Er der en som hører bøn?
Er der en som hører bøn?
„Jeg tvivlede på at Gud fandtes. Men somme tider bad jeg alligevel en bøn. Jeg var ikke sikker på at nogen lyttede, men jeg indrømmer at jeg håbede der var en eller anden derude. Jeg var ulykkelig og kunne ikke se noget formål med livet. Jeg turde ikke rigtig tro på Gud, for jeg mente at det kun var de svage der troede på Gud.“ — PATRICIA, * IRLAND.
HAR du det ligesom Patricia? Opsender du af og til en bøn uden at være sikker på at Gud findes? Hvis du gør det, er du bestemt ikke alene. Det fremgår af det følgende:
▪ En undersøgelse foretaget blandt 2200 mennesker i Storbritannien viste at kun 22 procent troede på en personlig Gud som har skabt verden, og som lytter til bønner. Men der var alligevel 55 procent som bad til Gud i det mindste en gang imellem.
▪ En undersøgelse blandt 10.000 mennesker i fire verdensdele viste at næsten 30 procent af dem der beskriver sig selv som ateister, beder til en gud.
Hvorfor tvivler de?
En englænder ved navn Allan siger: „Jeg plejede at sige at jeg ikke troede på Gud fordi jeg mente at religion var noget man havde opfundet for at holde folk nede og for at tjene penge. Og hvis der var en Gud, tænkte jeg, så ville der ikke være så meget uretfærdighed. Men en gang imellem sad jeg alligevel for mig selv og talte til ’et eller andet’. Jeg spurgte også mig selv: ’Hvordan er jeg kommet her?’“
Enhver der har den slags tanker, har sine egne grunde til at tvivle på at Gud hører vores bønner. Tvivlstankerne får måske ekstra næring af spørgsmål som disse:
▪ Er livet blevet til ved en skabelse?
▪ Hvorfor er religion skyld i så meget ondskab?
▪ Hvorfor tillader Gud lidelser?
Hvis du kunne få svarene på disse spørgsmål, ville du så være mere tilbøjelig til at bede til Gud?
[Fodnote]
^ par. 2 Nogle af navnene i disse artikler er ændret.