SANG NR. 75
“Her er jeg! Send mig!”
-
1. Guds navn bli’r hånet uden grund,
ja, nogle si’r at han er ond,
mens andre tror han intet kan.
“Han findes ikke,” påstår man.
Hvem vil forsvare Gud i dag,
stå frem og vidne i hans sag?
(1. OMKVÆD)
‘Her er jeg, Herre, det vil jeg,
ja, jeg vil trofast prise dig.
Hvor ærefuldt at tjene dig, Gud!
Her er jeg, send mig, send mig.’
-
2. Man si’r at Gud ser passivt til,
så mange gør blot som de vil.
Man vælger selv sin egen gud,
og vrager helt Jehovas bud.
Hvem vil forkynde om Guds dom
så de måske vil vende om?
(2. OMKVÆD)
‘Her er jeg, Herre, det tør jeg,
ja, jeg vil frygtløst gå for dig.
Hvor ærefuldt at tjene dig, Gud!
Her er jeg, send mig, send mig.’
-
3. Men mange sukker når de ser
at ondskab rammer fler’ og fler’.
De længes efter fred og ro
og ønsker inderligt at tro.
Hvem vil gå ud til deres hjem?
Hvem vil gå ud og trøste dem?
(3. OMKVÆD)
‘Her er jeg, Herre, jeg står klar,
jeg vil tålmodigt gi’ dem svar.
Hvor ærefuldt at tjene dig, Gud!
Her er jeg, send mig, send mig.’