Kan man tro på Bibelens mirakler?

HVIS en fortalte dig en usædvanlig historie, ville vedkommendes troværdighed så ikke have indflydelse på om du troede på historien eller ej? En sådan troværdighed ville ikke blot afhænge af hvordan han fortalte historien, men også af om han er kendt for at tale sandt. Hvis han i årevis altid har fortalt dig sandheden og aldrig bevidst har løjet for dig, ville du have god grund til at tro det han nu har fortalt dig.

Det samme gælder de mirakler der er omtalt i Bibelen. Der er ingen af os der levede dengang begivenhederne fandt sted. Men det er muligt at bedømme om Bibelens beretning er sandfærdig — nemlig hvis det den siger, lyder troværdigt. Hvordan? Her er nogle faktorer der giver os grund til at tro på Bibelens mirakler.

Mange af miraklerne blev udført i fuld offentlighed. Undertiden var der flere tusind, måske endda millioner, der var vidne til dem. (2 Mosebog 14:21-31; 19:16-19) De blev ikke udført i hemmelighed, borte fra offentligheden.

Miraklerne bar præg af enkelhed. Der var ingen særlige rekvisitter, prangende opsætninger eller lystricks. De fleste af de mirakler der er omtalt i Bibelen, blev udført efter anmodning fra enkeltpersoner og var ikke planlagt på forhånd. (Markus 5:25-29; Lukas 7:11-16) I disse tilfælde kunne begivenhederne ikke have været iscenesat af den der udførte miraklet.

Motivet hos dem der udførte miraklerne, var ikke at opnå berømmelse, ære og rigdom. Det var tværtimod at ære Gud. (Johannes 11:1-4, 15, 40) De der søgte at opnå velstand gennem sådanne mirakuløse kræfter, blev fordømt. — 2 Kongebog 5:15, 16, 20, 25-27; Apostelgerninger 8:18-23.

At miraklerne var så forskellige, viser at de ikke kunne være menneskers værk. For eksempel lagde vinden og søen sig, vand blev forvandlet til vin, regn blev standset og begyndte at falde igen, syge blev kureret og blinde blev helbredt. Alle disse og mange andre mirakler viser at der må have stået en overmenneskelig magt som kan øve indflydelse over stof af enhver art, bag sådanne mirakler. — 1 Kongebog 17:1-7; 18:41-45; Mattæus 8:24-27; Lukas 17:11-19; Johannes 2:1-11; 9:1-7.

Selv ikke de modstandere der så miraklerne, betvivlede at de havde fundet sted. Da Jesus oprejste sin ven Lazarus, betvivlede Jesu religiøse fjender ikke at Lazarus havde været  død. Hvordan kunne de det? Lazarus havde jo været begravet i fire dage. (Johannes 11:45-48; 12:9-11) Selv århundreder efter Jesu død anerkendte de der skrev den jødiske Talmud, stadig at Jesus havde mirakuløse kræfter. De satte kun spørgsmålstegn ved kilden til disse kræfter. Og da Jesu disciple blev ført frem for en jødisk domstol, var der ingen der spurgte dem om de havde gjort et mirakel. Nej, man spurgte dem: „Ved hvilken kraft eller i hvis navn har I gjort dette?“ — Apostelgerninger 4:1-13.

Så kan man tro på det Bibelen siger om mirakler? Det vi lige har set, viser tydeligt at Bibelens beretninger om mirakler er kendetegnet af troværdighed. Der er dog også andre grunde til at tro på disse beretninger. Når Bibelen omtaler en begivenhed, angiver den for eksempel ofte tidspunktet, stedet og navnene på de involverede parter. Selv bibelkritikere er blevet forbløffet over hvor nøjagtige de historiske oplysninger i Bibelen er. Hundredvis af bibelprofetier er gået i opfyldelse, endda til mindste detalje. Desuden har Bibelen mange gode råd om hvordan mennesker kan have det godt med hinanden — råd der har hjulpet mennesker i alle aldre og samfundslag. Når det gælder menneskers indbyrdes forhold, har Bibelens råd vist sig at være uden sidestykke.

Hvis du endnu ikke har fuld tillid til Bibelen, hvorfor så ikke bruge lidt tid på at undersøge den nøjere? Jo mere du lærer om den, jo mere vil du komme til at stole på den. (Johannes 17:17) Du vil blive klar over at du godt kan have tillid til det den fortæller om de mirakler der er sket i fortiden. Når du tror på disse beretninger, har du et godt grundlag for at tro på det Bibelen siger der vil ske i den nærmeste fremtid.

[Illustration på side 7]

Jesu modstandere betvivlede ikke at Lazarus havde været død