Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tror du at du har levet før?

Tror du at du har levet før?

„At man vender tilbage til livet, er en kendsgerning, og det er en kendsgerning at de levende stammer fra de døde, og at de dødes sjæle eksisterer.“ — PLATON, GRÆSK FILOSOF, 5. ÅRHUNDREDE F.V.T., UDTALELSE AF SOKRATES I „FAIDON“.

„Eftersom sjælen ikke eksisterer uden et legeme og dog ikke er legemet, må den findes i et eller andet legeme og vandre fra legeme til legeme.“ — GIORDANO BRUNO, ITALIENSK FILOSOF, 16. ÅRHUNDREDE E.V.T.

„Intet er dødt: mennesker spiller døde . . . og dér står de og ser ud ad vinduet, sunde og raske, i en eller anden ny og mærkelig forklædning.“ — RALPH WALDO EMERSON, AMERIKANSK ESSAYIST OG DIGTER, 19. ÅRHUNDREDE E.V.T.

HAR du nogen sinde spekuleret på hvem du i grunden er? Har du nogen sinde fået den tanke at du har levet før? Hvis du har det, er du ikke ene om det. Siden de tidligste tider har mennesker både i den østlige og vestlige verden tænkt over disse spørgsmål. I deres søgen efter svar har nogle vendt sig til reinkarnationslæren, som går ud på at når et menneske dør, forlader en immateriel „sjæl“ legemet og genfødes i et andet legeme eller en anden organisme — det kan være et andet menneske, et dyr eller endog en plante — i en eller flere på hinanden følgende eksistenser.

Det er muligt at denne lære kan tilfredsstille nogle, men hvordan kan vi vide om den er sand? Hvad siger Guds ord, Bibelen, i den forbindelse? Først kunne vi dog spørge: Hvor stammer denne tanke fra?

Hvor stammer forestillingen om en reinkarnation fra?

Ifølge historikerne og religionsforskerne fandtes tanken om menneskesjælens udødelighed hos indbyggerne i det gamle Babylon, som blev grundlagt i sidste halvdel af det tredje årtusind før vor tidsregning. Spørgsmålet om udødelighed „optog i høj grad de babyloniske teologer“, siger Morris Jastrow jun. i bogen The Religion of Babylonia and Assyria. For babylonierne var „døden overgangen til et andet liv“, forklarer han. „Det der lå til grund for den oprindelige tanke om at mennesket fortsatte sin eksistens i en eller anden form, var uden tvivl at man ikke kunne forestille sig for evigt at skulle være berøvet sin bevidsthed.“

Efter at være udsprunget i Babylon begyndte læren om sjælevandring og sjælens genfødsel i et andet legeme at udvikle sig i andre dele af oldtidens verden. Indiske filosoffer udtænkte et sindrigt system bestående af en cyklus af genfødsler som var baseret på loven om årsag og virkning, eller karma. Indflydelsesrige græske filosoffer antog også tanken om en reinkarnation, og den fik derved stor udbredelse.

I vor tid har der i Vesten været stigende interesse for reinkarnationslæren. Kendte personer har foruden den yngre generation været fascineret af Østens religioner. I dag findes der en mangfoldighed af bøger og sider på internettet der skildrer formodede oplevelser i et tidligere liv. En behandlingsform som er ved at vinde frem i mange lande, består i at man under hypnose udforsker en persons formodede tidligere liv for at forstå vedkommendes nuværende helbredstilstand og adfærdsmønster.

Er reinkarnationslæren sand?

Selvom troen på en reinkarnation har dybe rødder i fortiden, står vi stadig tilbage med spørgsmålet: Er læren sand? Og de som er kristne, vil gerne vide om den stemmer med Bibelen. (Johannes 17:17) Eftersom Jehova Gud er livets kilde og den der „åbenbarer hemmeligheder“, kan han fortælle os noget om livet og døden som mennesker ellers ikke har kendskab til. Vi kan med tillid vende os til hans ord, Bibelen, for at få svar på dette spørgsmål. — Daniel 2:28; Apostelgerninger 17:28.

Vi kan let finde frem til Guds svar når vi lader Bibelen fortolke sig selv. For eksempel finder vi i Første Mosebog 3:19 Guds ord til Adam efter at Adam og Eva havde været ulydige og havde spist af frugten på kundskabens træ. Gud sagde: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ Adam blev skabt af støv fra jorden. Da han døde, vendte han tilbage til støvet. Det var Guds klare ord. Så når en person dør, genfødes han ikke som en anden person, men ophører med at eksistere. * Ligesom varme og kulde, tørt og vådt, lys og mørke er modsætninger, er død det modsatte af liv. De døde er virkelig døde! Er det ikke meget enkelt og logisk?

Der må derfor være en anden forklaring på at nogle har erindringer om en tidligere tilværelse. Man har endnu ikke fuld klarhed over hvordan det menneskelige sind, inklusive underbevidstheden, arbejder, og hvilken virkning medicin og traumatiske oplevelser har på sindet. Drømme og begivenheder man forestiller sig, affødt af den mængde af informationer der er oplagret i hjernens hukommelse, kan være så levende at de forekommer virkelige. I nogle tilfælde kan onde åndemagter være ophav til mystiske oplevelser som kan få det der er uvirkeligt, til at forekomme virkeligt. — 1 Samuel 28:7-19.

Det er et naturligt ønske hos mennesker at de gerne vil leve og kende fremtiden. Men hvor kommer dette ønske fra? Det er interessant at Bibelen siger om Skaberen: „Han har også lagt evigheden i menneskenes hjerte.“ (Prædikeren 3:11, New International Version; se også den danske autoriserede oversættelse af 1931). Derfor har mennesker inderst inde ønsket om at leve evigt.

Hvis vores Skaber, Jehova Gud, har nedlagt ønsket om at leve evigt i menneskenes hjerte, vil det så ikke være fornuftigt at slutte at han også vil forklare hvordan vi kan få dette ønske opfyldt? Bibelen viser at det er Skaberens ophøjede hensigt at velsigne lydige mennesker med evigt liv på en paradisisk jord. „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den,“ sagde kong David under inspiration fra Gud i en af sine salmer. (Salme 37:29) En vigtig bibelsk lære som er uadskilleligt forbundet med denne ophøjede hensigt, er læren om de dødes opstandelse. — Apostelgerninger 24:15; 1 Korinther 15:16-19.

Opstandelsen — det eneste sikre håb for de døde

Bibelen indeholder otte øjenvidneberetninger om mennesker som døde og blev oprejst til liv igen på jorden. * Der var tale om opstandelser, ikke om reinkarnation. De der blev bragt tilbage til livet, blev straks genkendt af deres familie og venner. I ingen af disse tilfælde måtte slægtningene søge blandt nyfødte børn, såvel nær som fjern, for at finde ud af om en af de nyfødte var den inkarnerede sjæl af deres kære afdøde. — Johannes 11:43-45.

Det er til stor trøst for os at vide, som det fremgår af Guds ord, at det store flertal af dem der er døde, vil komme tilbage i opstandelsen i Guds nye verden, som snart vil blive indført her på jorden i stedet for den gamle, onde verden. (2 Peter 3:13, 14) Lige nu er milliarder af menneskers livsmønstre bevaret i Jehova Guds ubegrænsede, fuldkomne erindring. Vi ved jo at han husker endog alle stjernernes navne! (Salme 147:4; Åbenbaringen 20:13) Når han oprejser generation efter generation af mennesker til liv i hans nye verden, vil de kunne spore deres slægt tilbage gennem tiden og komme til personligt at kende deres forfædre. Hvor fascinerende og spændende at komme til at opleve dette!

^ par. 13 Yderligere oplysninger om dette emne findes i kapitel 6, „Hvor er de døde?“, i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, som er udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 18 De otte beretninger findes i Første Kongebog 17:17-24; Anden Kongebog 4:32-37; 13:20, 21; Lukas 7:11-17; 8:40-56; Johannes 11:38-44; Apostelgerninger 9:36-42; 20:7-12. Læg mærke til, når du læser beretningerne, at disse opstandelser fandt sted i nærværelse af mange øjenvidner. En niende beretning beskriver Jesu Kristi opstandelse. — Johannes 20:1-18.