Hvert år forkynder paven og andre religiøse ledere fred i håb om at julen vil være i harmoni med englenes budskab: „På jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ Nogle foretager særlige pilgrimsrejser i forbindelse med julen.

Fred i juledagene er i bedste fald midlertidig. Et eksempel: I december 1914, da Første Verdenskrig rasede i Europa, kom de britiske og de tyske soldater frem fra skyttegravene og fejrede jul sammen. De delte mad, drikkevarer og cigaretter med hinanden. De spillede endda fodbold sammen. Men våbenstilstanden varede ikke længe. I et brev fra fronten skrev en britisk soldat at en tysk soldat havde sagt til ham: „I dag har vi fred. I morgen kæmper du for dit land; jeg kæmper for mit.“

„Et barn er født os. . . . Hans navn skal være . . . Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ (Esajas 9:6, 7) Denne profeti om Jesus er meget opmuntrende! Den viser at han ikke blev født på jorden for kun at bringe fred én dag om året. Som hersker i himmelen vil han bringe sand og varig fred.

„I kan have fred ved hjælp af mig [Jesus]. I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Den dag i dag hjælper Jesus sine disciple til at have fred med hinanden. Det er rigtigt at de kristne oplever trængsler, men takket være Bibelen forstår de hvorfor der findes lidelser, og hvordan Jesus vil indføre en fred der varer evigt. Det har givet dem en indre fred.

Fordi Jehovas Vidner lever efter Jesu ord, oplever de — uanset nationalitet, hudfarve, etnisk tilhørsforhold eller sprog — en sådan fred. Du kan selv se at det forholder sig sådan ved at komme til et møde i en af deres rigssale. Måske vil du ligesom mange andre medgive at en sådan fred er bedre end den der kan findes ved juletid.