For denne bibelskribent fra oldtiden stod menneskets korte levetid i stærk kontrast til Jordens bestandighed. Ja, i tusinder af år er generationer kommet og gået, og dog har planeten Jorden vist sig at være særdeles hårdfør og stabil i forbindelse med opretholdelsen af liv — indtil nu.

Tiden siden den anden verdenskrig er af nogle blevet kaldt ’den store acceleration’. I løbet af blot en enkelt generation har folk været vidne til betydelige teknologiske fremskridt inden for transport, kommunikation og andre områder. Disse fremskridt har ført til økonomiske forandringer i et hidtil uset omfang. Mange har en levestandard som man engang kun kunne drømme om. Og Jordens befolkning er næsten tredoblet.

Alt dette har dog haft sin pris. Mange mener at menneskets aktiviteter presser Jordens økosystemer mere end de kan klare. Nogle forskere siger endda at vi er trådt ind i en ny geologisk epoke der kaldes antropocæn — en tidsalder hvori mennesker udsætter planeten for en stadig mere mærkbar påvirkning.

Bibelen har forudsagt at der ville komme en tid hvor mennesker ville ’ødelægge jorden’. (Åbenbaringen 11:18) Nogle spekulerer på om det er det der sker nu. Hvor slemt vil det blive? Er der ingen vej tilbage? Vil mennesker ødelægge Jorden fuldstændigt?

Står Jorden snart ikke længere til at redde? Ifølge nogle forskere kan det være vanskeligt at forudsige effekten af forandringerne på Jorden. Derfor er de bekymrede for om vi er ved at nærme os nogle kritiske „vendepunkter“ der pludseligt og uventet vil udløse klimaforandringer som kan få katastrofale følger.

Tag for eksempel den vestantarktiske iskappe. Hvis den globale opvarmning får lov til at fortsætte, vil der efter nogles mening komme et tidspunkt hvor afsmeltningen af denne iskappe ikke længere vil kunne standses. Hvad skyldes det? Isdækket reflekterer Solens stråler, men når iskappen bliver tyndere og skrumper ind, kommer det underliggende hav, der reflekterer mindre sollys, efterhånden til syne. Den mørke havoverflade optager mere varme, og det fører til endnu større afsmeltning. Dette kan sætte gang i en selvforstærkende ond cirkel som ikke kan standses. En stigning af vandstanden i havene som følge af smeltevandet kan være katastrofal for hundreder af millioner af mennesker.

Der er blevet fremlagt forskellige køreplaner for at tackle den „planetariske nødsituation“ vi står i nu. En strategi man længe har anvendt, er bæredygtig udvikling, det vil sige en udvikling der fremmer økonomisk og social vækst uden at bringe jordens økosystemer i fare. Hvilke resultater har man opnået?

Ligesom i tilfældet med gælden under den globale finanskrise fortsætter Jordens økologiske gæld sørgeligt nok med at stige med uformindsket styrke. Mennesker bliver ved med at forbruge planetens ressourcer hurtigere end disse kan nå at blive erstattet på naturlig vis. Kan der gøres noget? En økolog har sagt ligeud: „Vi har for så vidt ingen anelse om hvordan vi skal tage godt vare på planeten.“ Menneskets situation passer med hvad Bibelen siger: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

I Bibelen forsikres vi dog om at Gud, Skaberen, ikke vil tillade at Jorden går fallit rent miljømæssigt på grund af menneskers påvirkning. I Salme 115:16 læser vi: „Jorden har [Gud] givet til menneskesønnerne.“  Ja, vores planet er en „god gave“ fra vores himmelske Far. (Jakob 1:17) Ville man forvente at denne gave fra Gud var af begrænset varighed, som om den havde en udløbsdato? Selvfølgelig ikke! Det understreges af selve den måde Jorden er designet på.

Første Mosebog i Bibelen fortæller meget detaljeret om hvordan Gud omhyggeligt tildannede Jorden. Planeten beskrives i begyndelsen som „formløs og øde“, og det fortælles at „der var mørke over dybet“. Beretningen nævner dog specifikt at der fandtes vand på Jorden — som er en forudsætning for liv. (1 Mosebog 1:2) Gud sagde da: „Lad der blive lys.“ (1 Mosebog 1:3) Åbenbart trængte Solens stråler gennem atmosfæren, og for første gang blev lyset synligt på Jorden. Derefter berettes der at vandene samlede sig og det tørre land kom til syne. (1 Mosebog 1:9, 10) Så siges der at „jorden lod græs vokse frem, planter der bærer frø efter deres arter og træer der bærer frugt“. (1 Mosebog 1:12) Dermed var der alle de elementer som skulle til for at livsvigtige processer og kredsløb — for eksempel fotosyntesen — kunne gå i gang. Hvad var hensigten bag en så omfattende forberedelse?

En profet i fortiden ved navn Esajas omtalte Gud som ham „der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. (Esajas 45:18) Det er altså tydeligvis Guds mening at Jorden skal være beboet af mennesker til evig tid.

Sørgeligt nok har mennesket udnyttet Guds smukke gave, Jorden, så groft at den nu er på randen af ødelæggelse. Skaberen har dog ikke ændret hensigt. En mand der levede for længe siden, sagde: „Gud er ikke et menneske at han skulle lyve, eller en menneskesøn at han skulle fortryde. Har han selv sagt det, vil han så ikke gøre det?“ (4 Mosebog 23:19) Gud vil ikke tillade at Jorden bliver ødelagt. Tværtimod nærmer tiden sig hastigt hvor han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Jesus Kristus sagde i sin berømte bjergprædiken: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) I den samme  tale løftede Jesus sløret for hvilket redskab Gud vil bruge til at hindre at Jorden bliver ødelagt. Han opfordrede sine disciple til at bede: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Ja, Guds rige, eller styre, vil gennemføre hans hensigt med Jorden. — Mattæus 6:10.

Gud siger i forbindelse med de vidunderlige forandringer Riget vil medføre: „Se! Jeg gør alting nyt.“ (Åbenbaringen 21:5) Betyder det at Gud vil erstatte Jorden med en ny? Nej, for der er ikke noget galt med selve jordkloden. Gud vil i stedet fjerne dem der er ansvarlige for den planetariske krise, nemlig „dem der ødelægger jorden“, det vil sige det nuværende onde menneskesamfund med dets regeringer. Det vil blive erstattet af „en ny himmel og en ny jord“ — et nyt styre i himlen, Guds rige, der skal regere over et nyt menneskesamfund på Jorden. — Åbenbaringen 21:1.

Gud vil fjerne den økologiske gæld mennesker er ansvarlige for, ved så at sige at bringe det økologiske budget tilbage i balance. Under inspiration skrev en salmist om Guds omsorg: „Du har taget dig af jorden, så du kan skænke den overflod; du gør den meget rig.“ Når klimaet ikke længere kommer ud af kontrol og Guds velsignelse råder, vil Jorden blive et paradis hvor der vil være rigeligt med føde. — Salme 65:9-13.

Den nu afdøde Mohandas Gandhi, der var Indiens åndelige leder, skal ifølge sin sekretær Pyarelal engang have sagt: „Jorden kan frembringe nok til at tilfredsstille alles behov men ikke alles grådighed.“ Guds rige vil fjerne alle de dybereliggende årsager til Jordens problemer ved at hjælpe mennesker til at ændre hjerteindstilling. Profeten Esajas forudsagde at mennesker under Guds riges styre ikke vil ’volde skade eller forårsage ødelæggelse’. De vil ikke skade hinanden eller anrette nogen ødelæggelser på Jorden. (Esajas 11:9) Faktisk er millioner af mennesker fra alle samfundslag allerede nu i gang med at lære Guds ophøjede normer at kende. De lærer at elske Gud og deres næste, at have en taknemmelig indstilling, at passe på miljøet, at spare på naturressourcerne og at leve et liv der er i harmoni med Skaberens hensigt. Derved forberedes de til at leve i et paradis på Jorden. — Prædikeren 12:13; Mattæus 22:37-39; Kolossenserne 3:15.

Skabelsesberetningen i Første Mosebog slutter med ordene: „Gud [så] alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ (1 Mosebog 1:31) Jorden er alt for dyrebar til at den får lov til at gå miljømæssigt fallit. Det er en trøst at vide at vores planets fremtid hviler trygt i hænderne på vores kærlige Skaber, Jehova Gud. Han lover: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Du kan være blandt „de retfærdige“ der vil kalde Jorden for deres evige hjem.