I nogle tilfælde kan ordet henvise til en mand der er kastreret. På Bibelens tid blev nogle mænd kastreret som en straf eller efter at være blevet taget til fange eller gjort til slaver. Betroede mænd der var blevet kastreret, blev brugt ved de kongelige hoffer som haremmets og kvindernes opvartere og vogtere. Den persiske kong Ahasverus, som menes at være den samme som Xerxes I, havde for eksempel eunukkerne Hegaj og Sja’asjgaz til at passe på sine hustruer og konkubiner. – Ester 2:3, 14.

Men ikke alle der i Bibelen kaldes eunukker, var kastreret. Nogle forskere siger at betegnelsen også bruges i en bredere betydning om embedsmænd der varetog pligter ved kongens hof. Dette ser ud til at være tilfældet med Ebed-Melek, Jeremias’ ven, og den unavngivne etiopier som evangelieforkynderen Filip forkyndte for. Ebed-Melek var åbenbart en højtstående embedsmand, for han havde direkte adgang til kong Zedekias. (Jeremias 38:7, 8) Og etiopieren der “var taget til Jerusalem for at tilbede”, bliver beskrevet som ansvarlig for det kongelige skatkammer. – Apostelgerninger 8:27.

I sin beskrivelse af en fremtidig domsperiode sagde Jesus: “Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, ... vil [han] skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne.” (Mattæus 25:31, 32) Hvorfor skilte bogstavelige hyrder disse dyr fra hinanden?

Normalt lod man får og geder græsse sammen om dagen. Ved aftenstid blev de samlet ind i folde der beskyttede dem mod kulde, tyve og vilde dyr. (1 Mosebog 30:32, 33; 31:38-40) De to grupper af dyr blev placeret i separate folde for at beskytte de relativt føjelige får, især moderfår og lam, mod den skade de mere aggressive geder kunne påføre dem. Hyrden skilte også fårene fra gederne ved “avl, malkning og klipning”, siger bogen All Things in the Bible. Jesu illustration byggede altså på en adfærd der var almindeligt kendt for tilhørere i et hyrdesamfund som det i det gamle Israel.