, en straf fra Gud?

I deres iver efter at kaste skylden på Gud peger nogle på visse beretninger i Bibelen som viser at Gud har benyttet kræfter i naturen til at straffe mennesker. (1 Mosebog 7:17-22; 18:20; 19:24, 25; 4 Mosebog 16:31-35) Men når man undersøger de pågældende beretninger, ser man at de har tre vigtige faktorer fælles. For det første blev der givet en advarsel på forhånd. For det andet var den ødelæggelse der kom fra Gud, altid selektiv — ikke ligesom vore dages naturkatastrofer, der rammer gode og onde i flæng. Kun de der var uforbederligt onde eller nægtede at lytte til advarslerne, blev ramt. Og for det tredje sørgede Gud for at de uskyldige kunne blive reddet. — 1 Mosebog 7:1, 23; 19:15-17; 4 Mosebog 16:23-27.

Ingen af de utallige katastrofer der i vor tid har ramt millioner af mennesker, bærer præg af at Gud stod bag. Hvad er da grunden til at der tilsyneladende sker flere og flere katastrofer? Er der nogle forholdsregler man kan tage? Og kommer der en tid hvor der ikke længere vil ske naturkatastrofer? Du kan finde svarene i de følgende artikler.