Bibelen forandrer folks liv

HVAD var det en mand fra Skotland fandt mere tilfredsstillende end succes i forretningslivet? Hvad hjalp en mand i Brasilien til at slippe en umoralsk livsstil og holde op med at ryge crack? Hvad fik en mand i Slovenien til at bryde den vane at drikke sig fuld? Find svarene ved at læse deres beretninger.

„Jeg syntes jeg havde et godt liv.“ — JOHN RICKETTS

FØDT: 1958

FØDESTED: SKOTLAND

FORTID: SUCCESRIG FORRETNINGSMAND

MIN BAGGRUND: Jeg manglede ingenting mens jeg voksede op. Min far var officer i den britiske hær, så vores familie flyttede ofte. Foruden Skotland boede vi også i England, Tyskland, Kenya, Malaysia, Irland og Cypern. Fra jeg var otte år, gik jeg på kostskoler i Skotland. Jeg sluttede med at tage eksamen fra Cambridge University.

Da jeg var 20, gik jeg ind i oliebranchen, hvor jeg var i otte år. I begyndelsen arbejdede jeg i Sydamerika, så i Afrika og til sidst i Vestaustralien. Efter flytningen til Australien oprettede jeg et investeringsfirma, som jeg senere solgte.

Overskuddet fra dette salg betød at jeg kunne holde op med at arbejde i en alder af 40. Den tid det gav mig, brugte jeg på at rejse. Jeg kørte Australien rundt på motorcykel to gange og rejste også jorden rundt. Jeg syntes jeg havde et godt liv.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Allerede før jeg holdt op med at arbejde, ledte jeg efter en måde hvorpå jeg kunne takke Gud for det gode liv jeg havde. Jeg begyndte at komme i den anglikanske kirke, som jeg var opdraget i, men den lærte mig ikke ret meget om Bibelen. Så studerede jeg sammen med mormonerne, men deres ringe tillid til Bibelen fik mig til at holde op.

En dag bankede Jehovas Vidner på min dør. Jeg kunne straks se at det de lærte, var baseret direkte på Bibelen. Et af de skriftsteder de viste mig, var Første Timoteusbrev 2:3, 4, hvor der står at det er Guds vilje „at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. Det gjorde indtryk på mig at Jehovas Vidner ikke bare lagde vægt på kundskab, men på nøjagtig kundskab fra Bibelen.

Mit studium af Bibelen sammen med Jehovas Vidner hjalp mig til at få denne nøjagtige kundskab. For eksempel lærte jeg at Gud og Jesus ikke er dele af en mystisk treenighed, men  er to selvstændige individer. (Johannes 14:28; 1 Korinther 11:3) Jeg blev begejstret over at lære denne enkle sandhed. Men det ærgrede mig at jeg havde spildt så meget tid på at prøve at forstå noget der simpelt hen er uforståeligt!

Inden længe begyndte jeg at overvære Jehovas Vidners møder. Den venlighed og høje moral jeg fandt hos alle dér, gjorde indtryk på mig — jeg syntes de var rene helgener. Deres oprigtige kærlighed overbeviste mig om at jeg havde fundet den sande tro. — Johannes 13:35.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Efter at jeg var blevet døbt, traf jeg en vidunderlig kvinde som hed Diane. Hun var blevet opdraget som et af Jehovas Vidner og havde mange skønne egenskaber som tiltrak mig. Efter et stykke tid giftede vi os. Dianes venskab og støtte har været en sand velsignelse fra Jehova.

Diane og jeg fik efterhånden et stærkt ønske om at flytte til et land hvor der var større behov for forkyndere af Bibelens budskab. I 2010 flyttede vi til Belize i Centralamerika. Her forkynder vi for mennesker som elsker Gud og virkelig hungrer efter bibelkundskab.

Det giver mig fred i sindet at jeg endelig har fundet sandheden om Gud og hans ord, Bibelen. Som heltidsforkynder har jeg haft den glæde at undervise mange andre i Bibelen. Der findes ikke noget bedre end at se hvordan sandheden fra Bibelen giver andre et bedre liv — som det skete for mig. Nu har jeg fundet den bedste måde at takke Gud på for det liv jeg glæder mig over.

„De var meget venlige over for mig.“ — MAURÍCIO ARAÚJO

FØDT: 1967

FØDESTED: BRASILIEN

FORTID: UMORALSK LIVSSTIL

MIN BAGGRUND: Jeg voksede op i en lille, rolig by i staten São Paulo ved navn Avaré, hvor de fleste hørte til arbejderklassen.

Min far døde da min mor ventede mig. Mens jeg var en stor dreng, tog jeg min mors tøj på når hun ikke var hjemme. Jeg tillagde mig nogle feminine manerer, og folk begyndte at betragte mig som homoseksuel. Efterhånden begyndte jeg at dyrke sex med andre drenge og mænd.

I slutningen af teenageårene søgte jeg aktivt efter sexpartnere, både mandlige og kvindelige, overalt hvor jeg kunne finde dem — i barer og natklubber, ja, selv i kirker. Når der var karneval, klædte jeg mig ud som kvinde og var med i sambaskolernes parader. Jeg var meget populær.

Blandt mine venner var der homoseksuelle, prostituerede og narkomaner. Nogle af dem fik mig til at prøve at ryge crack, og snart var jeg blevet afhængig. Somme tider røg vi en hel nat. Andre gange lukkede jeg mig inde og røg crack hele dagen. Jeg blev så udmagret at der gik rygter om at jeg havde aids.

 HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Omkring den tid kom jeg i forbindelse med Jehovas Vidner. De var meget venlige over for mig. Et af de skriftsteder de læste for mig, var Romerbrevet 10:13, hvor der står: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ De ord fik mig til at forstå hvor vigtigt det er at bruge Jehovas navn. Mange gange, når jeg havde røget crack en hel nat, åbnede jeg vinduet, kiggede op mod himmelen og bad til Jehova mens jeg græd og bønfaldt ham om at hjælpe mig.

Min mor var fortvivlet og led under at se hvordan jeg ødelagde mig selv med narko, så jeg besluttede mig til at holde op med at tage stoffer. Kort efter tog jeg imod Jehovas Vidners tilbud om et bibelstudium. De forsikrede mig om at studiet ville styrke mig i beslutningen om ikke længere at tage stoffer — og det gjorde det!

Mens jeg fortsatte med at studere Bibelen, indså jeg at jeg måtte lave om på min livsstil. Det var især svært for mig at holde op med de homoseksuelle handlinger, for de havde været en del af mit liv lige så længe jeg kunne huske. Men det hjalp mig at skifte miljø. Jeg afsluttede de venskaber jeg havde haft, og holdt op med at gå på barer og natklubber.

Det var ikke let for mig at foretage disse forandringer, men jeg fandt trøst i at forstå at Jehova havde omsorg for mig og forstod hvilken kamp jeg havde. (1 Johannes 3:19, 20) I 2002 var jeg holdt op med alle homoseksuelle handlinger, og det år blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: De forandringer jeg foretog, gjorde så stærkt indtryk på min mor at hun også begyndte at studere Bibelen. Desværre har hun siden da haft en blodprop i hjernen. Men hun er fortsat med at vokse i kærlighed til Jehova og sandheden fra Bibelen.

I de sidste otte år har jeg været heltidsforkynder, idet jeg har brugt det meste af min tid på at undervise andre i Bibelen. Jeg indrømmer at jeg fra tid til anden har måttet bekæmpe nogle urette ønsker. Men det opmuntrer mig at vide at jeg kan være til behag for Jehova fordi jeg har valgt ikke at give efter for disse ønsker.

At komme nær til Jehova og leve på en måde han godkender, har givet mig ny selvtillid. I dag er jeg en lykkelig mand.

„Jeg var en bundløs tønde.“ — LUKA ŠUC

FØDT: 1975

FØDESTED: SLOVENIEN

FORTID: STORE ALKOHOLPROBLEMER

MIN BAGGRUND: Jeg er født i Sloveniens hovedstad, Ljubljana. Min barndom var sorgløs indtil jeg fyldte fire år. Så begik min far selvmord. Efter denne tragedie måtte min mor arbejde hårdt for at brødføde to sultne drenge, min storebror og mig.

Da jeg var 15, flyttede jeg ind hos min mormor. Jeg kunne godt lide at bo der, for mange af mine kammerater boede i samme kvarter. Desuden  havde jeg større frihed end mens jeg boede hjemme. Som 16-årig begyndte jeg at komme sammen med folk der gik ud og drak i weekenden. Jeg lod håret vokse, klædte mig på en oprørsk måde og begyndte senere at ryge.

Jeg eksperimenterede med forskellige former for narko, men det var drikkeriet jeg holdt mig til. Det var det jeg nød mest. Snart drak jeg ikke bare et par glas vin ad gangen, men mere end en flaske. Jeg blev ekspert i at skjule hvor beruset jeg var. Ofte var det kun lugten af alkohol i min ånde der afslørede at jeg havde drukket. Og selv da anede ingen at jeg måske havde tyllet adskillige liter øl eller vin i mig — endda blandet med vodka!

Mange gange var det mig der hjalp mine kammerater til at holde sig på benene efter en nat på diskoteket, selvom jeg sandsynligvis havde drukket dobbelt så meget alkohol som de havde. En dag hørte jeg to af mine venner sige at jeg var en bundløs tønde — et nedsættende udtryk der bruges på slovensk om en der kan drikke alle andre under bordet. Den bemærkning sårede mig meget.

Nu begyndte jeg at tænke over hvordan jeg brugte mit liv. En overvældende følelse af uduelighed greb mig. Det var som om der ikke var nogen mening med noget af det jeg foretog mig.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Omkring denne tid lagde jeg mærke til at en af mine klassekammerater havde forandret sig; han var blevet mere mild. Det vakte min nysgerrighed, så jeg inviterede ham hen på en café. Under vores samtale forklarede han at han var begyndt at studere Bibelen med Jehovas Vidner, og han fortalte mig nogle af de ting han havde lært. Det var alt sammen fuldstændig nyt for mig, for jeg havde ikke fået nogen form for religiøs opdragelse. Nu begyndte jeg at overvære Jehovas Vidners møder og studere Bibelen sammen med dem.

Ved at studere Bibelen fik jeg øjnene op for mange sandheder der virkede stærkt motiverende på mig. For eksempel lærte jeg at vi lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Jeg lærte også at Gud snart vil fjerne de onde fra jorden og lade gode mennesker få mulighed for at opnå evigt liv i et paradis. (Salme 37:29) Det gav mig et stærkt ønske om at rydde op i mit liv så jeg kunne være blandt disse gode mennesker.

Jeg begyndte at fortælle mine venner om de bibelske sandheder jeg lærte. De fleste gjorde nar af mig, men det viste sig at være en fordel. Deres reaktion hjalp mig nemlig til at indse at de ikke var sande venner. Det gik op for mig at mit alkoholproblem var nært forbundet med mit valg af venner. I ugens løb glædede de sig bare til weekenden så de kunne komme ud og drikke sig fulde igen.

Jeg afbrød venskabet med dem og erstattede det med opbyggende samvær med Jehovas Vidner. Det var altid til stor opmuntring for mig at være sammen med dem — det var mennesker som virkelig elskede Gud og bestræbte sig for at leve efter hans normer. Lidt efter lidt kom jeg ud af vanen med at drikke mig fuld.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Jeg er Jehova taknemmelig for at jeg ikke længere har brug for alkohol for at være glad. Jeg ved slet ikke hvor jeg var endt hvis jeg var fortsat med at leve som jeg gjorde før. Men jeg ved med sikkerhed at jeg har et bedre liv i dag.

I de sidste syv år har jeg haft den forret at tjene på Jehovas Vidners afdelingskontor i Slovenien. At lære Jehova at kende og at tjene ham har givet mit liv sand mening.