HOVEDEMNE | GUDS SYN PÅ RYGNING
Hvad er Guds syn på rygning?
Naoko, der blev nævnt i den forrige artikel, fortæller hvordan det lykkedes hende at vinde over tobakken: „Jeg blev i stand til at ændre mit liv fordi jeg lærte sandheden om Guds egenskaber og hans hensigt at kende.“ Det var noget hun lærte ved at læse i Bibelen. Ganske vist nævner den ikke tobak, men den hjælper os alligevel til at forstå hvordan Gud ser på rygning. * Den forståelse har givet mange motivation til at holde op med at ryge eller lade være med overhovedet at begynde. (2 Timoteus 3:16, 17) Lad os se på tre af tobakkens velkendte skadevirkninger og overveje hvad Bibelen siger om dem.
RYGNING ER VANEDANNENDE
Tobak indeholder et af de mest vanedannende stoffer der findes — nikotin. Det er et stof der virker både stimulerende og beroligende. Når man ryger, får hjernen nikotin hurtigt, og igen og igen. Hvert sug indeholder en dosis nikotin. Det betyder at den der ryger en pakke om dagen, inhalerer 200 doser om dagen, langt flere doser end ved andre stoffer. De hyppige doser gør nikotinen usædvanlig afhængighedsskabende. Når rygeren er blevet afhængig, vil han få abstinenssymptomer hvis han ikke får sin nikotin.
’I er trælle af den I adlyder.’ — Romerne 6:16
Kan man tjene Gud hvis man er slave af tobak?
Bibelen hjælper os til at få det rigtige syn på afhængighed med ordene: „Ved I ikke at hvis I bliver ved med at fremstille jer for en som trælle for at adlyde ham, er I hans trælle fordi I adlyder ham?“ (Romerne 6:16) Når ens tanker og handlinger styres af trangen til tobak, er man træl, eller slave, af en vane. Men Gud, hvis navn er Jehova, ønsker at vi skal være fri, ikke bare af vaner der kan skade kroppen, men også af det der kan virke nedbrydende på vores „ånd“, det vil sige sindet og tankerne. (Salme 83:18; 2 Korinther 7:1) Når man får større og større værdsættelse af Jehova og respekt for ham, forstår man at han fortjener det bedste man kan give ham, og at man ikke kan yde ham sit bedste hvis man er slave af en dødbringende vane. Denne erkendelse er med til at give én viljestyrke til at sige nej til skadelige ønsker.
Olaf, der bor i Tyskland, overvandt en 16 år lang afhængighed af cigaretter der begyndte da han var 12 år. „Min første cigaret forekom mig at være lige så ufarlig som en lille snebold,“ siger han. „Men som årene gik, voksede den til en enorm lavine. Engang hvor jeg var løbet tør for cigaretter, var min tobakshunger så stærk at jeg tømte et askebæger for cigaretskod, skrabede tobakken sammen, tog et stykke avispapir og rullede en cigaret. I dag er jeg ikke særlig stolt over at tænke på at jeg gjorde det.“ Hvordan lykkedes det ham at holde op med at ryge? „Den
afgørende faktor var at jeg ønskede at glæde Jehova,“ siger han. „Jehovas kærlighed til os mennesker og det håb han har givet os, gav mig styrke til at blive vanen kvit én gang for alle.“RYGNING SKADER KROPPEN
„Der er videnskabeligt belæg for at ... cigaretrygning skader næsten alle kroppens organer og øger både sygelighed og dødelighed,“ oplyser The Tobacco Atlas. Det er almindeligt kendt at rygning kan være årsag til ikke-smitsomme sygdomme som kræft, hjertesygdomme og lungelidelser. Men ifølge WHO er rygning også en af de største dødsårsager i forbindelse med smitsomme sygdomme som tuberkulose.
„Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ — Mattæus 22:37
Kan man sige at man elsker Gud og viser ham respekt, hvis man har en vane der nedbryder den krop han har givet os?
I sit ord, Bibelen, viser Jehova os hvilket syn vi bør have på vores liv, krop, sind og sanser. For eksempel sagde hans søn, Jesus: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Mattæus 22:37) Det er tydeligt at Gud gerne vil have at vi bruger vores liv fornuftigt og behandler kroppen med respekt. Når vi lærer om Jehova og hans løfter, kommer vi til at sætte pris på alt det han har gjort for os. Denne værdsættelse vil motivere os til at undgå alt det der kan skade os.
En læge i Indien ved navn Jayavanth havde røget i 38 år. Han siger: „Fra lægetidsskrifterne vidste jeg alt om farerne ved rygning. Jeg var klar over at det var forkert at ryge, og jeg anbefalede mine patienter at holde op. Jeg prøvede selv at holde op fem-seks gange, men jeg kunne ikke.“ Hvad hjalp ham til sidst? Han fortæller: „Jeg holdt op med at ryge som følge af at jeg fik et bibelstudium. Ønsket om at glæde Jehova tilskyndede mig til at droppe vanen lige med det samme.“
RYGNING SKADER ANDRE
Røgen fra for eksempel en tændt cigaret og den røg rygeren puster ud, er giftig. Når andre indånder røgen, risikerer de at blive ramt af kræft eller andre sygdomme; en sådan passiv rygning dræber hvert år 600.000 ikkerygere, hvoraf de fleste er kvinder og børn. En rapport fra WHO advarer: „Passiv rygning er skadeligt uanset hvor lidt man udsættes for.“
„Du skal elske din næste som dig selv.“ — Mattæus 22:39
Er det næstekærligt at udsætte sin familie og andre for farerne ved passiv rygning?
Mattæus 22:39) Hvis vi har en vane der skader mennesker i vores nærhed, viser vi dem ikke næstekærlighed. Ægte kærlighed vil få os til at følge Bibelens råd: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ — 1 Korinther 10:24.
Ifølge Jesus er kærligheden til næsten — vores familie, venner og andre omkring os — så vigtig at kun kærligheden til Gud overgår den. „Du skal elske din næste som dig selv,“ sagde Jesus. (Armen, der bor i Armenien, husker: „Min familie tiggede og bad mig om at holde op med at ryge fordi de fik det dårligt af det. Men jeg ville ikke indrømme at det kunne skade dem.“ Han fortæller hvad der fik ham til at ændre holdning: „Kundskab fra Bibelen og kærlighed til Jehova hjalp mig til at holde op med at ryge og til at erkende at det var skadeligt både for mig selv og mine nærmeste.“
DET DEFINITIVE RYGESTOP
Det var kundskab fra Bibelen der hjalp Olaf, Jayavanth og Armen til at kvitte en nedbrydende vane som var til skade for dem selv og andre. De holdt ikke op bare fordi de vidste at rygning er skadeligt. De gjorde det fordi de fik kærlighed til Jehova og gerne ville glæde ham. At kærlighed er den afgørende faktor, fremgår af ordene i Første Johannesbrev 5:3: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ Det vil ganske vist ikke altid være let at følge Bibelens principper, men den der motiveres af en stærk kærlighed til Gud, vil ikke føle det som en byrde at holde hans bud.
I dag sørger Jehova Gud for at der i hele verden gives en undervisning som hjælper millioner af mennesker til at holde op med at ryge eller lade helt være med at begynde. (1 Timoteus 2:3, 4) Meget snart vil Jehova gennem sit rige — det styre hans søn, Jesus Kristus, udøver fra himlen — fjerne det begærlige kommercielle system der har ansvaret for at millioner er slavebundet af tobak. Jehova vil indføre et effektivt og varigt rygestop når han fører lydige mennesker frem til både fysisk og mental fuldkommenhed. — Esajas 33:24; Åbenbaringen 19:11, 15.
Hvis du kæmper for at lægge tobakken på hylden, så giv ikke op! Når du lærer at elske Jehova og tilegner dig hans syn på det at ryge, vil du få den nødvendige motivation til at holde op. Jehovas Vidner vil med glæde give dig praktisk og personlig hjælp til at lære Bibelens principper at kende og til at anvende dem. Hvis du ønsker Jehovas hjælp til at komme ud af tobaksafhængighed, kan du være sikker på at han vil give dig styrke til det. — Filipperne 4:13.
^ par. 3 Rygning sigter her til det at inhalere tobaksrøg direkte fra en cigaret, cigar, pibe eller vandpibe. Men de principper der peges på, gælder også for brugen af røgfri tobak som tyggetobak, snus, elektroniske cigaretter som indeholder nikotin, og andre produkter.