Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

 HOVEDEMNE: HVAD VI KAN LÆRE AF MOSES

Hvem var Moses?

Hvem var Moses?

Hvad kommer du til at tænke på når du hører navnet Moses? Tænker du på . . .

  • spædbarnet som af sin mor blev skjult i en kurv på Nilen?

  • drengen som voksede op i luksus i Egypten hos Faraos datter uden at glemme at han var israelit?

  • manden der levede som hyrde i Midjan i 40 år?

  • manden der talte med Jehova * foran en brændende busk?

  • manden der modigt trådte frem for Egyptens konge og bad om at israelitterne måtte blive udfriet af trældommen?

  • manden der på Guds befaling advarede om at der ville komme ti plager over Egypten fordi kongen havde trodset den sande Gud?

  • manden der stod i spidsen for israelitterne da de på storslået vis blev udfriet fra Egypten?

  • manden der blev brugt til at dele Det Røde Hav?

  • manden der overbragte israelitterne De Ti Bud fra Gud?

ALT dette, og meget mere, oplevede Moses. Det er derfor ikke så mærkeligt at denne gudfrygtige mand er højt respekteret af både kristne, jøder og muslimer.

Moses var afgjort en profet der øvede store og frygtindgydende gerninger. (5 Mosebog 34:10-12) Han lod sig bruge af Gud på en storslået måde. Ikke desto mindre var Moses et ganske almindeligt menneske. Ligesom profeten Elias, der sås ved siden af Moses i et syn under Jesu jordiske tjeneste, var Moses en mand „med de samme svagheder som vi“. (Jakob 5:17; Mattæus 17:1-9) Han kom ud for mange af de samme problemer som vi kommer ud for, og han klarede dem på en særdeles god måde.

Kunne du tænke dig at vide hvad der satte ham i stand til det? Lad os se på tre af Moses’ gode egenskaber og hvad vi kan lære af hans eksempel.

^ par. 7 Jehova er Guds navn ifølge Bibelen.