Abraham — Hans kærlighed

Abraham er knuget af sorg. Hans elskede hustru, Sara, er død. Et utal af minder fylder den gamle mands hoved idet han tager endeligt afsked med hende. Mens sorgen bliver mere og mere intens, begynder han at græde. (1 Mosebog 23:1, 2) At han græder, er ikke noget han behøver at skamme sig over. Det er tværtimod et udtryk for en af Abrahams fineste egenskaber — hans kærlighed.

HVAD ER KÆRLIGHED? Kærlighed er en varm, inderlig følelse over for en person man er knyttet til. Den der har kærlighed, viser sine følelser i handling over for dem han elsker, også hvis det medfører personlige ofre.

HVORDAN VISTE ABRAHAM KÆRLIGHED? Abraham viste at han elskede sin familie. Han var uden tvivl en travl mand. Alligevel forsømte han ikke sin families følelsesmæssige eller åndelige behov. Jehova lagde mærke til at Abraham som familiens overhoved førte an i tilbedelsen. (1 Mosebog 18:19) Jehova nævnte endda udtrykkeligt Abrahams kærlighed, idet han kaldte Isak for „din søn, . . . som du elsker“. — 1 Mosebog 22:2.

Abrahams kærlighed fremgår også af den måde han reagerede på da hans elskede hustru, Sara, døde. Han sørgede dybt over hende. Selvom han var stærk og mandig, var han ikke bange for at vise sin sorg. Han besad en smuk blanding af styrke og følsomhed.

 Abraham viste at han elskede sin Gud. Hele hans liv afspejlede denne kærlighed. Hvordan det? Det kan udledes af ordene i Første Johannesbrev 5:3: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ Ud fra denne definition var Abraham et lysende eksempel i kærlighed til Gud.

Hver gang Jehova gav Abraham en befaling, adlød han øjeblikkelig. (1 Mosebog 12:4; 17:22, 23; 21:12-14; 22:1-3) Det gjorde ingen forskel om den var let eller svær at adlyde, eller om Abraham forstod hvorfor Jehova havde bedt ham om at følge den. For Abraham var den slags underordnet. Hvis hans Gud bad ham om at gøre noget, var han villig til at gøre det. Abraham betragtede enhver befaling fra Jehova som en lejlighed til at vise sin kærlighed til ham.

HVAD KAN VI LÆRE AF DET? Vi kan efterligne Abraham ved at give udtryk for vores kærlighed til andre, især vores familie. Vi må aldrig lade hverdagens travlhed forhindre os i at bruge tid sammen med dem der betyder mest for os.

Vi må også opdyrke dyb kærlighed til Jehova. Denne kærlighed kan blive en stærk kraft i vores liv. Den kan for eksempel motivere os til at forandre vores holdninger, tale og adfærd for at behage Gud. — 1 Peter 1:14-16.

Det er ganske vist ikke altid let at adlyde Jehovas befalinger. Men vi kan være sikre på at den der hjalp Abraham, og som kaldte Abraham for „min ven“, også vil støtte os. (Esajas 41:8) Hans ord, Bibelen, lover at ’han vil gøre os faste, han vil gøre os stærke’. (1 Peter 5:10) Et hjertevarmende løfte fra ham der var Abrahams ven!

[Ramme på side 11]

Er det umandigt at græde?

Mange vil svare ja. Men de vil måske blive overraskede når de får at vide at ikke bare Abraham, men også mange andre stærke, gudfrygtige mænd ifølge Bibelen gav deres tårer frit løb i svære stunder. Det gælder for eksempel Josef, David, Peter, de ældste fra menigheden i Efesus og endda Jesus. (1 Mosebog 50:1; 2 Samuel 18:33; Lukas 22:61, 62; Johannes 11:35; Apostelgerninger 20:36-38) Ifølge Bibelen er det tydeligvis ikke umandigt at græde.