Bibelen forandrer folks liv

HVORFOR valgte en mand der voksede op i en rettroende katolsk familie og havde en succesfuld karriere som dommer, at blive et af Jehovas Vidner? Hvad fik en terrorist til at opgive voldshandlingerne og blive en kristen forkynder? Læs hvad de har at sige.

’Jeg fik en bedre forståelse af hvad der er rigtigt og forkert.’​—SEBASTIÃO ALVES JUNQUEIRA

FØDT: 1946

FØDESTED: BRASILIEN

FORTID: RETTROENDE KATOLIK

MIN BAGGRUND: Min familie boede på landet, omkring seks kilometer fra byen Piquete. Mine forældre havde et lille landbrug, og jorden forsynede os med de basale nødvendigheder. Jeg gik i skole i Piquete, så på et tidspunkt købte jeg en gammel cykel for at jeg lettere kunne komme ind til byen. Folk i området var fattige, men byen var ren, og der var ikke meget kriminalitet. De fleste mænd i byen arbejdede på en fabrik der fremstillede våben til militæret.

Jeg elskede at læse, og det lykkedes mig at komme ind på militærets luftfartsskole i en nærliggende by, hvor jeg i 1966 blev sergent. Derefter studerede jeg jura og fik min eksamen. Senere ansøgte jeg om at blive politichef. I 1976 bestod jeg den påkrævede prøve og fik jobbet. En gang imellem indebar mit arbejde også at jeg var fængselsinspektør. Her kom der ofte Jehovas Vidner som gerne ville have lov til at forkynde for de indsatte. De viste mig altid et eller andet fra Bibelen. Jeg havde stor respekt for Gud. Det gjorde indtryk på mig at lære at Gud har et navn, Jehova, og at vi kan blive hans venner.

Med tiden arbejdede jeg mig op ad rangstigen. I 1981 bestod jeg endnu en eksamen og blev landsdommer. Og i 2005 blev jeg beskikket som appelretsdommer ved retten i São Paulo.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Kort efter at jeg havde taget min embedseksamen i jura, begyndte jeg at læse Bibelen — noget der forandrede min tankegang væsentligt. Jeg var rettroende katolik. Vi havde flere præster og en biskop i familien, og under messen hjalp jeg præsten. Inden han holdt sin prædiken, læste jeg udvalgte stykker op af bønnebogen. Det var ikke almindeligt at man i katolske husstande læste i Bibelen. Så da min mor fandt ud af at jeg var i gang med at læse den, blev hun helt oprevet. Hun prøvede at få mig til at holde op ved at sige at jeg risikerede at miste forstanden. Men jeg blev ved med at læse; jeg kunne ikke se at det gjorde nogen skade.

 Det var formentlig min nysgerrighed der fik mig til fortsat at læse i Bibelen. Jeg ville gerne vide mere om præster og deres funktion i kirken. Jeg begyndte også at læse om befrielsesteologien, men tilhængernes ræsonnementer og logik var behæftet med så mange fejl at jeg hverken kunne finde hoved eller hale på det de sagde.

Omkring denne tid gav min tandlæge, som var buddhist, mig en bog som han havde fået. Bogen hed Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? * Jeg tog imod bogen og tænkte at den ville være interessant at læse sammen med bogen Arternes Oprindelse af Charles Darwin. Argumenterne i Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? var magtfulde, logiske og overbevisende. Jeg var ikke det mindste i tvivl om at udviklingslæren ikke var velfunderet.

Bogen om skabelsen gjorde mig endnu mere nysgerrig. Jeg ville gerne have fat i nogle flere af de bøger som Jehovas Vidner havde udgivet. Jeg fik at vide at der på en luftfartsskole var en mekaniker som var et af Jehovas Vidner. Jeg talte med ham, og han gav mig nogle bøger jeg kunne læse. Men på det tidspunkt tog jeg ikke imod tilbuddet om at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Jeg tænkte at jeg selv kunne studere den.

Eftersom jeg var gift da jeg begyndte at læse Bibelen, tænkte jeg at det også ville være godt at læse den sammen med min familie. Så hver uge holdt vi familiestudium og læste i Bibelen sammen. Som katolikker havde præsterne og biskopperne stor betydning for min familie. Det gjorde derfor indtryk på mig at læse ordene i Johannes 14:6: „Jesus sagde til ham [disciplen Thomas]: ’Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.’“ Jeg undersøgte omhyggeligt emnet og blev overbevist om at vi kun kan opnå frelse fra Jehova gennem Jesus. Vi var blevet forledt til at tro at præsterne kunne frelse os.

Der var to andre skriftsteder som ændrede min holdning til den katolske kirke og dens lærepunkter. Det ene var Ordsprogene 1:7, hvor der står: „Frygt for Jehova er begyndelsen til kundskab. Dårerne foragter visdom og tugt.“ Og det andet var Jakob 1:5, som siger: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham.“ Jeg havde en stadig tørst efter kundskab og visdom, som ikke blev slukket af at gå i kirke. Jeg holdt derfor op med at komme i kirken.

I 1980 begyndte min kone at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Jeg overværede studiet hver gang jeg var hjemme. Med tiden tog jeg selv imod et bibelstudium. Men der gik længe inden vi besluttede at lade os døbe som Jehovas Vidner. Min kone blev døbt i 1994, og jeg i 1998.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Det har været til gavn for mine fire børn at blive opdraget til at følge Jehovas normer. (Efeserne 6:4) Jeg har to sønner, og de gør begge en stor indsats i deres menighed for at tage sig af andres åndelige behov. Mine to døtre er meget flittige i forkyndelsen. Min kone bruger hver måned mange timer på at hjælpe folk til at lære Bibelen at kende, og jeg har den glæde at tjene som ældste i den lokale menighed.

Da jeg blev et af Jehovas Vidner, fik jeg en bedre forståelse af hvad der er rigtigt og forkert. Som dommer prøver jeg at følge Jehovas handlemåde i forskellige situationer ved at  tage alle forhold i betragtning, udvise rimelighed og være medfølende når der er formildende omstændigheder.

Jeg har behandlet mange sager om vold, kriminalitet og børnemisbrug samt andre alvorlige forbrydelser. Men det har ikke gjort mig ufølsom. Når jeg ser nyhederne, føler jeg væmmelse over det udbredte moralske forfald og fordærv i denne verden. Jeg er Jehova taknemmelig for at jeg har fået lov til at forstå årsagen til den stigende kriminalitet og for håbet om at tingene snart bliver bedre.

„Jeg blev ikke rehabiliteret i fængselet.“​—KEITH WOODS

FØDT: 1961

FØDESTED: NORDIRLAND

FORTID: TERRORIST

MIN BAGGRUND: Jeg er født i 1961 i Portadown, en travl by i Nordirland. Min familie var protestanter, og jeg voksede op i et boligområde hvor katolikker og protestanter boede side om side. De fleste familier var forholdsvis fattige, men vi havde det godt sammen og kom og gik hos hinanden.

Jeg er ikke særlig stolt over min daværende livsstil. I 1974 blev jeg involveret i „The Troubles“, de religiøse og politiske konflikter der dengang fandtes i Nordirland. Omkring det tidspunkt forværredes tilstandene i kvartererne. For eksempel var min far, som var bestyrer af Ulster Tæppefabrik, en aften på arbejde, og han havde to unge katolske drenge som boede ved siden af os, i lære. Samme aften var der nogen der smed en bombe gennem stuevinduet i drengenes hjem, og deres far, mor og bror blev dræbt.

Problemerne eskalerede, og der udbrød åben krig. Protestanter blev tvunget ud af katolske områder da deres hjem blev brændt ned, og katolikker blev forulempet i protestantiske områder. Vores boligområde blev fortrinsvis et protestantisk kvarter. Inden længe blev jeg arresteret og idømt tre års fængsel fordi jeg havde deltaget i bombeangreb.

Mens jeg sad i fængsel, blev jeg gode venner med en af de indsatte som var en kendt person blandt loyalisterne. Vi var som brødre, og senere var jeg forlover ved hans bryllup. Hverken han eller jeg blev rehabiliteret i fængselet. Da vi blev løsladt, fortsatte vi straks med vores politiske aktiviteter, men med endnu større iver. Som følge heraf kom min ven i fængsel igen. Her blev han myrdet.

Jeg blev også et udsat mål, og engang blev min bil sprunget i luften. Men det gjorde mig blot endnu mere besluttet på aktivt at støtte kampagnen for „Gud og Ulster“. *

 På dette tidspunkt var jeg med til at producere en dokumentarfilm om „The Troubles“, som blev vist på britisk tv. Filmen gav mig endnu flere problemer. Da jeg for eksempel en aften kom hjem, havde min kone forladt mig. Og som følge af dokumentarfilmen blev min søn kort efter taget fra mig. Jeg kan huske at jeg stod foran spejlet og sagde: „Hvis der er en Gud derude, så hjælp mig.“

Lørdagen efter mødte jeg en af mine bekendte der hed Paul, som var blevet et af Jehovas Vidner. Han begyndte at fortælle mig om Bibelen. To dage senere sendte han mig et eksemplar af Vagttårnet. I bladet var der en artikel der citerede Jesu ord i Johannes 18:36. Han sagde: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ Disse ord gjorde et stort indtryk på mig. Fra da af tog mit liv en ny drejning.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Paul begyndte at studere Bibelen med mig. Senere fortsatte Bill, der også var et af Jehovas Vidner, med at studere med mig. Jeg var en vanskelig elev; jeg havde så mange spørgsmål. Jeg inviterede også mange præster med hjem for at bevise at Bill tog fejl. Men sandheden i Guds ord skinnede igennem.

Jeg kan huske at jeg ved en lejlighed sagde til Bill at han ikke skulle komme for at studere med mig, for der var mange vejspærringer i området, og hans bil ville helt sikkert blive konfiskeret og brændt. Men Bill dukkede op til studiet som han plejede. Han lod sin bil stå derhjemme og cyklede i stedet for. Hvem ville konfiskere en cykel? Ved en anden lejlighed sad Bill og jeg hjemme hos mig og studerede Bibelen da politiet og hæren kom for at arrestere mig. Da de førte mig bort, råbte Bill til mig at jeg skulle stole på Jehova. Alt dette gjorde stort indtryk på mig.

Den første gang jeg var med til et af Jehovas Vidners møder i rigssalen, må det have været et chok for nogle af de tilstedeværende. Jeg havde langt hår, ring i det ene øre og var iført en læderjakke med et politisk logo. Jeg kunne næsten ikke tro hvor godt de tog imod mig. Deres venlighed rørte mig dybt.

Selvom jeg studerede Bibelen, kom jeg stadig sammen med mine gamle venner. Men med tiden sank de sandheder jeg lærte fra Bibelen, dybere ned i mit hjerte. Det gik op for mig at jeg måtte ændre mine politiske holdninger og min omgangskreds hvis jeg ønskede at tjene Jehova. Det var lettere sagt end gjort. Men efterhånden som jeg lærte mere om Bibelen og fik styrke fra Jehova, blev jeg i stand til at gøre forandringer. Jeg blev klippet, fjernede min ørering og købte et jakkesæt. Jeg fik også en mere positiv indstilling til andre som følge af det jeg lærte.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Jeg havde levet et kriminelt liv og begået terrorisme. Mit ansigt var velkendt af myndighederne i området. Nu er tingene anderledes. Da jeg første gang var med til et af Jehovas Vidners områdestævner, som blev holdt i byen Navan, eskorterede myndighederne mig hele vejen gennem Irland og Nordirland. Men nu kan jeg rejse til stævnerne uden eskorte. Jeg kan også frit deltage i forkyndelsen sammen med mine trosfæller Paul og Bill og resten af menigheden.

Efterhånden som mit liv ændrede sig til det bedre, blev jeg en del af menigheden. Der mødte jeg et Jehovas vidne som hed Louise, og vi blev gift. Desuden blev min søn og jeg genforenet.

Når jeg ser tilbage på mit liv, fortryder jeg al den skade og sorg jeg har forvoldt andre. Men jeg kan bekræfte at Bibelen kan sætte folk som mig i stand til at ændre sig — så deres liv ikke længere er centreret om fejlagtige holdninger, men har en mening og et håb.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 12]

Min mor blev helt oprevet da hun fandt ud af at jeg var i gang med at læse Bibelen