Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

VORES LIV SOM KRISTNE

Tips til en god samling

Tips til en god samling

Samlingerne til tjenesten er ligesom alle de andre møder i menigheden en gave fra Jehova. De giver os mulighed for at ‘motivere hinanden til kærlighed og gode gerninger’. (He 10:24, 25) De bør vare mellem fem og syv minutter inklusive den tid det tager at organisere grupper, tildele distrikt og bede en bøn. (Hvis samlingen følger umiddelbart efter et andet møde, skal den være endnu kortere). Den der leder samlingen, skal forberede noget der er brugbart for dem der skal i tjenesten den dag. Om lørdagen, hvor mange af forkynderne ikke har været i forkyndelsen siden den foregående weekend, kan det for eksempel være en god idé blot at tale om hvad man kan sige. Hvilke andre emner kunne man tage op?

  • Et forslag fra arbejdshæftet til Tjenestemødet

  • Hvordan man kan bruge en aktuel begivenhed eller nyhed til at indlede en samtale

  • Hvordan man svarer på en almindelig indvending

  • Hvordan man taler med en ateist, en evolutionist, en der taler et andet sprog, eller en der tilhører en religion der ikke er så almindelig i dit område

  • Hvordan man bruger forskellige funktioner og muligheder på jw.org, i appen JW Library® eller i Bibelen

  • Hvordan man bruger et af værktøjerne fra Forkynderens værktøjskasse

  • Hvordan man udfører en bestemt tjenestegren, for eksempel telefonforkyndelse, brevskrivning, offentlig forkyndelse, genbesøg eller bibelstudier

  • Påmindelser om sikkerhed, fleksibilitet, gode manerer, positiv udstråling eller lignende

  • En lektion eller video fra brochuren Bliv bedre til at læse op og undervise

  • Hvordan man opmuntrer og hjælper sin tjenestemakker

  • Et bibelvers der er relevant i forbindelse med tjenesten, eller en opmuntrende oplevelse