ROMAN var 11 år da en af hans gode venner blev dræbt i en bilulykke. „Tabet af min ven rystede mig dybt,“ siger han. „I mange år efter ulykken spekulerede jeg på hvad der sker med os når vi dør.“

Døden forekommer at være unaturlig. De fleste af os ønsker ikke at dø, uanset hvor gamle vi er. Mange er bange for hvad der sker efter døden.

Mange tror at en del af mennesket lever videre efter døden. De tror at gode mennesker vil få deres belønning i himmelen, og at de onde vil blive straffet for deres synder til evig tid. Andre mener at man holder op med at eksistere når man dør, og at man med tiden bliver fuldstændig glemt.

Bag det første svar ligger tanken at livet i virkeligheden ikke ophører ved døden; bag det andet svar at livet ikke har nogen mening. Nogle med sidstnævnte opfattelse har måske denne fatalistiske indstilling: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ — 1 Korinther 15:32.

Bibelen siger ikke at der er en del af mennesket der lever videre efter døden. Gud inspirerede kong Salomon til at skrive: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Hvis man ’ingenting ved’, er man totalt uvidende om hvad der sker omkring en. Man kan ikke gøre noget eller føle noget. Altså kan de døde hverken hjælpe eller skade de levende.

I modsætning til hvad mange tror, var det ikke Guds mening at mennesker skulle dø. Det første menneske, Adam, blev skabt med udsigt til at leve evigt på jorden. Den eneste gang Gud nævnte døden, var da han fortalte Adam hvad straffen var for at være ulydig.  Han forbød Adam at spise frugten af et bestemt træ og advarede ham om at han ’visselig ville dø’ hvis han gjorde det. (1 Mosebog 2:17) Hvis Adam og Eva var forblevet lydige, kunne de og alle deres efterkommere som var loyale mod Gud, have levet evigt på jorden.

Adam valgte at ignorere Guds advarsel. Han syndede ved at være ulydig mod Gud, og derfor døde han. (Romerne 6:23) Der var ikke noget af Adam der levede videre. Da han døde, holdt han simpelt hen op med at eksistere. Gud havde sagt til ham: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Eftersom hele menneskeheden stammer fra Adam, har vi fået synd og død i arv fra ham. — Romerne 5:12.

Trods Adams ulydighed vil Jehova Gud gennemføre sin hensigt i forbindelse med at befolke jorden med fuldkomne efterkommere af Adam. (1 Mosebog 1:28; Esajas 55:11) Inden længe vil Gud give de fleste af de døde livet igen. Om den tid sagde apostelen Paulus: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:15.

Roman, som er citeret tidligere, studerede Bibelen og fandt ud af hvad den siger om døden og om Jehova. Denne viden gjorde et dybt indtryk på ham. Læs hans beretning i artiklen „Bibelen forandrer folks liv“.