Jeg er vokset op i Santiago, Chiles hovedstad, i et kvarter der var plaget af stofmisbrug, bander og kriminalitet. Da jeg var fem, blev min far myrdet. Derefter flyttede min mor sammen med en voldelig mand, som ofte slog os. Jeg har stadig følelsesmæssige ar fra de år.

Mens jeg voksede op, reagerede jeg på den negative påvirkning ved at blive ekstremt voldelig. Jeg lyttede til heavy metal, drak tæt og tog indimellem stoffer. Jeg var ofte involveret i gadekampe med narkohandlere, som flere gange forsøgte at gøre det af med mig. Engang hyrede en rivaliserende bande en berygtet lejemorder til at dræbe mig, men det lykkedes mig at slippe væk med blot et stiksår. Ved en anden lejlighed holdt en gruppe narkohandlere en pistol mod min tinding og forsøgte at hænge mig.

I 1996 blev jeg forelsket i en kvinde ved navn Carolina, og i 1998 blev vi gift. Efter at vi havde fået vores første søn, blev jeg skrækslagen for at jeg på grund af mit hidsige temperament ville blive ligesom min stedfar og begynde at være voldelig mod min familie. Jeg søgte derfor hjælp på et lokalt behandlingscenter, hvor jeg fik medicinsk behandling og terapi, men det hjalp ikke. Jeg fór stadig op over den mindste bagatel; jeg kunne slet ikke beherske mig. Jeg forsøgte at begå selvmord i den fejlagtige tro at jeg derved kunne undgå at skade min familie. Det lykkedes heldigvis ikke.

Jeg havde været ateist i mange år, men ville gerne tro på Gud. Derfor kom jeg i et stykke tid hos et evangelisk trossamfund. I mellemtiden var min kone begyndt at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Jeg kunne ikke fordrage Jehovas Vidner, og jeg råbte ofte sjofelheder efter dem. Men stik imod det jeg havde forventet, reagerede de altid pænt og høfligt.

En dag bad Carolina mig om at slå op på Salme 83:18 i min egen bibel. Det vers siger tydeligt at Guds navn er Jehova. Det gik op for mig at mit trossamfund ganske vist havde lært mig om en gud, men ikke om Jehova. I begyndelsen  af 2000 gik også jeg i gang med at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner.

Efterhånden som jeg gjorde fremskridt, var det en trøst for mig at lære at Jehova er en medfølende og tilgivende Gud. For eksempel beskrives han i Anden Mosebog 34:6, 7 som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd“.

Det var dog ikke så nemt for mig at leve efter det jeg lærte. Jeg var overbevist om at jeg aldrig ville blive i stand til at styre mit voldsomme temperament. Hver gang det gik galt, opmuntrede Carolina mig kærligt. Hun mindede mig om at Jehova lagde mærke til mine anstrengelser. Hendes støtte gav mig styrke til at blive ved med at forsøge at behage Jehova, selv om jeg ofte følte mig som et håbløst tilfælde.

Alejandro, der underviste mig i Bibelen, bad mig en dag om at læse Galaterbrevet 5:22, 23. Disse vers siger at Guds ånds frugt er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. Alejandro forklarede at det ikke var i egen kraft at jeg kunne opdyrke disse egenskaber, men ved hjælp af Guds hellige ånd. Den sandhed forandrede fuldstændig min måde at tænke på!

Senere var jeg med til et af Jehovas Vidners store stævner. Den orden og renlighed og det fællesskab jeg så dér, overbeviste mig om at jeg havde fundet den sande tro. (Johannes 13:34, 35) Jeg blev døbt i februar 2001.

Jehova har forvandlet mig fra at være voldelig til at være fredelig. Jeg føler at han har trukket mig op af sølet. Engang var der mange der hadede mig, og det kan jeg godt forstå. Men nu glæder jeg mig over at tjene Jehova fredeligt sammen med min kone og vores to sønner.

Mine slægtninge og tidligere venner har svært ved at forstå at jeg har forandret mig så meget. Det har ført til at flere af dem har vist interesse for Bibelens budskab. Jeg har også haft den forret at hjælpe andre til at lære Jehova at kende. Det har været en stor glæde for mig at se hvordan sandheden fra Bibelen også har forandret deres liv!