Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor bliver der ved med at være korruption?

Hvorfor bliver der ved med at være korruption?

„Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — PRÆDIKEREN 8:9.

DENNE udtalelse beskriver meget rammende menneskenes styre ned gennem tiden. Det har været årsag til ufattelige lidelser og elendighed. Til alle tider er velmenende menneskers bestræbelser på at skabe et mere retfærdigt samfund ofte slået fejl på grund af begærlighed og korruption. Hvordan kan det være? Hvorfor bliver der ved med at foregå korruption? Det skyldes dybest set tre negative faktorer som vi påvirkes af. Lad os se på dem.

1. Syndens påvirkning.

Bibelen siger tydeligt at vi ’alle er under synd’. (Romerne 3:9) Ligesom en uhelbredelig arvelig sygdom „bor“ synden i os. I tusinder af år har synden ’hersket’ over menneskeheden som en konge. Dens „lov“ virker hele tiden i os. Syndige tilbøjeligheder får mange til at fremme deres egne interesser eller stræbe efter materielle ejendele og magt på andres bekostning. — Romerne 5:21; 7:17, 20, 23, 25.

 2. Den onde verdens påvirkning.

Verden i dag er kendetegnet af griskhed og selviskhed. I et sådant miljø har nogle svært ved at være anderledes. Drevet af egoistisk ærgerrighed bliver de magtsyge og får et stærkt ønske om at samle sig penge og ejendele — flere end de har brug for. Sørgeligt nok er de villige til at være uærlige for at nå disse mål. I stedet for at prøve at undgå dårlig påvirkning vælger sådanne mennesker at „følge mængden i slette forehavender“. — 2 Mosebog 23:2.

3. Satan Djævelens påvirkning.

Satan, en oprørsk åndeskabning, „vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) Han nyder at manipulere med mennesker. Han kan udnytte en persons naturlige ønske om materielle goder og økonomisk tryghed i en sådan grad at vedkommende ikke viger tilbage for at bedrage andre.

Vil det sige at vi blot er marionetter i Satans hånd — at vi ikke kan andet end at adlyde ham når han trækker i trådene? Dette spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel.