Livet på Bibelens tid — Musikere og deres instrumenter
Livet på Bibelens tid — Musikere og deres instrumenter
„Lovsyng [Gud] med hornblæsning. Lovsyng ham med harpe og lyre. Lovsyng ham med tamburin og runddans. Lovsyng ham med strengeinstrument og fløjte. Lovsyng ham med klingende cymbler. Lovsyng ham med gjaldende cymbler.“ — SALME 150:3-5.
MUSIK og musikere har længe haft en betydningsfuld plads i tilbedelsen af Jehova Gud. Da Jehova mirakuløst udfriede israelitterne ved Det Røde Hav, anførte Moses’ søster, Mirjam, kvinderne i sang og dans. De dansende akkompagnerede sig selv på tamburin. Denne begivenhed viser hvor betydningsfuld en plads musikken indtog i israelitternes liv. De var lige undsluppet den egyptiske hær, og alligevel var instrumenterne ikke længere væk end at kvinderne hurtigt kunne finde dem frem og spille på dem. (2 Mosebog 15:20) Senere sørgede kong David for flere tusind musikere som spillede på deres instrumenter i forbindelse med tilbedelsen ved teltboligen. Denne ordning fortsatte i det tempel hans søn Salomon havde bygget. — 1 Krønikebog 23:5.
Hvilke materialer var disse instrumenter lavet af? Hvordan så de ud? Hvilke lyde frembragte de? Og hvornår brugte man dem?
Forskellige typer af musikinstrumenter
De instrumenter Bibelen omtaler, var fremstillet af kostbart træ, dyreknogler, dyrehorn, metal og dyreskind som var udspændt over en ramme. I nogle af instrumenterne var der indlagt elfenben. Strengene var lavet af plantefibre eller dyretarme. Stort set ingen af disse instrumenter er blevet bevaret frem til i dag, men man har billeder af dem.
1 Samuel 18:6, 7) Det allervigtigste var at de brugte dem i tilbedelsen af den Gud som havde velsignet dem med musikkens gave. (1 Krønikebog 15:16) Lad os se lidt nærmere på de tre grupper af instrumenter.
De instrumenter der blev brugt på Bibelens tid, kan inddeles i tre hovedgrupper: strengeinstrumenter, som for eksempel harpe, lyre (1) og lut (2); blæseinstrumenter som horn, eller sjofar (3), trompet (4) og den højt skattede fløjte (5); slaginstrumenter, eksempelvis tamburin (6), sistrum (7), cymbler (8) og bjælder (9). Musikerne brugte disse instrumenter som akkompagnement til poetiske sange, livfuld dans og almindelige sange. (Strengeinstrumenter Harpen og lyren var lette, bærbare instrumenter med strenge spændt ud over en træramme. David spillede på et strengeinstrument for at lindre kong Sauls kvaler. (1 Samuel 16:23) Disse instrumenter var med i orkesteret ved indvielsen af Salomons tempel og blev brugt ved andre glædelige begivenheder, som for eksempel højtiderne. — 2 Krønikebog 5:12; 9:11.
Lutten mindede om harpen, men havde som regel en anden form. Ofte bestod den af nogle få strenge udspændt over en ramme med klangbund. De vibrerende strenge har muligvis frembragt en lyd der minder om den vore dages klassiske guitar har. Strengene var lavet af snoede plantefibre eller dyretarme.
Blæseinstrumenter Disse instrumenter omtales ofte i Bibelen. Et af de ældste var det jødiske horn, den såkaldte sjofar. Dette udhulede vædderhorn frembragte en høj, gennemtrængende lyd. Israelitterne brugte et sådant horn når krigerne skulle samles til kamp, og som signalhorn over for hele folket. — Dommerne 3:27; 7:22.
Et andet blæseinstrument var metaltrompeten. Blandt Dødehavsrullerne har man fundet et dokument der viser at musikere på den tid kunne spille overraskende mange toner på disse instrumenter. Jehova gav Moses besked på at fremstille to sølvtrompeter til brug i teltboligen. (4 Mosebog 10:2-7) Senere, da man fejrede indvielsen af Salomons tempel, føjedes lyden af yderligere 120 trompeter til. (2 Krønikebog 5:12, 13) Instrumentmagerne fremstillede trompeter i forskellige længder. Nogle var mere end 90 cm lange fra mundstykket til den klokkeformede lydtragt i den anden ende.
Et af israelitternes foretrukne blæseinstrumenter var fløjten. Den glade, melodiøse lyd løftede stemningen ved familiesammenkomster, fester og bryllupper. (1 Kongebog 1:40; Esajas 30:29) Lyrisk fløjtespil kunne også høres ved begravelser, hvor musikerne spillede sange som led i sørgeritualet (se side 14). — Mattæus 9:23.
Slaginstrumenter Når israelitterne festede, brugte de forskellige slaginstrumenter. De rytmiske lyde var med til at vække stærke følelser. Tamburinen, fremstillet af dyreskind som var udspændt over en rund træramme, frembragte en lyd som en tromme når musikeren eller den dansende slog på den med hånden. Når man rystede instrumentet, frembragte bjælder som var fastgjort til rammen, en lys, rytmisk klang.
Et andet slaginstrument var den såkaldte sistrum. Dette instrument bestod af et håndtag med en oval metalramme. Rammen havde bevægelige tværstænger hvorpå der var monteret løse metalskiver. Når man rystede instrumentet frem og tilbage, gav det en skarp, ringlende lyd.
Bronzecymbler havde en endnu skarpere lyd. De bestod af skiver, eller bækkener, i to forskellige størrelser. De store, gjaldende, cymbler blev slået sammen med stor kraft. De mindre, klingende, cymbler blev slået sammen ved hjælp af to fingre. De frembragte begge en klingende lyd, men styrken var forskellig. — Salme 150:5.
Mønsteret følges
I dag begynder og slutter de møder Jehovas Vidner afholder i deres menigheder, med musik og sang. Ved større sammenkomster er musikken der spilles, optaget i forvejen. Den er indspillet af et orkester som benytter sig af nutidens strengeinstrumenter, blæsere og slagtøj.
Ved at lade musik og sang indgå i gudsdyrkelsen følger Jehovas Vidner det samme mønster som fortidens israelitter og de første kristne. (Efeserne 5:19) Ligesom Guds tjenere i fortiden glæder Jehovas Vidner sig også i dag over at bruge en kombination af musik og sang i deres lovprisning af Jehova.
[Illustration på side 23]
(Instrumenternes størrelsesforhold er ikke korrekt)
(Se publikationen)