JONATHAN, som er født i USA af koreanske forældre, var som barn udsat for racefordom. Under sin opvækst søgte han efter et sted hvor folk ikke havde forudfattede meninger om hans ansigtstræk eller racemæssige baggrund. Han blev læge i en by i det nordlige Alaska, USA, hvor han af udseende lignede de fleste af sine patienter. Der, nord for polarcirklen, hvor der blæser isnende vinde, håbede han at han endelig var sluppet for fordommens endnu koldere vinde.

Det håb han havde haft, bristede da han behandlede en 25-årig kvinde. Da kvinden vågnede af koma, kiggede hun op på Jonathans ansigt og gav udtryk for sin dybe foragt for koreanere med et bandeord. Denne hændelse mindede ham om at han ikke kunne undgå fordom selvom han havde gjort sig mange anstrengelser for at flytte og blive accepteret af andre.

Jonathans kedelige oplevelse kaster lys over en barsk realitet. I hver en afkrog af jorden kan man finde fordomme. Hvor som helst der er mennesker, er der tilsyneladende fordomme.

 Til trods for at fordom er så udbredt, er de fleste dog hurtige til at tage afstand fra det. Det er virkelig et paradoks. Hvordan kan noget som så mange tager afstand fra, samtidig være så udbredt? Mange der ikke bryder sig om fordomme, kan åbenbart ikke genkende dem hos sig selv. Kunne det også gælde dig?

Uanset om man vil erkende det eller ej, er det svært at finde ud af om man gemmer på visse fordomme i sit hjerte. Bibelen forklarer hvorfor det forholder sig sådan: „Hjertet er det mest bedrageriske af alt.“ (Jeremias 17:9, da. aut.) Man kunne derfor narre sig selv til at tro at man er tolerant over for alle slags mennesker. Eller man kommer måske frem til at man har gode grunde til at have et negativt syn på bestemte befolkningsgrupper.

Det kan altså være svært at finde ud af om vi gemmer på en skjult fordom. I den forbindelse kan du forestille dig følgende situation: Det er en mørk, sen aften, og du går alene på en vej. Imod dig kommer to unge mænd som du aldrig har set før. De ser stærke ud, og den ene af dem har tilsyneladende noget i hånden.

Tror du straks at de unge mænd udgør en trussel? Måske har du haft nogle oplevelser som har lært dig at være forsigtig, men giver det dig ret til at drage den konklusion at lige netop de to unge mænd er farlige? Et mere nærgående spørgsmål kunne være: Hvilken race eller etnisk gruppe forestiller du dig disse mænd tilhører? Dit svar på det spørgsmål kan være ret afslørende. Det kan i nogen grad vise om du har en lille snert af fordom.

Hvis vi er ærlige over for os selv, må vi nok indrømme at vi inderst inde i forskellig grad er præget af forudfattede meninger. Også Bibelen erkender at vi ligger under for en meget almindelig form for fordom: „Folk dømmer andre efter hvordan de ser ud.“ (1 Samuel 16:7, Contemporary English Version) Eftersom vi alle er underlagt denne menneskelige tilbøjelighed — ofte med katastrofale følger — er der så noget håb om at vi kan fjerne fordomme hos os selv? Vil vi nogen sinde opleve at hele verden bliver fri for fordomme?