Jeg er vokset op i et arbejderkvarter i havnebyen Turku. Min far var mesterbokser, og min lillebror og jeg gik også til boksning. I skolen kom jeg tit op at slås; jeg holdt mig aldrig tilbage fra at bruge næverne. Som teenager sluttede jeg mig til en berygtet bande og kom ind i et endnu mere voldeligt miljø. Jeg fik også øjnene op for heavy metal-musikken og begyndte at drømme om at blive rockstjerne.

Jeg købte nogle trommer og dannede et band, som jeg snart blev forsanger i. Jeg kunne godt lide at opføre mig helt ukontrolleret på scenen. Fordi vores band var aggressivt og havde en vild optræden, blev vi mere og mere kendte. Vores koncerter blev efterhånden overværet af store tilhørerskarer, og vi indspillede nogle få plader, hvoraf den sidste fik gode anmeldelser. Sidst i 1980’erne rejste vi til USA for at promovere vores band. Vi optrådte nogle få gange i New York og Los Angeles, og før vi tog tilbage til Finland, havde vi fået kontakt med nogle professionelle folk inden for musikindustrien.

Selvom jeg var glad for at spille i bandet, savnede jeg en dybere mening med mit liv. Jeg var skuffet over den rå tone i musikbranchen og var også utilfreds med min overfladiske livsstil. Jeg følte mig som et dårligt menneske og var bange for at jeg ville komme i et brændende helvede. Jeg søgte i alle mulige religiøse og åndelige bøger efter svar på mine spørgsmål og bad også inderligt til Gud om hjælp, selvom jeg følte at jeg aldrig kunne blive god nok til ham.

For at forsørge mig selv arbejdede jeg på det lokale posthus. En dag fandt jeg ud af at en af mine kolleger var et af Jehovas Vidner. Jeg bombarderede ham med spørgsmål. Hans logiske svar ud fra Bibelen gjorde mig interesseret, så jeg sagde ja til at studere Bibelen med ham. Da vi havde studeret i nogen tid, fik mit band tilbudt en attraktiv pladekontrakt med  mulighed for at udgive et album i USA. Det så jeg som mit livs chance.

Jeg sagde til den forkynder der studerede med mig, at jeg rigtig gerne ville udgive et album mere, og at jeg så bagefter for alvor ville rette mit liv ind efter Bibelens principper. Han kom ikke med sin egen mening, men bad mig blot om at læse Jesu ord i Mattæus 6:24, hvor der står: „Ingen kan trælle for to herrer.“ Jeg blev chokeret da betydningen af Jesu ord gik op for mig. Men efter nogle få dage var det forkynderens tur til at blive chokeret! Jeg sagde til ham at jeg havde besluttet at forlade bandet fordi jeg ønskede at følge Jesus.

Bibelen var som et spejl der hjalp mig til at se mine fejl. (Jakob 1:22-25) Det gik op for mig at min adfærd var rå og brutal, og at jeg var stolt og ekstremt stræbsom. Jeg havde et dårligt sprog, jeg sloges, jeg røg, og jeg drak tæt. Da det gik op for mig hvor meget min måde at leve på stred mod Bibelens principper, blev jeg frustreret og utilfreds med mig selv. Alligevel var jeg nu klar til at gøre de nødvendige forandringer. — Efeserne 4:22-24.

Især i begyndelsen var jeg fyldt med selvbebrejdelser over det liv jeg havde levet. Men det Jehovas vidne der studerede med mig, hjalp mig meget. Han viste mig hvad Bibelen siger i Esajas 1:18: „Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne.“ Dette og andre bibelvers overbeviste mig om at vores himmelske Far er barmhjertig og ønsker at hele sårene hos dem der angrer det forkerte de har gjort.

Da jeg havde lært Jehova at kende som person og fået kærlighed til ham, ønskede jeg at indvi mit liv til ham. (Salme 40:8) Jeg blev døbt i 1992 ved et internationalt stævne som Jehovas Vidner holdt i Sankt Petersborg i Rusland.

Jeg har fået mange gode venner blandt Jehovas Vidner. Af og til samles vi for at spille god musik og glæde os over denne gave fra Gud. (Jakob 1:17) En særlig velsignelse for mig er min elskede hustru, Kristina. Med hende har jeg delt mange ting — livets glæder og problemer samt mine inderste følelser.

Var jeg ikke blevet et af Jehovas Vidner, havde jeg måske ikke været i live i dag. Førhen kom jeg konstant ud i problemer og vanskeligheder. Men nu føler jeg at mit liv virkelig har fået mening, og at tingene er faldet på plads for mig.