Bibelen forandrer folks liv

HVAD hjalp en kvinde i Filippinerne til at komme ud af sit alkoholmisbrug og forbedre sit familieliv? Hvordan gik det til at en karateentusiast i Australien blev en fredelig forkynder af den gode nyhed? Læs deres beretninger her.

„Forandringerne skete ikke fra den ene dag til den anden.“ — CARMEN ALEGRE

FØDT: 1949

FØDESTED: FILIPPINERNE

FORTID: DRAK UMÅDEHOLDENT

MIN BAGGRUND: Jeg blev født i San Fernando, en by i provinsen Camarines Sur. I det meste af mit voksne liv har jeg dog boet i Antipolo i provinsen Rizal. Antipolo ligger i et bjergrigt og græsbevokset område med mange træer og var en stille lille by da jeg i sin tid flyttede dertil. Det var sjældent at nogen færdedes udendørs efter mørkets frembrud. I mellemtiden har Antipolo dog udviklet sig til en storby med mange indbyggere.

Nogen tid efter at jeg var flyttet til Antipolo, mødte jeg en mand der hed Benjamin, og med tiden blev vi gift. Det var mere vanskeligt at være gift end jeg havde forestillet mig. I et forsøg på at flygte fra mine problemer begyndte jeg at drikke umådeholdent. Jeg udviklede nogle dårlige karaktertræk, og det kunne ses af den måde jeg behandlede min mand og mine børn på. Jeg havde meget lidt selvbeherskelse og tålmodighed, og jeg viste ikke min mand nogen respekt. Det er vist overflødigt at sige at vi ikke havde det bedste familieliv.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Min mands søster, Editha, er et af Jehovas Vidner, og hun foreslog at Benjamin og jeg studerede Bibelen med Vidnerne. Vi tog imod tilbuddet og håbede at det kunne forbedre vores familieliv.

Under vores studium af Bibelen lærte vi mange skønne sandheder. Især ordene i Åbenbaringen 21:4 rørte mit hjerte. Om dem der kommer til at leve i det kommende jordiske paradis under Guds rige, siger verset: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ Jeg ønskede at være blandt de mennesker der ville modtage disse velsignelser.

Jeg indså at jeg måtte foretage store forandringer i min indstilling og mine vaner. Forandringerne skete ikke fra den ene dag til den anden, men efterhånden lykkedes det mig at slippe ud af mit alkoholmisbrug. Jeg lærte også at være venlig og tålmodig. Desuden lærte jeg at respektere min mand og at samarbejde med ham idet han førte an i familien.

 Da Benjamin og jeg begyndte at overvære Jehovas Vidners møder, blev vi meget imponerede over det vi så. Blandt Vidnerne er der ingen der spiller hasard, ingen der drikker for meget, og ingen partiskhed. De behandler alle med værdighed og respekt. Vi var overbeviste om at vi havde fundet den sande tro. — Johannes 13:34, 35.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Vores familieliv er nu blevet meget bedre. Benjamin og jeg har et lykkeligt ægteskab, og vi er glade for at kunne lære andre om Bibelen. Vores to voksne sønner og deres hustruer er også begyndt at studere Bibelen. Vi håber at de med tiden vil slutte sig til os i tjenesten for Jehova. Det er virkelig den bedste livsform.

„Jeg følte mig uovervindelig.“ — MICHAEL BLUNSDEN

FØDT: 1967

FØDESTED: AUSTRALIEN

FORTID: KARATEENTUSIAST

MIN BAGGRUND: Jeg voksede op i Albury, en smuk og blomstrende by i New South Wales. Ligesom i de fleste byer var der en vis kriminalitet. Men for det meste var det et trygt sted at bo.

Jeg havde en god opvækst. Mine forældre blev skilt da jeg var syv år, men de sørgede for at min bror, mine to søstre og jeg aldrig manglede noget. Jeg fik en god uddannelse på den bedste privatskole i området. Min far ville gerne have at jeg fik en karriere inden for erhvervslivet efter skolen. Men jeg var mere interesseret i sportsverdenen, hvor jeg udmærkede mig i cykelløb og karate. Jeg fik arbejde på et autoværksted, og jeg kunne derfor bruge mere tid og energi på mine sportsinteresser.

Jeg satte en stor ære i at holde mig selv i god fysisk form. Nogle gange følte jeg mig uovervindelig. Jeg kunne nemt have brugt min styrke til at udnytte andre. Men min karatelærer, der vidste at jeg kæmpede for ikke at misbruge min styrke, indgød streng disciplin og god moral i mig. Han understregede konstant vigtigheden af lydighed og loyalitet.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Da jeg begyndte at studere Bibelen, lærte jeg at Jehova hader vold. (Salme 11:5) Først tænkte jeg at karate ikke er vold, men en sport som bliver udøvet på en sikker måde. Jeg syntes at de dyder og høje normer den fremmer, var meget på linje med det Bibelen lærer. Det ægtepar fra Jehovas Vidner der studerede med mig, udviste stor tålmodighed. De sagde aldrig at jeg skulle opgive kampsport; de blev bare ved med at undervise mig ud fra Bibelen.

Efterhånden som min kundskab om Bibelen voksede og mit venskab med Jehova blev dybere, begyndte jeg at se tingene i et  andet perspektiv. Det gjorde indtryk på mig at lære om det eksempel Jehovas søn, Jesus, var. Selvom Jesus havde stor magt, gjorde han aldrig brug af fysisk vold. Hans ord i Mattæus 26:52 gik rent ind: „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“

Jo mere jeg lærte om Jehova, jo mere kom jeg til at elske og respektere ham. Det at Skaberen, der er så vís og har så stor magt, havde omsorg for mig personligt, virkede meget stærkt på mig. Jeg var rørt over at lære at selv når jeg svigtede Jehova eller følte at det hele var for meget og bare havde lyst til at smide håndklædet i ringen, ville han aldrig forlade mig så længe jeg blev ved med at prøve. Et løfte der trøstede mig meget, var dette: „Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“ (Esajas 41:13) Da jeg indså at jeg var blevet vist denne form for kærlighed, ville jeg ikke give slip på den.

Jeg vidste at det at opgive karate ville være det sværeste jeg nogen sinde skulle gøre. Men jeg vidste også at det ville glæde Jehova, og jeg var overbevist om at det at tjene ham var alle ofrene værd. Det der satte tingene på plads for mig, var nok da jeg læste Jesu ord i Mattæus 6:24: „Ingen kan trælle for to herrer.“ Det gik op for mig at det ville være umuligt at tjene Jehova fuldt ud og samtidig dyrke karate, for med tiden ville karate få overtaget. Tiden var kommet til at vælge hvem jeg ville have som herre.

Det var ikke let at opgive karate. Jeg kæmpede med mange modstridende følelser. Jeg følte en vis glæde ved at vide at jeg glædede Jehova. Men jeg følte også at jeg forrådte min karatelærer. Inden for kampsport betragter man ofte forræderi som en utilgivelig synd. Nogle vil endda vælge at begå selvmord frem for at leve med skammen.

Jeg kunne ikke få mig selv til at forklare min karatelærer hvorfor jeg holdt op. Derfor gik jeg bare, og jeg afbrød al kommunikation med ham og mine andre karatevenner. Jeg vidste at jeg havde gjort det rette ved at opgive karate. Men jeg havde også skyldfølelse fordi jeg ikke havde fortalt om min nye overbevisning, men havde ladet en mulighed for at fortælle andre om min tro gå fra mig. Jeg følte at jeg havde svigtet Jehova før jeg endda var begyndt at tjene ham. Alt dette pinte mig. Mange gange prøvede jeg at bede til Jehova, men det endte med at jeg græd af fortvivlelse i stedet for.

Jehova må have set noget godt i mig, for han fik brødre og søstre i menigheden til at støtte mig. Deres kærlighed, trøst og venskab var fantastisk. Jeg hentede også trøst i den bibelske beretning om David og Batseba. Selvom David havde begået alvorlige fejl, tilgav Jehova ham efter at han oprigtigt angrede. Det at tænke over denne beretning hjalp mig til at sætte mine egne fejl i det rette perspektiv.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Før jeg begyndte at studere Bibelen, bekymrede jeg mig ikke meget om andre — alt drejede sig kun om mig. Men med Jehovas hjælp og med hjælp fra min smukke kone, som jeg nu har været gift med i syv år, er jeg blevet meget mere medfølende. Det har været en velsignelse at kunne studere Bibelen med flere forskellige mennesker, deriblandt nogle der levede under tragiske forhold. At se hvordan andre er blevet trøstet af Jehovas kærlighed, har givet mig langt større glæde end hvis jeg var blevet en magtfuld karatemester.

[Tekstcitat på side 14]

„Det at Skaberen, der er så vís og har så stor magt, havde omsorg for mig personligt, virkede meget stærkt på mig.“

 [Ramme/​illustration på side 15]

„Tak for denne vidunderlige artikelserie!“

Var du glad for at læse de foregåede erfaringer? De er blot 2 ud af mere end 50 beretninger som er blevet bragt i Vagttårnet siden august 2008. Artikelserien „Bibelen forandrer folks liv“ er blevet en af læsernes favoritter. Hvorfor er der så mange der finder den appellerende?

De personer der omtales i artiklerne, har vidt forskellig baggrund. Før de lærte om Jehova Gud, har nogle af dem måske haft et vist mål af succes, men følt at de manglede et formål med livet. Andre har måttet kæmpe med store udfordringer, såsom et voldeligt temperament eller stof- eller alkoholmisbrug. Nogle få lærte Jehova at kende mens de voksede op, men holdt for en tid op med at tilbede ham. Alle disse erfaringer viser at det er muligt at foretage forandringer for at glæde Gud. Og det vil altid være gavnligt at gøre dette. Hvilken virkning har disse beretninger haft på læserne?

En læser forklarer hvordan artiklen i bladet for 1. februar 2009 hjalp nogle indsatte i et kvindefængsel.

▪ „Mange af de indsatte kan forholde sig til de personer der er nævnt i artiklen,“ siger hun. „Især billederne der viser personen ’før’ og ’efter’, samt profilen om hans eller hendes fortid gjorde stort indtryk. Mange af de indsatte har haft lignende problemer. Efter at have læst disse beretninger begyndte to indsatte at studere Bibelen.“ — C.W.

Erfaringerne i denne artikelserie har berørt nogle dybt. For eksempel var der i udgaven for 1. april 2011 en beretning om Guadalupe Villarreal, som opgav en homoseksuel livsstil for at kunne tjene Jehova. Læg mærke til to af de mange breve læserne har indsendt som reaktion på hans beretning.

▪ „Guadalupes erfaring rørte mig meget dybt. Det er så vidunderligt at se hvordan kærlighed til Jehova og hans ord kan forandre et menneske fuldstændigt!“ — L.F.

▪ „Før i tiden gjorde jeg hvad jeg kunne for at forkynde for alle, også homoseksuelle. Men jeg har lagt mærke til at jeg på det seneste har haft en tendens til at overse eller endda undgå dem. Denne artikel var lige det jeg havde brug for. Den hjalp mig til at se dem som Jehova ser dem — som potentielle tilbedere af ham.“ — M.K.

En anden beretning der vandt genklang hos mange læsere, var Victoria Tongs beretning i bladet for 1. august 2011. Victoria fortalte om sin tragiske barndom. Hun indrømmede at det var en kamp for hende at føle sig elsket af Jehova, også selvom hun havde tjent ham i flere år. Og hun fortalte hvad der gradvis havde hjulpet hende til at tage imod Jehovas kærlighed. Læg mærke til hvad nogle læsere har sagt om hendes beretning.

▪ „Victorias erfaring talte direkte til mit hjerte. Jeg har haft mange sorger i mit liv. Jeg må konstant kæmpe med negative tanker — selvom jeg i flere år har været døbt som et af Jehovas Vidner. Men Victorias beretning gør at jeg gerne vil prøve at forstå hvad Jehova ser i mig.“ — M.M.

▪ „Da jeg var ung, kæmpede jeg for at bryde min dårlige vane med at se pornografi. For nylig fik jeg et tilbagefald. Jeg har søgt hjælp hos kristne ældste og gjort fremskridt med hensyn til at overvinde mit problem. De ældste har forsikret mig om Guds kærlighed og barmhjertighed. Men til tider føler jeg stadig at jeg er uden værdi, at Jehova aldrig ville kunne elske mig. Victorias beretning hjalp mig meget. Jeg forstår nu at når jeg tænker at Gud aldrig ville kunne tilgive mig, siger jeg i virkeligheden at hans søns offer ikke er nok til at dække mine synder. Jeg har klippet artiklen ud så jeg kan læse den og tænke over den hver gang følelsen af at være uden værdi vælder op i mig. Tak for denne vidunderlige artikelserie!“ — L.K.