131. gileadafslutning

„Få Jehova til at smile af glæde“

FAMILIE, venner og bekendte samledes den 10. september 2011 for at overvære afslutningen for den 131. klasse på Vagttårnets Bibelskole Gilead. Ved dagens begyndelse havde både talerne og eleverne sommerfugle i maven. Men da programmet var slut, var alle de 9063 tilstedeværende afslappede og smilende efter at have nydt dagens foredrag, demonstrationer og interviews.

Stephen Lett, der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, var programmets ordstyrer og holdt det indledende foredrag. Han gennemgik nogle bibelvers der omtaler Jehova Gud som om han har et fysisk legeme, og fremhævede hvordan Jehova bruger sine symbolske øjne, ører, hænder og arme.

Først behandlede taleren Anden Krønikebog 16:9, hvor der står at Jehovas „øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham“. Han tilskyndede eleverne til altid at lade deres hjerte være helt med Jehova og sagde at de, ligesom Gud, skulle ’skue’ efter det gode i andre. Derefter behandlede broder Lett Første Petersbrev 3:12, som nævner at Jehovas „ører“ lytter til de retfærdiges bøn. Han opfordrede eleverne til at holde bønnens kommunikationslinje åben og huske at Jehova virkelig ønsker at lytte til dem.

Taleren kommenterede også Esajas 41:13, hvor Jehova giver dette løfte: „Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“ Med varme i stemmen sagde broder Lett: „Læg mærke til denne rørende gestus fra Jehovas side. Han rækker sin hånd frem for at gribe vores hånd.“ Eleverne skulle altid give Jehova lov til at hjælpe dem og aldrig afvise hjælpen. De kunne efterligne Jehova ved at række hånden frem for at hjælpe andre.

Broder Lett læste til sidst Esajas 40:11 og opfordrede tilhørerne til at forestille sig den inderlige hengivenhed som fremgår af dette skriftsted. „Jehova samler os med sine arme,“ sagde taleren. „Han bærer os i sin favn.“ Hvordan skal vi reagere på det? Eleverne blev tilskyndet til altid at være milde og medgørlige som små lam sådan at Jehova vil have lyst til at have dem i sin favn.

„Vi har denne kostbarhed i lerkar“

Dette bibelske tema blev behandlet af broder David Splane fra Det Styrende Råd. (2 Korinther 4:7) Hvad er det for en kostbarhed? Er det kundskab eller visdom? „Nej,“ svarede taleren. „Den kostbarhed Paulus talte om, var en ’tjeneste’ som gik ud på at ’gøre sandheden kendt’.“ (2 Korinther 4:1, 2, 5) Broder Splane mindede eleverne om at de fem måneder de havde brugt på studium, var en forberedelse til den særlige forkyndergerning de ville få tildelt. Denne tjeneste fortjener at blive højt værdsat.

Taleren forklarede at ’lerkarrene’ er vores kødelige legeme. Han pegede på kontrasten mellem et kar af ler og et kar af guld. Et guldkar vil normalt ikke komme i brug særlig ofte. Lerkar, derimod, er beregnet til at blive brugt. Hvis vi lagde noget kostbart ned i et guldkar, ville man måske lægge mere mærke til karret end til det der lå i det. „I elever skal ikke henlede opmærksomheden på jer selv,“ sagde broder Splane. „Som missionærer skal I lede folk hen til Jehova. I er ydmyge lerkar.“

 Broder Splane fortsatte sammenligningen og nævnte at nogle lerkar på Bibelens tid var ildfaste, og at nogle havde en stærk glasur som gjorde at der ikke så let gik skår af dem. Hvad kan det overføres på? Jo, i løbet af de første måneder i deres nye distrikt vil missionærerne udvikle en vis modstandskraft, som en ’glasur’. De vil vænne sig til forholdene, blive mindre nærtagende, mindre tilbøjelige til at tage anstød. „I vil opdage at I kan klare mere end I tror,“ sagde broder Splane. Jehova har ikke betroet denne kostbare tjeneste til engle, men til kar af ler. „Det viser at Jehova stoler på jer,“ sluttede han.

’I har løbet med mænd der er til fods — kan I løbe om kap med heste?’

„Hvor hurtigt kan I løbe, og hvor længe?“ spurgte Samuel Herd fra Det Styrende Råd. Hvorfor spurgte han eleverne om det? Jo, han sammenlignede det eleverne ville komme ud for, med Jeremias’ erfaringer. Den trofaste profet havde svært ved at klare de udfordringer han stod over for, men der ventede ham endnu større prøvelser. Derfor spurgte Jehova ham: „Når du løber med mænd der er til fods og de løber dig træt, hvordan kan du da løbe om kap med heste?“ — Jeremias 12:5.

Broder Herd overførte denne tanke på eleverne og sagde: „På grund af alle de skriftlige prøver I har haft, føler I måske at I allerede har løbet om kap med heste. Men I har faktisk kun løbet med mænd der er til fods. Når I kommer ud i jeres distrikt, vil I komme til at løbe om kap med heste, altså stå over for udfordringer der er større end I kan forestille jer i dag. Hvordan vil I klare dem? Undervisningen på Gileadskolen har forberedt jer på at løbe om kap med heste uden at blive trætte.“ Han opfordrede eleverne til at holde sig åndeligt i form ved at holde fast ved gode vaner med hensyn til bibelstudium og bøn.

Broder Herd erkendte at nogle af dem der bliver sendt ud som missionærer, kan blive mødt med ligegyldighed og ramt af mismod. Andre kan få problemer med sygdom eller føle sig utilstrækkelige. Men han forsikrede eleverne om at de har en kilde til styrke som vil hjælpe dem til at ’løbe hurtigere end problemerne’ og ikke blive trætte. „Uanset om I løber med mænd der er til fods, eller med heste,“ sagde taleren, „så stol på at Jehovas stærke hånd kan hjælpe jer over målstregen. Så vil I være gode missionærer til pris og ære for Jehova.“

Andre højdepunkter på programmet

„Du skal ikke tage for få.“ John Ekrann, der er medlem af afdelingskontorets udvalg i USA, behandlede beretningen om profeten Elisa og en enke hvis sønner var ved at blive taget fra hende og solgt som trælle. (2 Kongebog 4:1-7) Enken havde kun en lille kande olie. Elisa sagde at hun skulle gå ud og bede sine naboer om nogle kar. „Du skal ikke tage for få,“ sagde han. Gennem Elisa sørgede Jehova mirakuløst for at alle de kar som enken indsamlede, blev fyldt med olie. Hun solgte olien og tjente nok til at kunne betale sin gæld og forsørge sin familie i et stykke tid.

Hvad kunne de kommende missionærer lære af denne beretning? Da enken indsamlede de ekstra kar, var hun sikkert ikke kritisk. „Hun tog uden tvivl imod et hvilket som helst kar man kunne hælde olie i,“ sagde taleren, „og jo større jo bedre.“ Broder Ekrann opfordrede eleverne til at tage imod enhver opgave, stor eller lille. „Vær ikke kritisk og kræsen,“ sagde han. Desuden mindede han eleverne om at de velsignelser enken fik, stod i direkte forhold til hvor stor en indsats hun gjorde for at følge Elisas instruktioner. Hvad kan vi lære af det? De velsignelser vi får, er direkte afhængige af hvor stor nidkærhed og tro vi viser. „Skån ikke jer selv,“ sagde taleren.

 „De er som brød for os.“ William Samuelson, der er tilsynsmand for Afdelingen for Teokratiske Skoler, behandlede dette tema, som er taget fra Fjerde Mosebog 14:9. Han fremhævede Josuas og Kalebs gode eksempel. Når der her tales om „brød“, betyder det at det ville være let at vinde over indbyggerne i Kana’an, og at det ville styrke og nære israelitterne at gøre det. Hvad kunne eleverne lære af dette? „I jeres fremtidige tjeneste,“ sagde taleren, „skal I betragte udfordringer som noget der kan give jer styrke og kræfter.“

„Vil deres tro være sikkert forankret når der kommer uvejr?“ Sam Roberson, en af skolens lærere, behandlede apostelen Paulus’ advarende ord om at nogle havde „lidt skibbrud med hensyn til troen“. (1 Timoteus 1:19) Han tilskyndede eleverne til at opbygge en stærk tro i andre, en tro der er sikkert forankret hos Jehova Gud. „Det I gør, kan sammenlignes med en smeds arbejde,“ sagde han. Hvordan? Jo, en smed svejser de enkelte led i en ankerkæde sammen sådan at et skib kan blive sikkert forankret. Svarende hertil hjælper missionærerne dem de studerer Bibelen med, til at opbygge de kristne egenskaber der er nødvendige for at de kan opnå frelse.

Taleren sammenlignede leddene i en kæde med de otte egenskaber der nævnes i Andet Petersbrev 1:5-8. Broder Roberson sagde at hvis missionærerne hjælper dem de studerer med, til at se hvordan Jehova viser disse egenskaber, så vil de nye sandsynligvis blive ubrydeligt knyttet til Jehova. Og de vil kunne holde stand under ethvert uvejr der måtte sætte deres tro på prøve.

Erfaringer og interviews

Michael Burnett, som også er lærer ved skolen, bad gileadeleverne om at genfortælle eller demonstrere nogle af de oplevelser de for nylig havde haft i forkyndelsen. Tilhørerne blev begejstrede over at høre hvordan eleverne havde forkyndt i et indkøbscenter, i en lufthavn, fra dør til dør og endda i telefonen for en der havde fået forkert nummer.

Michael Hansen fra betelfamilien i USA interviewede så tre brødre der har haft stor erfaring som missionærer — Stephen McDowell i Panama, Mark Noumair i Kenya og William Yasovsky i Paraguay. Deres kommentarer understregede temaet for dette punkt: „Lad det være din lyst at gøre Jehovas vilje.“ (Salme 40:8) For eksempel fortalte Mark Noumair om noget af det der havde været til stor glæde for ham og hans hustru da de tjente i deres distrikt. Han nævnte at de venskaber de knyttede med lokale Jehovas Vidner, var til stor opmuntring for dem. Det var også en glæde at se brødrene følge den vejledning de fik, betragte de store forandringer de foretog i deres liv, og lægge mærke til hvordan Jehova velsignede deres bestræbelser. Han forsikrede eleverne om at de endnu havde de største glæder til gode.

Efter at et medlem af den 131. klasse havde oplæst et brev som meget smukt gav udtryk for elevernes taknemmelighed, afsluttede broder Lett programmet ved at tilskynde eleverne til at handle med visdom. Hvis de gjorde det, sagde han, ville de „få Jehova til at smile af glæde“. Ja, disse missionærer vil helt sikkert glæde Jehova når de tjener ham trofast i deres tildelte distrikt. — Esajas 65:19.

 [Oversigt/​kort på side 31]

PORTRÆT AF KLASSEN

Lande repræsenteret: 10

Alder (gns.): 34,7

Antal år døbt (gns.): 19,0

Antal år i heltidstjenesten (gns.): 13,5

[Kort]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Eleverne fik tildelt distrikt i de lande der er angivet herunder

DISTRIKTSTILDELINGER

BENIN

BRASILIEN

BULGARIEN

BURUNDI

CAMEROUN

CANADA

CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK

TYSKLAND

GHANA

HONGKONG

INDONESIEN

KENYA

LIBERIA

LITAUEN

MALAYSIA

MOCAMBIQUE

NEPAL

PANAMA

PARAGUAY

SIERRA LEONE

SLOVAKIET

SYDAFRIKA

USA

VENEZUELA

[Illustration på side 30]

Gileadelever demonstrerer en af de oplevelser de har haft i forkyndelsen

[Illustration på side 31]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 131. klasse

Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.

(1) C. Lesch; N. Lesch; P. Shakarjian; T. Shakarjian; R. Budden; K. Budden; T. Nash; L. Nash

(2) E. Tremblay; C. Tremblay; D. Garvey; G. Garvey; R. Gaunt; P. Gaunt; J. Lau; J. Lau

(3) S. Davis; S. Davis; J. Sargeant; J. Sargeant; C. Fonseca; S. Fonseca; E. Thenard; A. Thenard

(4) A. Petratyotin; R. Petratyotin; N. Reyes; N. Reyes; B. Eisiminger; S. Eisiminger; J. Hacker; C. Hacker

(5) E. Hartman; T. Hartman; W. Goolia; K. Goolia; J. Thomas; E. Thomas; N. Okazaki; M. Okazaki

(6) C. Mills; A. Mills; L. Benning; T. Benning; S. Sobiecki; T. Sobiecki; L. Gagnon; E. Gagnon

(7) B. Hansen; M. Hansen; A. Fahie; M. Fahie; J. Dalgaard; J. Dalgaard; M. Andersson; R. Andersson