Vidste du det?

Hvad var det alter for „en ukendt gud“ som apostelen Paulus så i Athen? — Apostelgerninger 17:23.

▪ Flere af oldtidens græske skribenter omtalte sådanne altre. For eksempel berettede historikeren og geografen Pausanias, som levede i det andet århundrede efter vor tidsregning, at der i Olympia var „et alter for de ukendte guder“. Forfatteren og filosoffen Filostratos skrev at der i Athen „endog [blev rejst] altre til ære for ukendte guder“.

Skribenten Diogenes Laërtios, der levede i det tredje århundrede, omtaler en legende som forklarede oprindelsen til de „navnløse altre“. Historien, som går tilbage til det sjette eller syvende århundrede før vor tidsregning, fortæller hvordan en mand ved navn Epimenides befriede Athen for en pest. Diogenes skriver: „Han [Epimenides] tog nogle får . . . og førte dem op på Areopagus; derfra lod han dem gå hvorhen de ville, og bød de mænd der fulgte efter dem, at sætte et mærke ved hvert sted hvor et får lagde sig ned, og dér bringe et offer for stedets guddom. Og således, siges det, blev pesten standset. Derfor kan der den dag i dag forskellige steder i Attika findes altre hvor der ikke er indskrevet noget navn.“

Endnu en mulig årsag til at der blev bygget altre for ukendte guder, var ifølge The Anchor Bible Dictionary „frygten for at forsømme at vise en eller anden ukendt gud eller gudinde ærbødighed og derved gå glip af denne guddoms velsignelser eller pådrage sig hans eller hendes vrede“.

Hvorfor var skatteopkræverne i det første århundrede foragtet af jøderne?

▪ Skatteopkrævere har aldrig været populære. Men i det første århundredes Israel blev de regnet blandt de værste og mest korrupte mennesker.

De romerske myndigheder pålagde befolkningen tunge skatter. Romerske embedsmænd opkrævede skat på jord og kopskat, eller personskat, men de udliciterede jobbet med at opkræve afgifter af varer der blev importeret, eksporteret eller ført gennem landet. Lokale forretningsfolk kunne købe retten til at opkræve skat i bestemte områder. Disse mennesker blev, som villige hjælpere for de forhadte romere, foragtet af deres jødiske landsmænd, der betragtede dem som „forrædere og frafaldne der var besmittet af deres hyppige omgang med hedningerne“, oplyser M’Clintock og Strongs Cyclopædia.

Skatteopkræverne var berygtede for at være uærlige og berige sig på deres landsmænds bekostning. Nogle af dem satte en alt for høj værdi på de varer der skulle beskattes, og kom fortjenesten i deres egen lomme, mens andre afpressede penge af de fattige ved at fremsætte falske anklager mod dem. (Lukas 3:13; 19:8) Som følge af dette blev skatteopkræverne sat i samme kategori som syndere og, ifølge The Jewish Encyclopedia, regnet for at være „uegnede til at tjene som dommere eller endda til at være vidner“. — Mattæus 9:10, 11.

[Illustration på side 18]

Et alter for en ukendt gud, ruinerne af Pergamum, Tyrkiet

[Illustration på side 18]

Skatteopkræver skildret på romersk relief, 2. eller 3. århundrede e.v.t.

[Kildeangivelse]

Erich Lessing/Art Resource, NY