Hvordan forholdt Jesus sig til politik?

I DE fire evangelier omtales flere begivenheder i Jesu tjeneste hvor han blev konfronteret med spørgsmålet om politik. For eksempel: Kort efter at han som 30-årig var blevet døbt, tilbød Djævelen ham stillingen som verdens hersker. Senere ønskede en folkemængde at gøre ham til konge. Og endnu senere prøvede nogle at gøre ham til politisk aktivist. Hvordan reagerede Jesus? Lad os se nærmere på begivenhederne.

Verdens hersker. Evangelierne fortæller at Djævelen tilbød Jesus herredømmet over „alle verdens riger“. Tænk hvor meget godt Jesus kunne have udrettet for den lidende menneskehed hvis han havde siddet inde med den magt en verdenshersker har! Kunne en politisk interesseret person som var oprigtigt optaget af menneskehedens vel, modstå sådan et tilbud? Jesus afviste det. — Mattæus 4:8-11.

Konge. Mange der levede på Jesu tid, ønskede desperat at få en hersker som kunne løse alle deres økonomiske og sociale problemer. Alt det Jesus kunne gøre, gjorde indtryk på dem, og de ville gerne have ham til at deltage i den politiske proces. Hvordan reagerede han på det? Apostelen Johannes skriver: „Jesus vidste at de stod i begreb med at komme og gribe ham for at gøre ham til konge, og derfor trak han sig igen tilbage til bjerget, helt alene.“ (Johannes 6:10-15) Det stod klart at Jesus nægtede at lade sig inddrage i politik.

Politisk aktivist. Læg mærke til noget der skete nogle få dage inden Jesu død. Nogle disciple af farisæerne, der var tilhængere af løsrivelse fra Romerriget, henvendte sig til Jesus sammen med nogle herodianere, medlemmer af et politisk parti der var tilhængere af Rom. For at tvinge ham til at tage et politisk  standpunkt spurgte de ham om jøderne skulle betale skat til Rom.

Markus fortæller hvordan Jesus svarede: „’Hvorfor sætter I mig på prøve? Kom med en denar til mig, så jeg kan se den.’ De kom med en. Og han sagde til dem: ’Hvis billede og indskrift er dette?’ De sagde til ham: ’Kejserens.’ Så sagde Jesus: ’Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.’“ (Markus 12:13-17) I en kommentar til det svar Jesus gav, fremsættes denne konklusion i bogen Church and State — The Story of Two Kingdoms: „Han nægtede at påtage sig rollen som en politisk messias, og han trak en klar grænse mellem det der tilkom kejseren, og det der tilkom Gud.“

Jesus var ikke ufølsom over for problemer som fattigdom, korruption og uretfærdighed. Bibelen viser at han var dybt berørt af den elendighed han så blandt mennesker omkring sig. (Markus 6:33, 34) Alligevel iværksatte han ikke en kampagne som skulle befri verden for al uretfærdighed, til trods for at nogle prøvede at få ham til at tage stilling i den tids kontroversielle spørgsmål.

Eksemplerne viser klart at Jesus nægtede at lade sig inddrage i politik. Men hvad så med kristne i dag? Hvordan bør de forholde sig?